– Som samlere er vi også meget forskellige. Jeg er for eksempel komplettist og tager alt, hvad der er ænder på. Men vores formand i foreningen er rosaist og har alt, hvad tegneren Don Rosa har tegnet med Anders And. Der er også barksisterne, der bander rosaisterne ned i et sort hul, fordi Don Rosa har prøvet at videreføre tegneren Carl Barks' arbejde på en måde, som barksisterne ikke kan lide.
Hvorfor gør I så stort et nummer ud af Anders Ands 90 års-fødselsdag?
– Det er en historie helt for sig. Vi har startet foreningen Anden og Musen, hvor det er meningen at skabe et museum, hvor blandt andet mine ting skal vises frem. Vi har et årligt møde, og vi fandt så ud af, at Anders Ands 90 års fødselsdag den 9. juni næste år vil falde på en søndag. Og når vi nu kunne bruge Kjøllergård og forskelligt andet, så voksede det derfra.
Du er simpelthen i gang med at skabe et museum?