Så er det store containerdag

De holder vejret på Bofa. De bakser med sorte skrumler i Rønne.

Det er den 30/09 lidt over middag. Bofas direktør Jens Hjul-Nielsen er hudløst ærlig. Maven er allerede nu fuld af sommerfugle. For når disse linjer læses, er de sorte sække fortid, skraldecontainerne har fået lov til at åbne gabet, og affald kan nu sejles ind på de nye miljøøer med hjælp fra apostlenes heste.

– Vi glæder os, men vi er også nervøse. Det er ligesom premieren på Elverhøj, så der er nervøsitet i hele vores organisation. Vi har arbejdet på det her i årevis, og alle er spændte. Men vi er også klar over, at der vil opstå fejl, og der vil være børnesygdomme, siger Jens Hjul-Nielsen.

I Rønne er meningerne om det nye affaldssystem lidt delte, da Tidende tager en tur i gaderne om formiddagen den 30/09. Dem, der glæder sig til at sortere skrald, vil gerne tale med avisen. Dem, der ikke glæder sig, har ikke lyst til at levere deres holdning i spalterne.

Her er Laila Rasmussens nye containere. Laila Rasmussen synes dog, de klarer det fint som motiv uden hendes hjælp. Foto: Søren Strandman-Møller

Det var noget svineri

For Preben Andersen og Laila Rasmussen vil begejstringen ingen ende tage, men Laila skulle dog lige overbevises først. De er kærester, men bor ikke sammen. Huset tilhører Laila, og hun skulle lige sluge en haveindretningskamel, inden kærligheden til de nye containere for alvor kunne spire.

– Først tænkte jeg, hvordan skal jeg få plads til det her. Jeg måtte beskære et træ og rykke bedet for at få plads til de tre containere, men det gik, siger hun.

Laila Rasmussen kæmper også lidt med at få skraldelogistikken til at gå op i køkkenet.

– Indenfor vil det også være praktisk, hvis man kunne få et system til de forskellige typer affald, som der kan være plads til. Jeg målte mit lille køkken op, tænkte ”åh, åh”, og var en tur i Jem og Fix, hvor der ikke lige var noget, der passede, siger Laila Rasmussen.

Preben Andersen har ingen forbehold overfor den nye affaldssortering. Overhovedet.

– Jeg har boet ovre i 7-8 år, hvor vi sorterede alt. Jeg synes, det var noget svineri at komme tilbage, hvor det hele ryger i samme skraldespand. Nu får jeg en følelse af, at jeg kan gøre en forskel, siger han.

Kæresteparret leverer beredvilligt betragtninger om overgangen fra alt-skal-bare-væk-i-samme-sæk til rendyrket affaldssortering. Men når det kommer til billeder, altså af dem selv, er historien en anden.

– Vi har arbejdet i nat og ser helt forfærdelige ud, griner de i kor. Alle overtalelsesforsøg kuldsejler, men Lailas nye skraldecontainere stiller velvilligt op til fotografering.

Lidt noget rod

Liv Trundsø er også glad for morgendagens renovationsbegivenhed.

– Det er rigtig godt med affaldssortering, for vi er nødt til at tænke på klimaet, siger hun. Og så må man ellers lære at leve med, at klimavenligheden koster en del udendørsareal.

– Vi får godt nok mange store skraldespande i en lille gårdhave, men det er en forfængelig ting, siger Liv Trundsø.

Der er dog én ting, der irriterer hende.

– Det er lidt noget rod, hvis man ikke får udleveret miljøposer til madaffald, for det bliver en faldgrube. Der er jeg bange for, at for mange kommer til at bruge almindelige poser, og så hjælper det ikke det store i forhold til klimaperspektivet, siger hun.

De er ikke sådan lige at komme udenom, de store krabater. Men når de ligger ned, tager vinden dem i hvert fald ikke med på køretur. Foto: Søren Strandman-Møller

Det kan trevle

Liv Trundsø har heller ikke lyst til at blive fotograferet til avisen, men hvad angår poseproblemet kan hun ånde lettet op. Miljøet kommer ikke til at lide den mindste overlast på grund af de manglende grønne poser. Alt madaffaldet ryger til Glostrup, og her kan en maskine sortere skraldeposerne fra skraldet, så det ikke ryger samme sted hen.

– Grunden til, at vi har valgt frit posevalg, er for at gøre det lettere for borgerne. Bioplast er ikke nødvendigvis en fordel. Nogle gange opløser det sig for hurtigt, og så sker det nærmest, mens man går rundt med skraldet i hånden. Andre gange opløser det sig for langsomt, og så kan det sætte sig som store trevler, der kan skade maskinerne, siger Jens Hjul-Nielsen.

At poserne ankommer til affaldssorteringsanlæggene i hel tilstand, gør det også lettere at fjerne uønskede genstande, der er røget i madaffaldet ved en fejl.

– Hvis der eksempelvis er røget en gaffel derned, så kan den trækkes ud maskinelt sammen med posen. Og her er det lettere at trække normale plastposer ud end bioposer, siger Bofa-direktøren.

Kun hjemme det halve af tiden

Thomas Nielsen er lidt delt angående det nye affaldssystem. Han er i udgangspunktet tilhænger af at sortere affald, men er samtidig træt af de store sorte skrumler i form af de nye containere, der er en udfordring at finde et passende hjem til.

– Jeg er kun hjemme det halve af tiden og bor alene, så jeg vil sagtens kunne klare mig med meget mindre end de store containere. Der er ganske enkelt ikke plads til alle de containere herinde i den gamle by, og jeg havde håbet på nogle affaldsøer, siger han.

I dag sorterer Thomas Nielsen allerede selv det, der kan sorteres. Det, der skal på genbrugspladsen, kommer på genbrugspladsen.

– Glas tager jeg eksempelvis med ned til containerne ved Netto, når jeg skal handle, siger han.

Thomas Nielsen har slet ikke brug for alt den skraldeplads. Han er på havet det halve af tiden og bor alene, så hans drøm er nogle af de små kasser. Foto: Søren Strandman-Møller

En særlig begrundelse

Hvis man bor et sted, hvor der ganske enkelt ikke er plads til containerne, eller hvor det er mere end blot almindeligt vanskeligt at kunne håndtere dem, kan man få dispensation til en alternativ løsning. Her får man udleveret små kasser til de forskellige typer skrald, som man kan sætte ud. Den kunne Thomas Nielsen godt tænke sig.

– Jeg vil sagtens kunne klare mig med meget mindre, siger han.

Det er dog ikke sikkert, at den bøn bliver hørt for hans vedkommende.

– Det kræver en særlig begrundelse, og det er kun en ordning til dem, der ikke har plads. Ordningen er dyrere at håndtere og giver et dårligere arbejdsmiljø, så der skal være en god grund til det. Men det er klart, at hvis man bor i et hus, hvor man skal gå igennem det for at komme ud til containeren, kan man selvfølgelig få det, siger Jens Hjul-Nielsen

Han lægger samtidig op til deleordninger, hvor naboer kan være fælles om containere, hvis det er vanskeligt at få plads til adskillige sæt foran eller bagved huset.

– Men vi har også fået ansøgninger om dispensation til de små kasser fra helt almindelige parcelhusejere, der syntes, det var mere praktisk eller så pænere ud, og det er ikke nogen mulighed, siger Jens Hjul-Nielsen.

Til og med den 30. september har alle husstande fået udleveret en ny, sort skraldepose i forbindelse med seneste tømning. Den bliver taget med igen ved første containertømning – fuld eller ej. Til gengæld bliver selve metalstativet stående. Det er folks egen ejendom, og hvis man ikke har lyst til at holde sit skraldestativ, må man selv transportere det op på nærmeste genbrugsplads.

Tre breve

Er det først på selve store containerdag, man har konstateret problemer i forhold til den nye affaldsordning, er der stadigvæk hjælp at hente. Selvom det udløser et lille suk fra Jens Hjul-Nielsen.

– Vi har det seneste år sendt tre breve ud med information om den nye ordning, men hvis der ikke er plads, skal vi nok finde en løsning. Det er dog ikke noget vi kan nå i dag eller i morgen, men vi når det i løbet af oktober, siger Bofas direktør.

Skulle der opstå akut skraldepanik, er det bare med at gå ind på Bofas hjemmeside eller i appen og finde vejen til den nærmeste miljøø, der døgnet rundt står klar til at indtage alskens affald.