Kæmper for overlevelse

Fælles dansk, svensk og tysk forskning viser, at det går tilbage med bestanden af marsvin i blandt andet den vestlige del af Østersøen.

Bestanden af marsvin i den vestlige del af Østersøen og de indre danske farvande har det svært. De små hvaler er gået stærkt tilbage fra omkring 40.000 i 2016 til kun 14.000 individer i 2022. Det viser et fælles dansk, svensk og tysk forskningsprojekt.

– Bestanden skrumper med 2,7 procent hvert eneste år, så det ser rigtig slemt ud for marsvinene, siger seniorrådgiver og sektionsleder for havpattedyrsforskning på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Signe Sveegaard i en pressemeddelelse. Hun er desuden en af forskerne bag de nye resultater.

Nogle marsvin dør, fordi de vikles ind i fiskegarn og drukner. Iltsvind, forurening og mangel på fisk spiller også en rolle.

– Det dårlige havmiljø og fødevaremanglen vil tage mange år at rette op på, siger Signe Sveegaard.

Stor usikkerhed

Bestanden i den vestlige del af Østersøen og de indre danske farvande går under den samlede betegnelse Bælthavspopulationen. Siden 2005 er den løbende blevet optalt, ved at forskerne inddeler havet i mindre områder og systematisk flyver en rute over en del af dem, mens forskerne spejder til begge sider efter marsvin.

– Vi tæller alle marsvin, vi kan se i overfladen. Desuden ved vi fra andre undersøgelser, at marsvin opholder sig cirka 10 procent af tiden i overfladen. Vi ganger derfor tallet fra området op og lægger tallene fra alle de undersøgte områder sammen. På den måde får vi et estimat af hele bestanden, fortæller Signe Sveegaard.

Ifølge hende er det den bedst tilgængelige metode, selv om den er behæftet med stor usikkerhed.

– Men fordi vi nu har sammenlignelige tal fra gentagne optællinger helt tilbage fra 2005, kan vi beregne en klar trend. Og trenden viser, at marsvinene nu går tilbage, siger hun.

Væk for altid

I dag lever der omkring 14.000 marsvin i området kaldet Bælthavet, som hører til både Danmark, Sverige og Tyskland. Med til området hører Østersøen vest for Bornholm, de indre danske farvande samt Kattegat syd for Læsø.

Marsvin føder kun én unge hvert eller hvert andet år. Det betyder, at det kan tage mange år, før bestanden igen vokser sig stor. Og er den først væk, kan det for altid, vurderer forskerne.

– Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at beskytte og stabilisere bestanden, siger Signe Sveegaard.

Der findes godt nok en større bestand af marsvin i Nordsøen, men den er tilpasset en anden type levested, og den vil højst sandsynligt ikke være i stand til at trække ind i Bælthavet og genbefolke det, vurderer forskerne.