Myndighederne tvivler: Energiøen taget ud af plan

Det kan ikke betale sig at byde på opgaven om Energiø Bornholm. Sådan lyder myndighedernes nuværende vurdering, og energiøens planlagte 3 gigawatt strøm regnes derfor ikke længere med i Energiministeriets klimafremskrivning. En naturlig proces, der ikke får alarmklokkerne til at ringe, lyder det fra Søren Møller Christensen.

Energiøen på Bornholm er ikke rentabel.

I hvert fald ikke som det ser ud lige nu, lyder vurderingen fra Energiministeriets departement. Faktisk vurderes det økonomiske aspekt lige nu så usandsynligt, at man har skrevet de 3 gigawatt fra Energiø Bornholm ud af det centrale forløb i den kommende klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det skriver mediet Energiwatch.

”Det politisk aftalte støtteloft ligger under det estimerede støttebehov, hvorfor Energiø Bornholm, jf. den metodiske betragtning om økonomisk rentabilitet for udvikler, ikke vil indgå i grundforløbet til KF24," står der i det såkaldte sektorforudsætningsnotat til Klimafremskrivningen 2024, der aktuelt er i høring.

Alarmklokkerne ringer ikke

Men selvom udmeldingen kommer i kølvandet på nyheden om, at udbuddet til energiøen i januar måtte udskydes, så ringer alarmklokkerne ikke hos Søren Møller Christensen, direktør i Baltic Energy Island, der arbejder med Energiø Bornholm.

– Nej, det gør de ikke. Man anerkender, at udviklerne, Ørsted, Vattenfall osv., har nævnt, at der er nogle ting i måden, man afregner strømmen på, som de er bekymret for. I skal kigge på det her, før det bliver rentabelt for os at byde, siger udviklerne. På den eksisterende lovgivning er der nogle udfordringer i forhold til, hvordan man kan få sikkerhed for at komme af med strømmen i Tyskland, siger Søren Møller Christensen.

Han tilføjer, at det er nogle af de samme årsager, som har været med til at udskyde udbuddet.

– Det hænger sammen med de ting, der kom ind i markedsdialogen. Og min holdning er, at det er afgørende, at man får styr på de ting, så der også er nogen, der byder. Mine alarmklokker ville ringe, hvis der ikke var nogen, der sagde, at der skulle gøres noget ved de her ting. Hvis man bare kørte på, som om intet var hændt, ville man jo ende i en situation, hvor ingen byder på opgaven.

Søren Møller Christensen er fortsat ikke nervøs for energiøens fremtid. Arkivfoto: Kristoffer Linus

Politisk opbakning

Det er også vigtigt at understrege, at klimafremskrivningen ikke er et politisk dokument, mener Søren Møller Christensen.

– Det er et embedsdokument, hvor man ud fra nogle objektive kriterier kigger på det. Og hvis man gik i udbud nu, med de eksisterende priser på el og materialer og den eksisterende lovgivning, vurderer man, at ingen af de her projekter er rentable, forklarer Søren Møller Christensen og fortsætter:

– Men jeg er meget tryg ved, at der er et stort politisk flertal, der har sagt, at det her skal lykkes. Når man læser forliget, der blev lavet om Energiø Bornholm, så har de politiske partier jo givet hinanden hånd på, at hvis der er behov for flere midler i støtte, så finder de det. Det er et udtryk for den opbakning, der er til projektet, siger direktøren i Baltic Energy Island.

Søren Møller Christensen ser det snarere som helt naturligt, at der er nogle udfordringer, når man arbejder med et 'nyskabende projekt', som han kalder energiøen.

– Det er en nyskabelse at afregne strøm på den måde, og der arbejdes på at finde en sikker måde at sælge strøm på tværs af lande. Om vi så ser ind i et halvt eller helt års forsinkelse, er for mig at se underordnet. Det vigtigste er, at man gør arbejdet ordentligt.

Foruden Energiø Bornholm, vurderer Energiministeriets departement heller ikke, at flere af de øvrige projekter er rentable. Alt i alt er det kun 4 ud af 13 GW havvind fra de kommende udbud, som regnes med i klimafremskrivningen, skriver Energiwatch.

FAKTA

Klimafremskrivningen (tidligere Basisfremskrivningen) er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie.

”Frozen Policy” betyder, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag.

Kilde: Energistyrelsen