22 år i Bygma: Michael bliver ny filialchef
Mandag den 15. august er Michael Pedersen tiltrådt som ny filialchef for Bygma Nexø. Det oplyser Bygma i en pressemeddelelse.
Den 41-årige filialchef kommer fra Bygma Rønne, hvor han har været ansat i 22 år, senest som salgsleder.
– Jeg har været både elev, lagermand, sælger og personaleleder. Det har helt klart været min ambition, at næste skridt skulle være som daglig leder af en forretning. Jeg føler mig utroligt privilegeret over at jeg får denne mulighed, selv om jeg slet ikke havde forventet, at det skulle være lige nu, siger han i pressemeddelelsen.
Michael Pedersen blev udlært som trælastsælger i Fridolf A/S i Rønne, som blev overtaget af Bygma i 2019. Som færdiguddannet startede Michael Pedersen i det nuværende Bygma Nexø, hvor han fik et godt kendskab til kunderne via sit arbejde på både kontor og lager. Efter fire år vendte Michael tilbage til Bygma Rønne som trælastsælger, og blev for fire år siden udnævnt til salgsleder.
Når Michael Pedersen sætter sig i filialchefstolen vil der i første omgang ikke ske de helt store omvæltninger.
– Jeg glæder mig til at lære personalet og kunderne at kende. Jeg har selvfølgelig nogle idéer til, hvad man kan optimere på hen ad vejen. Men jeg ser også frem til at udvikle mig selv fagligt og personligt og til at få endnu bedre mulighed for at anvende de værktøjer, jeg har tilegnet mig gennem mine mange år i branchen, på Bygma-akademiet og via det jeg har lært af dygtige chefer.
Privat er Michael Pedersen helt nygift med Maja. Sammen har de sønnerne Anton på 8 og Johannes på 4, og familien bor i Nyker på en lille nedlagt landejendom, som de har overtaget fra Michaels forældre. Her er der også en træningsbane, hvor Michael træner med sin egen travhest.
MEST LÆSTE

En redaia
En husholderske eller kogekone.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration