Udskældte fugle i sigtekornet: 'De er som små uartige børn'

Skarven ses oftere og oftere i bornholmske vandløb, hvor den sultne fugl æder løs på havørrederne. Derfor ønsker lystfiskere, at der bliver skudt nogle af dem, så resten flyver ud til kysten, hvor skarven egentlig hører hjemme.

Skarven er i fremmarch i østersøområdet og giver store udfordringer for blandt andet havørredbestanden, som den sorte fugl har fået smag for. Det kan også mærkes her på Bornholm, og derfor blev der holdt et dialogmøde i Aakirkebyhallerne tirsdag aften, hvor lystfiskere diskuterede problemet.

En af deltagerne til mødet var Simon Rømer, formand for Bornholms Sportsfiskerforening, og han mener, problemet med skarverne er blevet så stort, at de nu udgør en fare for den bestand af havørreder, som ellers har været levedygtig på Bornholm siden 1990'erne.

– Der er rigtig mange skarver, og de er blevet mere ligeglade med mennesker og mere risikovillige, så nu ser vi dem også i vandløb og i søer, og det mener vi helt klart er et problem, siger han.

Han mener, at skarven har ret til at leve, men den skal ikke være i vandløbene og i søerne.

– Selvfølgelig har den også sin berettigelse og skal være her. Vi skal bare have skarverne væk fra de steder, hvor vi ikke synes, de hører til. De skal ud i havet og langs kysterne, siger han.

Kan tømme vandløb for fisk

Hvis man ikke gør noget ved skarverne, kan det gå gruelig galt for fiskebestanden, fortæller biolog Kaare Manniche Ebert, som arbejder for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han var med til dialogmødet, hvor han blandt andet fortalte, at 95 procent af fiskene i vandløbene i Vejle døde sidste år på grund af skarverne. Noget lignende kan risikere at ske på Bornholm.

– Skarverne er rigtig dygtige fiskere, som stort set kan tømme vandløb for fisk. De æder det, der er. Så hvis der er skarver i vandløb på Bornholm, så kan man godt forvente stor påvirkning på bestanden, siger han og peger på, at det især kan blive et problem for bestanden af ørreder, da det stort set er den eneste fisk, der er i de bornholmske vandløb.

Han bakker derfor op om ideen med at få skarverne væk fra vandløbene og i stedet flyttet dem ud til kysten. Der er cirka 40 vandløb på Bornholm, men da de seks største har cirka 3/4 af det samlede antal ørreder, foreslår han, at man i første omgang prøver at holde skarverne væk fra dem. Derudover vil det være godt at fokusere kræfterne på at få skarverne væk fra de områder i vandløbene, hvor der er spærringer.

Skarverne er rigtig dygtige fiskere, som stort set kan tømme vandløb for fisk. De æder det, der er

Kaare Manniche Ebert, biolog, Danmarks Sportsfiskerforbund

Det vil i øvrigt kun kræve en målrettet indsats i en uges tid, hvor man skyder nogle få skarver, for at få langt de fleste i flokken flyttet, mener Kaare Manniche Ebert. Skarverne er nemlig meget intelligente fugle, så hvis de ser en artsfælle dø, så vil de tage et andet sted hen, i hvert fald så længe der er andre muligheder for at fiske, og det er hans vurdering, at der er ved kysten.

– De er ligesom små uagtige børn, der skal lære, at de ikke skal være der (ved vandløbene, red.), siger han.

Våben er sidste udvej

Det er endnu ikke blevet endeligt besluttet, om det skal forsøges at skyde nogle skarver for at få dem væk fra vandløbene. Til dialogmødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal kigge på sagen, og den består både af lystfiskere og jægere. Det er nemlig jægerne, som i så fald skulle skyde skarverne.

I første omgang vil man dog prøve med nogle andre metoder end våben for at prøve at få skarverne væk, fortæller Thomas Anker, som var en af de jægere, som deltog i dialogmødet.

– Det er et middel (at skyde dem, red.), vi kan tage i brug, hvis ikke der er andet, der virker, siger Thomas Anker, som peger på, at man også vil prøve at pleje vandløb for at se, om det kunne løse problemet.

Ifølge Kaare Manniche Ebert skal der søges om tilladelse hos Naturstyrelsen, før man kan gå i gang med at skyde skarver.