'Kongefasan er næppe et problem i vores natur'

Rutineret bornholmsk fasanavler tror ikke på risiko for faunaforurening.

– Jeg kan ikke se, at den kan true nogen som helst. Jeg tvivler meget på, at den vil kunne krydses med vores jagtfasan. Og kan den alligevel, så bliver afkommet i hvert fald sterilt.

Det siger Finn Bidstrup fra Aarsballe, der i næsten 40 år har holdt forskellige fasaner som prydfjerkræ – guldfasaner, sølvfasaner, amherstfasaner.

– Jeg er ikke ekspert, men jeg har en smule forstand på det, siger Finn Bidstrup.

Han reagerer på historien om den "mystiske" fasan, som forleden blev fotograferet af Anette Wind ved Egeby, ved Ølenevej lige syd for Nexøvej. Efter at Anette Wind i Tidende havde spurgt læserne om, hvad det er for en fasan, kom Jørgen Borup med oplysningen om, at det er en kongefasan.

Jørgen Borup kunne desuden fortælle, at kongefasanen af Dansk Ornitologisk Forening for nogle år siden blev udnævnt som et problem på grund af risiko for faunaforurening. Kongefasanen kan nemlig – sammen med rødhøns og chukarhøns – true indfødte arter i den danske natur, lyder det fra ornitologerne.

Kun en enkelt fasan

Det har Finn Bidstrup dog svært ved at forestille sig:

– Vi har ikke rødhøns og slægten stenhøns levende frit her på Bornholm. Hvis den skulle kunne lave ravage, skulle det være, hvis den kunne krydses med vores almindelige jagtfasan. Men det tvivler jeg meget på. De er jo ikke i slægt med hinanden, siger han.

Finn Bidstrup er desuden meget sikker på, at der er tale om et enkelt undsluppet individ, også fordi der kun er ganske få af dem i Danmark.

– Det er en fasan, som vi holder i volierer. Men den kan klare sig udendørs året rundt. Den er kommet hertil i en transportkasse fra Danmark, eventuelt Sverige. Sandsynligvis sammen med en høne. Jeg kunne forestille mig, at hønen er død, og så er man blevet træt af hannen, og den er sluppet ud af uransagelige årsager. Sådan går det nogle gange, siger Finn Bidstrup som et bud på, hvordan kongefasanen er havnet i naturen.

Kommer fra Kina

– Vi er ikke så mange på Bornholm, der har fasaner. Vi er kun fem-otte stykker, som gør noget særligt ved det, og ingen af dem bor i det område, hvor fasanen er set. Når vi køber fasaner, er det med henblik på at holde dem i volierer, avle på dem og bytte med andre avlere. Vi kender hinanden og er med i nogle hønseforeninger, siger Finn Bidstrup.

Finn Bidstrup fortæller, at kongefasanen blev indført fra Kina til Europa i 1831 af en engelsk journalist.