25 år som redningsmand: 'Det skal være lysten, der driver værket'

Søren Sjøberg Nielsen har siden 1992 været tilknyttet Rønne Redningsstation. Først som afløser, og siden som fast tilknyttet frivillig redningsmand. Han har rykket ud mindst 500 gange og har nu fået en medalje for 25 års god tjeneste i Søetaten.

Hvordan er det at sidde med et emblem for 25 års god tjeneste?

– Det er da lidt specielt, for 25 år er jo lang tid, synes man - men jeg synes ikke, det er 25 år siden, jeg startede.

Det er noget med, det ikke er lige nu, du har jubilæum?

– Nej, det var åbenbart i starten af januar 2022, jeg havde jubilæum.

Men du har så først fået emblemet nu?

– Ja. Og det er corona og sådan noget, der er kommet i vejen for det. På et eller andet tidspunkt skal vi holde et lille stationsarrangement i forbindelse med det.

Hvad har det været for nogle år som redningsmand?

– Det er jo meget varierende, det vi laver her. Det er jo alt muligt, vi kommer ud til - lige fra noget meget uskyldigt som at sejle ud og hente en lystbåd med motorstop til alvorlige ulykker med folk, der er døde. Så det er hele spektret, vi dækker, og det skal man også kunne klare psykisk. Du ved ikke rigtig, hvad du kommer ind til, når alarmen går - det kan være noget, der tager fem minutter, og det kan være noget, hvor du skal ligge ude hele natten i en eftersøgning.

– Der har været lidt udvikling i opgaverne. Tidligere var det meget windsurfere, vi var ude at hente. Nu har personer med sup-boards, som driver til søs, været faste kunder de sidste par år. Så har vi desværre også nogle badeulykker - specielt oppe ved Hasle, hvor der er understrøm, og hvor der har været flere drukneulykker. Så har vi også været ude på fiskekuttere, hvor folk er kommet meget alvorligt til skade. Ofte er det under ekstreme vejrforhold, at vi rykker ud. Det kan være lidt udfordrende. Vi sad og talte om min allerførste tur i går, hvor en meget stor skidtfisk-trawler fra Thyborøn havde ramt bunden syd for Arnager. Der var vi oppe på vindstyrker stærkere end storm, og så var den sprunget læk. Vi var så ude og se, om vi kunne få pumper om bord.

Det var din første tur?

– Jeg kan ikke huske, om det var den første, men det var en af de første. Der var det helt ekstremt vejr, og dengang havde vi ikke nogen stor båd, så det var ud i en fire-fem meter høj sø.

Så man skal være søstærk?

– Ja, det skal man helst. Man skal heller ikke være bange, for så handler man ikke rationelt. Man skal kende søen. Derfor har den hidtidige rekrutteringskilde været gamle fiskere - men dem er der jo ikke så mange tilbage af mere. Derfor favner man lidt mere bredt nu for at rekruttere.

Er du aldrig bange, når du rykker ud?

– Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg føler, at vi for det meste har styr på det. Jeg kan faktisk ikke mindes nogle oplevelser, hvor jeg tænkte: Det her er noget pis. Vi kender også hinanden rigtig godt, så det afhænger også af, at vi stoler på hinanden. Det er også derfor, vi har nogle sociale arrangementer, som vi havde i går (lørdag, red.), fordi vi kender hinanden ud og ind. Derfor stoler man på hinanden - og det gør, at man ikke rigtig får den frygt.

Har man aktioner, man husker bedre end andre?

– Ja, det har man da. Der var jo min første tur. Men vi har også været ude og genoplive en russer, som var faldet over bord nord for Hammeren, og hvor de selv havde fået pillet ham op igen - livløs. Vi lå og gav ham førstehjælp i halvanden time, før der blev sejlet en læge ud fra Allinge. Det er ekstremt fysisk hårdt. Jeg tror ikke, folk kan forestille sig at give hjertemassage i halvanden time. Vi var endda to om det, hvor vi skiftedes til det. Men han var så desværre død. Vi har også haft nogle kedelige badeulykker med børn, som bider sig lidt fast på en anden måde.

Hvordan endte du med at blive redningsmand?

– Det var fordi, jeg dengang var fisker og rendte rigtig meget rundt her på Rønne Havn. Jeg kendte nogle af de der gamle redningsfolk, for det var gamle fiskere, og de spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme ind og være afløser. Det kunne jeg da godt, og så har jeg været her siden. Det er så helt tilbage i 1992, jeg startede herude med at være lidt afløser.

Har kulturen ændret sig på redningsstationen i de 25 år?

– Lokalt på stationen har vi det samme sammenhold, vi altid har haft. Vi er til gengæld blevet kastet noget rundt, for i gamle dage tilhørte vi Farvandsvæsnet. Men lige pludselig blev det nedlagt i 2015, og så var det som om, der ikke rigtig var nogen, der vidste, hvor man skulle placere redningsvæsnet. Derfor røg vi ind under Søværnets 3. eskadre, og det grinede vi lidt af, for så fik vi den store startpakke fra dem: Vi skulle sikkerhedsgodkendes, og det tænkte vi måske var lidt overkill for at være redningsmand. Vi skulle også skrive under på, at vi kunne risikere at blive udstationeret og sådan noget. Det er der så ikke nogle af os, der er blevet, men vi gik og grinede lidt af det.

Hvad laver du til hverdag?

– Jeg er lods i Danpilot.

Så det har også noget med det maritime at gøre?

– Ja, det må man sige. Jeg har ikke haft med andet at gøre end det maritime i hele mit liv.

Hvorfor lokker det så meget?

– Min far var fisker i sin tid, og så har jeg været med ham ude at fiske, siden jeg var fem år gammel. På den måde blev jeg tiltrukket af det maritime erhverv. Det tror jeg aldrig, jeg kommer til at slippe.

– Jeg kan godt lide den variation, der er attraktivt ved både det ene og andet job. Der sker noget nyt hver dag. Her kan vi gå to måneder og trampe rundt, uden der rigtig sker noget, og så har vi lige pludselig tre aktioner på én dag. Men det handler lige så meget om kammeratskabet herude. Vi får en smule penge for at være redningsmænd, men det er ikke derfor, man skal være her. Det er jo ikke noget, man bliver rig af. Det skal være lysten, der driver værket, hvis du skal være redningsmand. Det mener jeg virkelig. Hvis ikke du brænder for det her, tror du bliver rig eller tror du skal have det som dobbeltjob - så bliver du skuffet. Men hvis du tager det for det, det er, og de oplevelser, kammeratskab og sammenhold, vi har her, så bliver du positivt indstillet.

Er du redningsmand om 25 år?

– Det håber jeg da. Jeg synes stadigvæk, det er spændende at være med. Vi har også nogle sociale ting, der gør, at vi kender hinanden - så der er meget andet i det end at sejle ud og pille folk op af vandet.

Blå bog

Navn: Søren Sjøberg Nielsen

Alder: 53 år

Bopæl: Arnager

Civilstand: I et forhold

Som det kan ses, havde Søren Sjøberg Nielsen egentlig 25 års jubilæum for noget tid siden. Medaljen har han dog først fået udleveret nu - blandt andet på grund af corona. Foto: William Sonne Kaalø

Sådan ser emblemet for 25 års god tjeneste i Søetaten ud. Foto: William Sonne Kaalø