Aktiv landmand på 95: Jeg føler mig godt tilpas på traktoren

Erik Kofoed, Søndre Mulebygård, har ingen planer om at stoppe som landmand.

Børnene er kommet hjem fra nær og fjern med deres familier, og nu er der fuld gang i klargøringen både inde og ude på Søndre Mulebygård.

Der vaskes vinduer og dækkes bord. Erik Kofoed har selv været ude på gårdspladsen med en gasbrænder for at brænde noget af ukrudtet væk, men det kommer bare igen, konstaterer han.

– Men jeg må jo ikke sprøjte, for jeg er økolog, siger Erik Kofoed.

Han fylder 95 år onsdag den 31. juli, og det er derfor, at der arbejdes ude og inde. For på dagen er der inviteret til åbent hus på gården lige udenfor Mulebys byskilt.

Der bliver stadig flere biler på gårdspladsen:

– Nogle kommer fra Herning, andre fra København, Roskilde og USA, og så har jeg også en søn, der er revisor i Rønne, siger Erik Kofoed om børneflokken på fire sønner og en datter.

Øens ældste landmand?

Erik Kofoed kommer fra Stålegård i Nyker. Han har nu i 65 år boet et par kilometer derfra, på Søndre Mulebygård. Dengang flyttede han ind sammen med sin hustru Birgit, som han mistede i 2008.

Erik Kofoed har et godt helbred, bortset fra, at han får nogle piller "vist nok for blodtrykket". Han støtter sig til en stok, men går alligevel rask til, og han er stadig aktiv landmand.

Du må da være Bornholms ældste landmand?

– Det siger de i hvert fald på landboforeningen. Det kan godt være, at nogle er ældre, men det er også ligegyldigt, tilføjer han.

For han holder nemlig ikke fast ved sine "20 tønder land" for at være den ældste, men fordi han har lyst til det.

– Jeg kører både traktor og bil, og jeg synes, at det går rigtig godt, siger han.

Han både slår græs, vender hø, pløjer og harver. Det er kun nogle få dage siden, at en god høhøst er kommet i hus, konstaterer han med tilfredshed.

Måske slut med økologi

Erik Kofoed dyrker 25 hektar med græs og 11 hektar med havre. Det med økologien kom ind, da han gerne ville forpagte noget kommunal jord – og så er det altså et krav, at den bliver dyrket økologisk.

Men han har nu ikke så meget fidus til den økologiske dyrkning og overvejer at stoppe med økologien, når det bliver muligt til efteråret. Det betyder dog ikke, at han vil stoppe som landmand.

– Jeg vil fortsætte lige så længe, jeg kan rokke mig. Når jeg først er kommet op på traktoren, føler jeg mig godt tilpas, siger han, da han forbavsende let har taget trinene op til førerhuset på den store McCormick-traktor. Han afslår høfligt at skulle have brug for nogen som helst støtte, da han skal ned igen.

Halvandet år i Canada

Erik Kofoed har aldrig haft tanker om at skulle lave noget andet end at være landmand. Og selv om han både har været på højskole og arbejdet i Sønderjylland, været på landbrugsskole i Jylland, været soldat i Jylland, og arbejdet på gårde i Canada i halvandet år, så har der heller ikke været nogen tvivl om, at det skulle være på Bornholm.

– Jeg købte Søndre Mulebygård, mens jeg var i Canada, fortæller han.

Erik Kofoed drev i en årrække også fødegården Stålegård.

Han har haft op til 110 malkekøer, hvilket dengang var en stor besætning, og han har et år præsteret af have besætningen med den højeste mælkeydelse på Bornholm.

Erik Kofoed kom i bestyrelsen for Bornholms Andelsmejeri, og han blev også formand. Det førte ham ind i Mejeriernes Fællesorganisation, hvor han blandt andet var med på rejser til Kina, Japan og Sydamerika. Lysten til at se verden har også bragt ham til blandt andet USA og Sydafrika.

De elskede heste

Erik Kofoed har ikke haft kvæg siden 2007. Der er dog stadig dyr på Søndre Mulebygård, nemlig hans elskede heste – og så alle kattene.

– Jeg har interesseret mig for heste fra jeg var helt ung, og som soldat var jeg leder af et ridehold, fortæller han, og det var også via rideinteressen, at han og Birgit mødtes.

– Jeg har en del heste. Dog ikke helt så mange som sidste år, da jeg var oppe på over 20 heste. Jeg har selv fem heste, resten er pensionsheste. Det betyder, at her kommer nogen hver dag for at se til deres heste. Så er der nogen at snakke med og nogle gange invitere ind til en kop kaffe, siger Erik Kofoed.