– Vi har altid været omgivet af dyr, og især heste har spillet en stor rolle i vores liv, siger Aase Kofoeds søn, Michael Kofoed.
– Mine forældre var med i den spæde opstart af travbanen i Almindingen. De kørte selv lidt travløb, men de kørte også med travheste på den måde, at de havde en hestetransport, en lastbil, som de brugte til at transportere heste til og fra travbanen. Og det var min mor, der kørte bilen, fortæller Michael Kofoed.
Aase Kofoed havde ved siden af ejendommen arbejde på blandt andet telefoncentralen i Aakirkeby, og hun var i mange år ansat på De Gamles Hjem i Aakirkeby.
Tage Pihl Kofoed, der døde i 2011, var chauffør hos Shell i mange år, senere kørte han turistbus, inden han til slut var guide på nogle af turistbusserne.
God hjælp fra naboer