Slår alarm: Drop energiøen nu

Energiøen er på ingen måde rentabel og skal droppes nu, før regningen bliver alt for stor. Det mener tre økonomer i et debatindlæg i Politiken, hvor Energiø Bornholm kaldes 'en økonomisk gyser'.

Drop energiøen, før regningen kommer ud af kontrol.

Så klart udtrykker de tre økonomer, Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory, Jørgen Søndergaard, forskningsleder emeritus ved Vive og Peter Kjær Kruse-Andersen, assistant professor i økonomi ved Københavns Universitet, det i et debatindlæg udgivet hos Politiken onsdag.

Ifølge økonomerne bør finansminister Nicolai Wammen skride ind nu og stoppe vindeventyret Energiø Bornholm, der med deres egne ord udvikler sig med rivende hast til en økonomisk gyser, som kan ende med en milliardregning til danskerne.

Støtteloft rækker ikke

Det er ikke nogen hemmelighed, at energiøen på Bornholm har vist sig at blive dyrere, end man regnede med, da Energiø Bornholm i 2020 sammen med søskendeprojektet i Nordsøen blev præsenteret som verdens første energiøer.

Målsætningen er, at Bornholm i 2030 vil bidrage med grøn strøm fra minimum 3 gigawatt (gw) havvind, hvoraf 1,2 gw via kabelforbindelse sendes fra Bornholm til Sjælland og 2 gw ryger til Tyskland. Sidste år kom det frem, at Klimaministeriets beregninger viste, at Energiø Bornholm ville få brug for 31,5 milliarder kroner i statsstøtte på en periode over 20 år, før projektet bliver rentabelt. Men i første omgang er der "kun" aftalt et støtteloft på 17,6 milliarder kroner.

Det har blandt andet resulteret i, at det i februar kunne konstateres, at energiøens planlagte 3 gigawatt strøm ikke længere regnes med i Energiministeriets klimafremskrivning.

”Det politisk aftalte støtteloft ligger under det estimerede støttebehov, hvorfor Energiø Bornholm, jf. den metodiske betragtning om økonomisk rentabilitet for udvikler, ikke vil indgå i grundforløbet til KF24," står der i det såkaldte sektorforudsætningsnotat til Klimafremskrivningen 2024.

Udmeldingen kom i kølvandet på nyheden om, at udbuddet til energiøen i januar måtte udskydes, men det fik på daværende tidspunkt ikke alarmklokkerne til at ringe hos Søren Møller Christensen, direktør i Baltic Energy Island, der arbejder med Energiø Bornholm.

– Man anerkender, at udviklerne, Ørsted, Vattenfall osv., har nævnt, at der er nogle ting i måden, man afregner strømmen på, som de er bekymret for. I skal kigge på det her, før det bliver rentabelt for os at byde, siger udviklerne. På den eksisterende lovgivning er der nogle udfordringer i forhold til, hvordan man kan få sikkerhed for at komme af med strømmen i Tyskland, sagde Søren Møller Christensen til Tidende og understregede samtidig betydning af den poltiske opbakning til projektet.

– Jeg er meget tryg ved, at der er et stort politisk flertal, der har sagt, at det her skal lykkes. Når man læser forliget, der blev lavet om Energiø Bornholm, så har de politiske partier jo givet hinanden hånd på, at hvis der er behov for flere midler i støtte, så finder de det.

Tre mulige udfald

Men de omtalte alarmklokker bimler og bamler derimod hos Peter Mogensen, Jørgen Søndergaard og Peter Kjær Kruse-Andersen, der i deres debatindlæg i Politiken oplister tre mulige udfald, hvis ikke politikerne tager ansvar og trækker stikket på Energiø Bornholm nu.

Første mulighed er, at projektet holder sig under støtteloftet, hvor vi ender med statsstøttet energiø og sender to tredjedele til Tyskland, og den sidste tredjedel primært sendes i et særdeles dyrt kabel på tværs af Østersøen til Sjælland, der lige så godt kunne have fået strømmen fra helt almindelige støttefri havvindmøller tættere på, lyder det fra de tre økonomer.

Den anden mulighed er, at energiøen ikke kan holde sig inden for støtteloftet, og at politikerne derfor dropper projektet. I det tilfælde vil regningens størrelse afhænge af, hvornår man trækker stikket, lyder det.

"Hvis Energistyrelsen og Energinet når at afholde mange af de indledende udbud, bliver regningen til danskerne betydeligt større end de 1,2 mia. kr., der vil være spildt, hvis projektet droppes i dag", skriver de tre eksperter.

Planområdet for såvel forslag til kommuneplantillæg og til lokalplan med matrikelgrænser og -numre. Illustration: Cowi

Største frygt

Den tredje udvej er den mest alarmerende, lyder det i opråbet.

Frygten hos forfatterne bag indlægget er, at politikerne vil se det som et for stort nederlag at droppe projeket, og at man derfor beslutter sig for at hæve eller helt fjerne støtteloftet til Energiø Bornholm. De tre økonomer føler sig i den henseende forpligtede til at appellere til, at politikerne fører en ansvarlig økonomisk politik og holder op med at kaste gode penge efter dårlige.

Ingen af de tre udfald er dog særligt attraktive, forklares det i indlægget, og opfordringen er derfor klar: Drop energiøen, før regningen kommer ud af kontrol, skriver Peter Mogensen, Jørgen Søndergaard og Peter Kjær Kruse-Andersen.

Energiøens landanlæg syd for Aakirkeby blev tirsdag sendt i offentlig høring, før arbejdet kan gå endeligt i gang. Der er dog allerede blevet foretaget mange indledende tiltag. Foreløbig som arkæologiske udgravninger ledet af Bornholms Museum, og derudover er der blevet afholdt flere borgermøder om projektet. Høringsfasen varer otte uger.