Nye affaldsspande bliver registreret hos Bofa: Her er forklaringen

Når de nye affaldsspande ankommer til de bornholmske husstande, bliver det med chip, navn og adresse på. Fremover skal det registreres, når affaldet afhentes. Det er ikke for at holde øje med fejlsortering, lyder det fra Bofas direktør, der også afviser, at man har planer om at uddele bøder, hvis affaldet ikke sorteres korrekt.

Registrering og aflæsning af affaldsspande.

Det bliver virkelighed, når den nye affaldsordning den 1. oktober træder i kraft. Her gør tre nye affaldsspande deres indtog, og alle bornholmere skal til at sortere i 10 fraktioner. Det fortæller Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen.

– Spandene bliver registreret og tagget, når de kommer ud. Der bliver sat en chip i spanden, og så foregår det sådan, at når spanden bliver tømt, så aflæser skraldebilen, at den er blevet tømt.

Derudover vil der også blive sat en label med navn og adresse på spandene, så spanden kan "finde hjem igen" så at sige, hvis den skulle forvilde sig væk fra husstanden. Men det er kun chippen, der aflæses hos skraldebilen, slår Bofa-direktøren fast og uddyber:

– Det er for, at vi kan følge med i, hvad der er blevet tømt, og det kan blive registreret. Man kan registrere tømningen, så hvis der for eksempel er en borger, der ringer og siger, at de ikke har fået tømt, så kan vi hurtigt se, om det er sket eller ej. Chaufføren kan også nemt se, om han har fået alle på sin liste med. Det kan jo ske, at en borger ved en fejl bliver sprunget over, og så har chaufføren et back up system. Det burde dermed mindske eller faktisk fuldstændig eliminere det, vi kalder forbikørsler, forklarer Jens Hjul-Nielsen.

Bøder og gebyrer?

Udover elimination af de såkaldte forbikørsler, har registreringen også en række fordele, der vil gøre nogle procedure mere simple for Bofa, fortæller Bofas direktør.

Men hvis nogen skulle få den tanke, at det skal bruges til at "holde øje" med borgerne, så har det ikke hold i virkeligheden, lyder det.

– Det er på ingen måde tilfældet. Slet ikke.

Hvis der er de her lavpraktiske fordele, hvorfor har I så ikke indført registreringen noget før?

– Først og fremmest er jeg ikke sikker på, hvordan man rent teknisk kunne lave det på en sæk. Så det er nu ved omstillingen til spande, at muligheden er til stede, og det har den nok ikke rigtig været før. Det er i øvrigt fuldstændig almindeligt, og man gør det i langt de fleste af landets kommuner. På det her område afviger vi ikke fra standarden, siger Jens Hjul-Nielsen.

Når chippen i affaldsspanden aflæses, registreres det som nævnt, at spanden er blevet tømt, men den kan ikke bruges til at registrere, hvad der kommer i skraldespanden, forklarer Bofa-direktøren, da der i så fald skulle meget mere kompliceret teknologi til. Det er derfor heller ikke muligt at opdage, hvis noget affald skulle være fejlsorteret i spandene, uddyber han og afviser samtidig, at man har planer om at indføre bøder eller gebyrer, hvis en borger skulle sortere sit affald forkert.

I andre kommuner, hvor man allerede er i gang med at sortere i de mange fraktioner, kan forkert håndtering af affald blive kvitteret med et gebyr til borgerne. Det gør sig blandt andet gældende i Frederiksberg Kommune, hvor man kan risikere at modtage et gebyr på 500 kroner, hvis der efter varslinger af gebyret fortsat sker fejl. Gentager det sig igen indenfor tre måneder, stiger gebyret til 2.000 - og for hver gang den pågældende type af affald fejlsorteres igen indenfor tre måneder fra seneste fejlsortering er gebyret 2.000 kroner, har den regionale tv-station TV 2 Kosmopol tidligere berettet. Men det er overhovedet ikke på tegnebrættet her, slår Jens Hjul-Nielsen fast.

– Det er ikke noget, vi forestiller os, bliver aktuelt her på Bornholm. Det er det korte svar. Jeg ser det ikke som en realistisk fremgangsmåde, men i sidste ende bliver det jo så et politisk spørgsmål.

Så det er noget, der skal tages stilling til politisk?

– Nej, ikke for nuværende. Vi har ikke nogen planer om det, men hvis det nogensinde skulle ske, ville det i givet fald skulle ske med politisk godkendelse.

Forkert sortering kan koste

Årsagen til, at bøder og gebyrer overhovedet kan komme på tale, er ganske enkelt, at forkert sortering af affaldet i værste tilfælde kan koste Bofa økonomisk.

Det gælder særligt ved de fraktioner, som har høj værdi - for eksempel pap og papir, forklarer Jens Hjul-Nielsen.

– Det er sjældent, at det bliver kontamineret så meget, at det ikke kan sendes afsted, men hvis vi nu leger med tanken, at et helt læs bliver kontamineret, så er der en udgift på i værste fald omkring 2.000 kroner pr. ton. Godt 1.000 kroner i tabt indtægt og knap 1.000 kroner i forøgede udgifter til bortskaffelse. Så hvis det er helt vognlæs med lad os sige syv ton, og vi er nødt til at kassere det, vil det jo så være cirka 14.000 kroner, vi har tabt på den dag.

– Men jeg vil gerne understrege, at der skal meget til. Et enkelt marmeladeglas ned blandt aviserne er jo for eksempel ikke nok. Så laver man en enkelt fejlsortering i husholdningen, er det ikke sådan, at det hele er ødelagt.

Så I ser det ikke som et problem, I kan komme ud for?

– Altså, jeg vil da kraftigt opfordre alle til at sortere, så godt de kan, for det gør da en forskel. Det kan jo også i nogle tilfælde handle om, at noget af vores affald bliver nedklassificeret til en dårlige kvalitet, og vi så får en lavere pris for det, siger Jens Hjul-Nielsen.

Med tanke på, at et af de værst tænkelige udfald koster 14.000 kroner, som ikke udgør en særlig stor del af Bofas årlige omsætning, er der langt til, at man som borger skal frygte, at kontinuerlig dårlig sortering vil kunne mærkes på eksempelvis affaldstaksten. Men siger Bofa-direktøren:

– Alle udgifter, vi har, bliver båret af de bornholmske borgere, så jo bedre vores sortering er, desto bedre er det også for borgerne, siger Jens Hjul-Nielsen, før han bemærker:

– Jeg siger jo gerne, at hvis man er i tvivl, så smid det hellere i restaffald for at være på den sikre side. Det kan man aldrig ødelægge. Men forhåbentlig vil det informationsmateriale, vi sender ud til alle på Bornholm, være så fyldestgørende, at det vil være forholdsvis sjældent, man er i tvivl.