Klimabevægelse beder landsretten stoppe Lynetteholm

En blokering af den dybe sejlrende Kongedybet i Øresund udgør så stor en risiko for Østersøen, at projekt Lynetteholm ikke kan fortsætte, mener Klimabevægelsen i Danmark.
En ekspertgruppe nedsat af Transportstyrelsen har anbefalet staten at reducere størrelsen af den kunstige halvø Lynetteholm, som er ved at blive anlagt i Københavns Havn. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser for Østersøen, da der ikke vil strømme nok frisk saltvand ind fra Nordsøen via Øresund. På den baggrund beder Foreningen Klimabevægelsen i Danmark Østre Landsret om at stoppe projektet, indtil en retssag om projektet er afgjort.
– Vi har taget den beslutning at bede landsretten om at stoppe projektet, indtil vi er sikre på, at vi ikke skaber en katastrofe i havmiljøet. Ved at gennemføre det planlagte projekt vil Kongedybet blive blokeret, og det truer livet i Østersøen. Vi er nødt til at sætte ind nu, inden det er for sent, siger sekretariatsleder Frederik Sandby i Klimabevægelsen i Danmark i en pressemeddelelse.
I 2021 stævnede Klimabevægelsen i Danmark Transportministeriet og udviklingsselskabet By & Havn for ikke at have lavet en fyldestgørende klima- og miljøundersøgelse af Lynetteholm. Sagen blev dømt som principiel og skal derfor føres i Østre Landsret. Den forventes at tage flere år, og hvis etableringen af Lynetteholm fortsætter i den periode, frygter Klimabevægelsen i Danmark, at det får uafvendelige konsekvenser for Østersøen. Frederik Sandby gør i den forbindelse opmærksom på, at både FN's klimapanel og FN's Miljøorganisation har konkluderet, at havene har stor betydning for at forhindre katastrofal global opvarmning.
– Projekt Lynetteholm i sig selv vil udfordre vores klimamål. Det er der ingen tvivl om, når man læser miljøkonsekvensrapporterne til projektet. Men størrelsen af halvøen, og dens placering i Kongedybet, er simpelthen en fejltagelse. Politikerne er nødt til at løse det her enorme klima- og miljøproblem, inden det er for sent. Det kan de for eksempel gøre ved at reducere projektets omfang med en tredjedel, sådan at der ikke bygges i Kongedybet, siger han.
Krydstogtskibe og forurening
NYT JOB
MEST LÆSTE
Psykisk sygdom – en usynlig kamp

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration