Hvorfor er du træner i Tejn IF?
– Jeg har altid været træner i TIF. Det er min klub, og det betyder rigtig meget for mig. Jeg har trænet damer, senior og ungdom, og nu træner jeg seniorherrer og seniordamer. Jeg har også selv spillet fodbold her, siden jeg var 10 år, men det kan jeg ikke mere, fordi jeg fik en ny hofte, da jeg var par 50. Men så kan jeg give videre på andre måder, og det gør jeg ved at være træner. Jeg synes, det er fedt at kunne give noget videre, og det er jo lønnen i sig selv, når folk synes, at det man laver er godt. Jeg synes, det er fedt at være leder.
– Jeg har også små poder om lørdagen sammen med en makker, og det er motoriktræning for børn fra nul til seks år. Så alt i alt bruger jeg i hvert fald 15 timer om ugen på at være frivillig.
Det er det, din fritid går med?
– Ja, det vil jeg helt sikkert sige. Jeg sidder også i bestyrelsen og har lidt med klubhuset at gøre, så det er helt klart min primære fritidsbeskæftigelse. Jeg har nogle venner, jeg kører lidt mountainbike med i weekenden, men ellers er der ikke så meget mere, udover at jeg arbejder i idrætsforeningen.