Visionerne blev sluppet løs: Vi vil være energiøernes Davos

Optimismen og ambitionerne var høje ved Baltic Energy Island Summit, der tirsdag bragte energiledere fra flere lande til Rønne. Undervejs opfordrede Kristian Jensen fra Green Power Denmark Jacob Trøst til at erklære, at Bornholm skal være helt uafhængig af fossil energi i 2030.

– Vores vision er, at vi vil være energiøernes Davos – stedet, hvor vi tager hen for at diskutere fremtidens vedvarende energiløsninger.

Med de ord (på engelsk) åbnede Claus Andersen, formanden for Baltic Energy Islands nystiftede fond, den internationale konference Baltic Energy Island Summit, der tirsdag fandt sted på Green Solution House i Rønne.

Åbningen af Baltic Energy Summit var lagt i hænderne på Baltic Energy Islands formand Claus Andersen. Han motiverede deltagerne med en anekdote fra Folkemødet, hvor han sidste år mødte nogle gymnasieelever ved en debat. – De sagde: ”Det er jeres generation, der er bekymrede for, at udsigten over havet bliver ødelagt af vindmøller, der skal stå 15-20 kilometer ude på havet. Men vores bekymring er, at vi ikke kan se dem endnu”. Foto: Jakob Nørmark

Davos i Schweiz er kendt som en mødeby, hvor erhvervslivets topfolk, politikere, investorer, forskere og lobbyister samles en gang om året til World Economic Forum, og samme blanding af gæster var på deltagerlisten i Rønne til den internationale konference.

– Med så mange dygtige mennesker til stede her i rummet er jeg mere fortrøstningsfuld end nogensinde omkring, at vi kan indfri klimamålene.

– Måske, bare måske, kan det være muligt at gøre en forskel, tænker jeg, og mange af jer har det måske på samme måde. Lad os gøre en forskel, lyder det fra Claus Andersen, der til daglig står i spidsen for Bornholms Energi og Forsyning.

Stemningen på konferencen bærer præg af ønsket om at hæve tempoet og sikre, at den grønne omstilling i østersøområdet med alt, hvad den indebærer af havvindmølleparker og brintrørledninger, bliver realiseret hurtigst muligt. Bornholm står til at blive det første sted i verden, hvor der etableres en energiø, og derfor forventer mange af de tilstedeværende, at det er her, man vil kunne teste teknologierne, inden de kan spredes ud på kunstige øer andre steder.

Årstallet 2030 er afgørende, for det er her, målet om massive CO2-reduktioner (70 procent i Danmark og 55 procent i EU) skal slå igennem, ligesom det er året, hvor Energiø Bornholm skal være etableret med et par hundrede havvindmøller og en kapacitet på mindst 3 gigawatt.

Trøst og tryghed

Borgmester Jacob Trøst understreger i sin indledende tale en stolthed over Bornholms bidrag til energiomstillingen.

– På Bornholm har vi betrådt den grønne sti i mange år. Jeg ser energiøen som et enormt skridt fremad. Det er en stor transformation, som nogen møder med begejstring, og andre møder med bekymring. For mig er det en stor opgave at få alle til at føle sig trygge, siger Jacob Trøst.

Folk, der er nervøse for, hvordan megaprojektet vil påvirke Bornholm, var næppe blevet mere trygge, hvis de havde været til stede på konferencen. For her i dette forum hører man ikke mange sige. ”Hør nu, skal vi ikke klappe hesten og se tiden an”. Derimod foreslår flere at skrue op for ambitionerne – og blikket rettes også mod Bornholms Regionskommune.

– Bornholm bør være det første sted i verden, der viser frem, hvordan man overgår til 100 procent vedvarende energi. Borgmesteren burde gøre dette til målet i 2030. Bornholm er stedet, hvor dette er muligt, siger forhenværende Venstre-minister Kristian Jensen, der i dag står i spidsen for energibranchens lobbyorganisation Green Power Denmark.

Han deltager i den første debat sammen med Lea Wermelin (S) og CIP Fondens direktør Charlotte Jepsen. Hun argumenterer for en statslig prioritering af infrastruktur til brint i Østersøen, hvor første skridt skal være en rørledning fra Bornholm til Tyskland, hvis det står til Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

– Danmark vil få signifikante finansielle fordele ved at etablere brintinfrastruktur. Vi har muligheden for at opnå stor eksportindtjening, siger Charlotte Jepsen.

‘Det fulde udbytte’

Hun fortalte, at CIP har en rapport om brintinfrastruktur på trapperne, og hendes store ønske til politikerne og myndighederne er, at de hurtigt sætter gang i en dialog på tværs af landegrænserne. Dagens eneste repræsentant fra Folketinget, Lea Wermelin, stiller sig meget positiv over for brintrørledningen og idéen om at etablere power-to-X i stor skala på bornholmsk jord.

– Udover at være Socialdemokratiets energi- og klimaordfører er jeg også fra Bornholm. Det er blevet et af mine børn, hvis man kan sige det sådan, at vi skal have det udnytte det fulde potentiale af energiøen, siger Lea Wermelin, mens kortet over den foreslåede brintrørledning vises på skærmen bag hende.

Kristian Jensen og flere repræsentanter fra energiselskaber udtrykker bekymring over, at forsyningskæden kan få svært ved at følge med, fordi der mange steder i verden er store klimaplaner. Senest har USA skruet op for ambitionerne for havvind, men manglen på endeligt vedtagne projekter gør det vanskeligt for vindmølleproducenter, rederier og havne at investere i enormt dyre udvidelser.

– Det, der holder mig vågen om natten, er, at vi ikke kan lykkes med det. Alle venter på 2029, 2030, men Siemens-Gamesa og Vestas kan ikke gå i banken og låne penge til at øge produktionen. Konsekvensen er, at vi først når målene i 2033 eller 2034, siger Kristian Jensen.

Adspurgt til deres bekymringer for Energiø Bornholm-projektet fremhæver deltagerne fra Energinet og den tyske pendant 50Hertz også markedet og fordyrelser hos leverandørerne på grund af flaskehalsen. Til gengæld ligger de ikke søvnløse over de tekniske aspekter ved hybridanlægget, der via transformatorstationen på Sydbornholm og jævnstrømskabler til Tyskland og Sjælland kan levere strøm til tre millioner husstande. Bygherren af kabler og el-infrastruktur forsvarer sig på podiet mod lobby-kritikken om træghed hos politikere og myndigheder.

– Selvom nogen siger, at det går langsomt, er det sammenlignet med andre projekter i energisektoren gået ret hurtigt, siger Hanne Storm Edlefsen, Energinets direktør for energiøer.

Brintdrømme

CIP og Ørsteds ansøgning om to havvindmølleprojekter øst for Bornholm er for tiden sat på pause af myndighederne, og selvom forsinkelsen på grund af den suspenderede åben dør-ordning ikke blev omtalt meget på Green Solution House, står det klart, at energibranchen er utålmodig.

– Sæt farten på beslutningsprocessen op. For at citere Elvis: A little less conversation, a little more action, please, lyder opfordringen fra CIP Fondens Charlotte Jepsen.

Også andre energiselskaber end Ørsted og CIP har blikket rettet mod brint fra Bornholm ud over den elektricitet, der kan høstes fra vinden i Østersøen.

– Brint er en anden vigtig ting, vi kan facilitere på en energiø. I første omgang kan vi bringe brinten til Tyskland, men vi har brug for mere samarbejde på tværs af grænserne, for at det kan lykkes, siger vice president Matilda Machacek fra det tyske energiselskab RWE.

Flere indbyggere

I april fremlagde Center for Regional- og Turismeforskning en undersøgelse, der viste, at kommunens målsætning om at hæve indbyggertallet fra under 40.000 til 42.000 mennesker er inden for rækkevidde – men kun hvis der ud over el-projektet Energiø Bornholm også bygges flere havvindmølleparker og et stort elektrolyseanlæg.

Et udpluk af partnerne bag Baltic Energy Island tager opstilling for fotografen i en af pauserne. Foto: Jakob Nørmark

I en paneldebat om investeringer i uddannelse og opkvalificering nævnte CRT’s direktør, Anne Thomas, konklusionerne. Erfaringen fra andre steder med lignende industrieventyr er, at antallet af det samlede antal nye arbejdspladser kan ganges med tre i forhold til, hvor mange der beskæftiges direkte på energivirksomhederne. Med Bornholms samlede potentiale som energiø er der ved konferencen tro på, at effekten bliver meget større, hvilket blandt andet vil gøre boligudfordringen desto meget større.

– Jeg tror, man skal genoverveje de tal, siger koncerndirektør Carsten Gaarn-Larsen fra DTU om de 42.000.

– Og hvis man går fra 42.000 til 45.000 vil det få en kæmpestor effekt på lokalsamfundet, tilføjer han.

– Så måske er 42.000 ikke ambitiøst nok, siger Anne Thomas senere, da hun ved afrundingen opsummerer budskaberne fra debatten.

Det får dagens veloplagte moderator, Mette Skøt fra Beof, til at kigge ned på borgmesteren, der følger med fra forreste stolerække.

– Så Jacob, du går måske hjem som en mere travl borgmester, end du var, da du kom i morges.

Det vil være en bedrift

Andre af hovednavnene på scenen understreger i deres afslutningsreplik, at det i sig selv vil være en bedrift at bygge energiøen med transformatorstationens banebrydende teknologi inden for tidsplanen.

– Bare det at gøre det vil være stort, siger Energinets energiødirektør Hanne Storm Edlefsen og Ulrik Stridbæk fra Ørsted stort set enslydende.

Idéen er, at Baltic Energy Summit skal være en tilbagevendende begivenhed. Med de mange visioner – om at skabe energiøernes Davos, en fuldstændig grøn kommune i 2030, befolkningstilvækst i tusindtal og endnu mere brint og strøm – vil der være nok at snakke om i gentagelserne.

Konferencen blev rundet af med, at alle i salen spillede sten-saks-papir om, hvem der skulle hente vin til sidemanden. Foto: Jakob Nørmark