Naboerne er bekymrede – nu skal miljøpåvirkninger kortlægges

Energiøens miljøpåvirkninger til lands og på kabelstrækningen mellem Bornholm og Sverige skal undersøges i dybden de kommende år. Oplægget, der for tiden er i høring, dækker otte kategorier, og Miljøstyrelsen er åben for at tilføje andre undersøgelser til miljøkonsekvensrapporten på baggrund af borgernes ideer.

Miljøkonsekvensrapporten er næste skridt på vejen mod at forvandle Bornholm fra en søkabelforbundet blindtarm i elsystemet til et vigtigt europæisk energiknudepunkt. Ansvaret for undersøgelserne ligger hos Miljøstyrelsen, der skal vurdere den rapport, som Energinet afleverer i slutningen af 2023.

Påvirkningerne, der skal undersøges nærmere i rapporten, fordeler sig på otte kategorier i oplægget, der i sidste uge blev sendt i høring: Der er påvirkning fra kabellægning på land, kabellægning på havet og fra højspændingsstationens op til 25 meter høje bygninger og lige så høje master til lynafledning. Hvordan naboer kan påvirkes af støj og trafik (i anlæg og drift) samt luft, lys og lugte, er også på listen, ligesom undersøgelsen skal afdække, hvordan jord, grundvand og overfladevand, landskab og omgivelser samt Natura 2000-områder og natur bliver påvirket af energiprojektet.

Visualiseringer lader vente på sig

Et hovedformål med høringen er ifølge Miljøstyrelsen at få inspiration til andre emner, som Energinet skal medtage i rapporten.

”Vi vil gerne høre fra borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og berørte myndigheder om, hvilke miljøforhold, der er vigtige at undersøge i forbindelse med den miljøkonsekvensrapport som bygherre skal udarbejde,” skriver Miljøstyrelsen i oplægget.

Det er endnu ikke offentligt kendt, hvordan højspændingsstationen skal se ud i detaljer, og bornholmerne har endnu til gode at se visualiseringer, hvor bygningerne er placeret i det åbne landskab nord for Søndre Landevej. Der er ingen nye eksempler i høringsmaterialet fra Miljøstyrelsen, men ”som led i miljøvurderingen af projektet” vil der blive lavet visualiseringer for at belyse påvirkningen af landskabet. Energinet har hidtil forklaret de manglende illustrationer med, at den nøjagtige placering inden for bruttoområdet og opbygningen af højspændingsstationen endnu ikke ligger fast.

Støj kan dæmpes med skærme

En anden af naboernes bekymringer er støjen fra anlægget. I høringsmaterialet skriver Miljøstyrelsen, at støjberegningerne vil blive udført, når stationens layout kendes i detaljer.

”Hvis det er nødvendigt, dæmpes støjen af afskærmende foranstaltninger. Forholdet vil indgå i bygherres miljøkonsekvensrapport for projektet. Reelle støjmålinger vil blive udført, når anlæggene er i drift,” oplyser Miljøstyrelsen.

Det er Energinet, der har ansvaret for byggeriet, og som kommer til at drive højspændings- og omformerstationen, hvor strømmen fra havvindmølleparkerne transformeres fra vekselstrøm til jævnstrøm, så det bliver muligt at transportere den over store afstande til Tyskland og Sjælland. Energinet sammenligner støjgenerne, når anlægget sættes i drift med ”lyden fra en lastbil, hvis man står helt tæt på bygningerne. Men i naboskel overholdes støjgrænsen på ca. 35-40 decibel”, skriver Energinet om det forventede støjniveau.

I tidligere høringsrunder blev der rejst bekymringer om en sænkning af grundvandsstanden, og kommunalbestyrelsen besluttede at sætte næste trin i den lokale planlægning på pause, indtil Energinets igangværende miljøundersøgelser har kastet mere lys over vandproblematikken. Miljøstyrelsen lægger op til, at Energinet skal undersøge det nærmere og etablere bassiner ved højspændingsstationen.

”Projektet vil under normal drift ikke have konsekvenser for grundvandsforekomster, men forholdet indgår i bygherres miljøkonsekvensrapport. Regnvand fra stationerne (tagvand og vand fra grønne arealer, veje og parkering etc.) vil i driftsfasen blive ledt til forsinkelsesbassiner i tilknytning til stationsområdet. Disse bassiner vil blive dimensioneret, så jordpartikler kan bundfælde, og så der kun udledes den vandmængde til vandløb, som løber der i dag”, skriver Miljøstyrelsen.

Ingen alternative placeringer

Miljøkonsekvensrapporten dækker et samlet projektområde på 1.400 hektar (14 kvadratkilometer). Det omfatter arealet, hvor kablerne skal føres i land og graves ned på vejen op til højspændingsstationen samt selve stationsområdet. Til sammenligning har projektområdet på Sjælland et areal på 215 hektar. Det er endnu ikke afgjort, hvor i Køge Bugt kablerne på Sjælland skal føres i land, og der findes også alternativer placeringer til højspændingsstationen, som Energinet foretrækker at placere ved Solhøj, vest for Taastrup i udkanten af Storkøbenhavn.

På Bornholm er der – selvom borgere i tidligere høringer har fremsendt forslag om andre placeringer – ifølge de statslige myndigheder ikke nogen andre muligheder end inden for bruttoarealet sydvest for Aakirkeby.

”Der er ingen alternative løsninger for placering af landanlæg på Bornholm,” skriver Miljøstyrelsen.

Energinet skal udarbejde Miljøkonsekvensrapporten for højspændingsstationerne og kablerne på land og mellem Bornholm og Sjælland frem mod 2024. Miljøstyrelsen er myndighed og skal fra slutningen af 2022 indtil medio 2024 lave en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af Energinets rapport. Udstedelsen af VVM-tilladelsen ventes at blive udstedt i midten af 2024.

Høringen om ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten blev sat i gang i sidste uge og løber indtil 5. december. På et borgermøde i Aakirkebyhallerne på tirsdag, 22. november, klokken 18.30 vil myndighederne præsentere undersøgelserne for bornholmerne. Aftenen efter afholdes et tilsvarende borgermøde i Taastrup.