Østersøen gisper efter vejret: 'Det er alarmende forhold'

Iltsvindet i de danske farvande er markant forværret. Også i Østersøen er det galt, og det påvirker dyrelivet. Ifølge miljøministeren er det en bunden opgave at gøre noget ved hovedårsagen til problemet.

Der er dårligt nyt for Østersøen i den seneste rapport om iltsvind i danske farvande. Generelt er iltsvindet blev markant forværret, blandt andet på grund af høj vandtemperatur og overvejende rolige vindforhold, og selvom farvandene omkring Bornholm ikke er blandt de hårdest ramte områder, ser det ikke godt ud.

"Der var kraftigt iltsvind øst for Bornholm, som er et naturligt iltsvindsområde med næsten permanent iltsvind typisk fra omkring 70 meters dybde. Vest for Bornholm blev der også registreret kraftigt iltsvind", står der i et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Notatet omfatter perioden fra 24. august til 21. september, og bare en måned tidligere så det noget bedre ud.

I perioden fra 1. juli til 31. august blev der også registreret "kraftigt iltsvind øst for Bornholm", mens der vest for Bornholm blev registreret "moderat iltsvind". Ifølge DCE havde flere dages meget kraftig blæst i starten af august forbedret iltforholdene i området, og sidst i august var arealet berørt af moderat iltsvind reduceret betydeligt i omfang.

Svampe og bakterier overlever

At Østersøen mangler ilt er ikke ny viden. Så sent som i juni fortalte Sveriges svar på DMI, SMHI, at der er stadig mindre ilt på bunden af Østersøen. Det skete på baggrund af data fra Polen, Estland, Letland, Danmark, Sverige og Finland.

Ligesom DCE påpeger SMHI, at høje vandtemperaturer forværrer situationen, da varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand, og høje temperaturer gør, at ilten forbruges hurtigere. Desuden gør det svenske institut opmærksom på, at Østersøen er særligt udfordret, da den er afhængig af tilførsel af iltholdigt vand fra Vesterhavet via de indre danske farvande.

Hvis der slet ikke er ilt, kan kun svampe og bakterier overleve. Andet liv forsvinder fra området, hvilket påvirker hele økosystemet.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september knap 7.500 kvadratkilometer, det vil sige et areal større end Sjælland. Heraf var cirka en fjerdedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Illutration fra Iltsvind i danske farvande 24. august – 21. september 2023, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Større krav til landbruget

Herhjemme er meldingen om udbredt iltsvind i de indre danske farvande blevet modtaget med alarm af miljøminister Magnus Heunicke (S), som vil indkalde en række eksperter og organisationer til møde for at sikre, at alle relevante værktøjer er i brug.

– Det er alarmende forhold, og som miljøminister er det min hovedopgave at rette op på det. Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse på Miljøministeriets hjemmeside.

Iltsvindets udbredelse i september var det næststørste registret for september nogensinde. Det var på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og kun overgået af iltsvindet i 2002. Den primære årsag er tilførslen af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at der bliver udledt mindre kvælstof til vores vandmiljø, oplyser ministeriet.

– Vi skal sørge for bedre forhold for økosystemet og fiskene i vores hav- og vandmiljø. Med de nye vandområdeplaner nedbringer vi udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det vil være med til at mindske risikoen for og hyppigheden af kraftige iltsvind. Og det er en bunden opgave, at vi skal nå vores kvælstofmål, siger Magnus Heunicke.

Derfor har man aftalt en miljøgaranti, som er en garanti for, at man når hele kvælstofreduktionen.

– Hvis vi ikke når i mål ved, at landbruget søger nok frivillige ordninger, så kommer der større krav til, hvordan landmanden skal dyrke sine marker, siger ministeren.