Kæmpe biogasanlæg deler Bornholm i to lejre

Skal Bigadan have lov at tredoble sit biogasanlæg ved Aakirkeby og sende 90 lastbiler om dagen ind til anlægget? Beof frygter stigende varmepriser og mangler centrale informationer. Bornholms Erhvervsråd er ubetinget for, og et flertal for planen tegner sig også i kommunalbestyrelsen. Blandt helt almindelige bornholmere peger alle høringssvar på dyb bekymring og modstand.

Skorstene på op til 35 meter. Reaktortanke med en diameter på 24 meter og en højde op til 28 meter.

I alt mere end 50 bygninger samlet på cirka seks hektar omkring det område ved Aakirkeby, hvor Bigadans biogasanlæg i dag fylder cirka to hektar. Og 90 lastbiler om dagen til at forsyne et udvidet biogasanlæg med biomasse. Mod de 20 lastbiler, der klarer opgaven i dag.

Er det en god idé for Bornholm, for miljøet og klimaet? Eller er det tværtimod en rigtig dårlig idé?

Det kommer kommunalbestyrelsen til at diskutere torsdag aften. Og her ser det ud til, at et flertal vil sætte planarbejdet i gang. I hvert fald har både Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og løsgængerne Søren Schow og Jonna Nielsen (i alt 13) stemt for i de to udvalg, hvor sagen har været oppe.

Enhedslisten har derimod stemt imod og vil givetvis fortælle hvorfor torsdag aften. Bornholmerlisten og Kristendemokraterne har hidtil ikke haft chancen for at stemme om sagen.

Uenigheden i kommunalbestyrelsen spejler en uenighed mellem "det officielle Bornholm" og "det folkelige Bornholm".

Kommunens administration anbefaler at sætte planarbejdet i gang. Bornholms Landbrug og Fødevarer har udarbejdet "Biogasplan Bornholm", som det udvidede anlæg vokser ud af og vil gøre konkret. Bornholms Erhvervsråd bakker uden forbehold op om projektet.

På den anden side ser de helt almindelige bornholmere ud til at stå. I hvert fald er der blandt sagens godt 30 høringssvar ikke bare ét fra en helt almindelig bornholmer, der går ind for at udvide biogasanlægget så meget og på den måde, som planen handler om.

Folks bekymringer handler om naboerne, der ikke har krav på nogen kompensation. Og om lugtgener, støj og trafiksikkerhed. Og om et landskab, der kan blive skæmmet af bygninger, der vil kunne ses på lang afstand.

Andre bekymringer handler om klimaet: Om biogas overhovedet er vejen frem.

Kun fra ét sted i det officielle Bornholm finder borgerne bag de bekymrede høringssvar en alliancepartner. Denne ene partner er Beof.

Beof frygter for halmen

Beof er meget bekymret. Forsyningsselskabet er nervøs for, at et stærkt udvidet biogasanlæg vil lægge beslag på for store mængder halm.

Halm er førstevalg som brændsel i de fleste af Beof's fjernvarmeværker. I alt er der investeret cirka 100 millioner kroner i halmværkerne, hvis bogførte værdi ifølge Beof i dag er cirka 65 millioner. Og Beof er stærkt nervøs for, at et udvidet biogasanlæg vil betyde, at Beof kommer til at mangle halm.

Halm er en knap ressource på Bornholm. Mellem 60.000 og 80.000 tons om året bliver der produceret, afhængigt af, om året er tørt eller varmt. Biogasplanen fra Bornholms Landbrug og Fødevarer opererer med at omsætte mere end den mængde til biogas, dog ved også at bruge andre afgrøder end halm.

Beof's værk i Østerlars kører udelukkende på halm. Fjernvarmeværkerne i Nexø, Klemensker og Hasle bruger olie som reserve-brændstof. Og halm kan ifølge Beof ikke sejles til Bornholm, uden at prisen på halm vil "stige urealistisk".

I sit høringssvar oplyser Beof, at man ved tre møder med Bornholms Landbrug og Fødevarer sidste år "meget tydeligt understregede bekymringen vedrørende øget anvendelse af halm i forhold til manglende oplysninger om hvilke mængder halm, som reelt er til rådighed til energiudnyttelse".

Beof skriver desuden, at selskabets spørgsmål stadig er ubesvarede.

"Vi kan desværre konstatere, at denne bekymring har været berettiget, da det foreliggende materiale ikke betryggende kan dokumentere, at de halmmængder som forudsættes til energi-udnyttelse er til rådighed", hedder det i Beof's høringssvar, der munder ud i, at forsyningsselskabet helt trækker sin støtte til landbrugets biogasplan.

"Beof kan på den baggrund ikke bakke op om Biogasplan Bornholm."

Høringssvar:

Landskab og æstetik

"Æstetisk og genemæssigt vil det være en voldsom og helt uacceptabel belastning for de nærmeste naboer."

Mette Kirk Mailand

"Anlægget vil for alvor komme til at dominere landskabet mellem Lobbæk, Vestermarie og Aakirkeby. (...) Anlægget ligger højt i landskabet på en af Bornholms mest befærdede veje og bliver ren landskabsforurening, som alle kan se – også gæster og turister."

Ben Woodhams og Tina Lund

"Den skitserede udvidelse vil være et stygt fremmedlegeme i den bornholmske natur og ønskes placeret, hvor der faktisk er en del naboer. Nærmeste beboelse kommer markant længere væk, hvis anlægget lægges vest for det nuværende anlæg."

Gerner Wibo Bräuner

"Behold anlægget som det er nu eller læg det nyopførte anlæg vest for det nuværende anlæg, så det kommer til dominere mindre i landskabet og for naboerne."

Claus Andersson

"Thomas Bay Jensen fra Bornholms Landbrug og Fødevarer har i Bornholms Tidende den 11. marts udtalt, at han forestiller sig, "at Bigadan i samarbejde med regionskommunen vil gøre alt, hvad man kan for at minimere generne på både støj og lugt", men faktum er, at det nuværende anlæg og den planlagte udvidelse er bygget helt ud til kanten af en grund og er omringet af marker ejet af en landmand, der vil ikke sælge. De har ikke mulighed for at bygge volde eller plante træer for at afskærme anlægget, med undtagelse af en lille stribe mod Vestermarievej."

Ben Woodhams og Tina Lund

Bigadans svar

"Bornholms Bioenergi planlægger volde og beplantning til afskærmning af biogasanlægget. Desuden arbejdes der på at indgå et samarbejde med en arkitektskole for at få flere bud på indretning og afskærmning af biogasanlægget."

"Bornholms Bioenergi har i planlægningen afsøgt flere muligheder for placering af biogasanlægget, inden beslutningen om projektets placering blev truffet. I beslutningsprocessen er der flere forhold, der har gjort sig gældende, herunder stordriftsfordele, muligheder for kobling til eksisterende, infrastruktur og afstand til naboer."

"I miljøkonsekvensrapporten udarbejdes visualiseringer og den visuelle påvirkning vurderes af landskabseksperter."

Kommunens respons

"De visuelle påvirkninger og de miljømæssige påvirkninger skal undersøges og beskrives i miljørapporten. Da placeringen mod øst vil betyde kortere afstand til boliger end en udvidelse mod vest, bør en placering mod vest undersøges nærmere i den næste fase."

Trafik, støj og lugtgener

Vi er som skole bekymrede over udsigten til en del ekstra tung trafik igennem Aakirkeby, da vores elever færdes i trafikken på vej til og fra skole. Vi frygter både en øget trafikmængde og de store og tunge køretøjer.

Vi foreslår, at der laves en omfartsvej syd om Aakirkeby, så vi undgår den tunge trafik gennem byen.

Davidskolen ved skoleleder

Jørgen Kjøller Pedersen

"Allerede nu kører der mange rigtig store og tunge gylle – 50 ton – transporter hurtigt gennem Aakirkeby via Nybyvej, hvor vi skal passerer fodgængerfelt og står og venter på bussen.

Hvis det antal skal ganges med fem i forbindelse med en udvidelse af biogasanlægget,er det til stor fare for vores børnehave- og SFO-børn, der venter på bussen klods op ad vejen.

Drop udvidelsen eller find en alternativ rute uden om byen."

Steen Noer

"90 daglige kørsler! Det kan hverken Hans Rømersskolen eller Davidskolen være glade for (de har busstop på en hovedåre)."

Gerner Wibo Bräuner

"Med den udkørsel til Vestermarievej, som er planlagt, ser jeg med bekymring på, at der kan opstå mange farlige situationer på en lille kurvet vej, hvor der i snevejr altid er udfordringer, med kæmpe store lastbiler samt at det bliver 4-5 gange så mange transporter som nu."

Claus Andersson

"Da jeg er nærmeste nabo til Bigadan, har jeg siden jeg flyttede ind ikke kunnet undgå at bemærke, at kørsel med lastbiler til Bigaden er af en betydelig højere støjfaktor, end jeg havde forestillet mig.

Der køres nærmest 24/7 med store støjgener ved hård opbremsning, når lastbilerne skal ind på Rønnevej 1, lige over for Rønnevej 33, hvor jeg bor, så min bekymring er, at trafikken og støjen bliver meget større med en udvidelse af anlægget."

Preben Agger

"Har man planlagt omfartsvej nord om Aakirkeby? Tre gange så meget tung trafik igennem Aakirkeby er jo ikke holdbart!"

Ryan Drøscher

"Forsyning af gylle til et eventuelt større anlæg i Aakirkeby vil være afhængig af kontinuerlig leverance og bortledning via landtransport. I størrelsesordenen flere hundrede vogntog om dagen. Transporten vil foregå fra hele øen, året rundt.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at dette trafiktryk er stærkt belastende for naboer og nærsamfund. Det er urimeligt at belaste både borgere og besøgende turister med denne tunge trafik.

Tilmed vil den tunge landtransport medføre et stort slid på kommunens vejnet, som i forvejen er belastet. "

Mads Jacobi

"De tunge transporter suser afsted skaber et sug, når de passerer. Der er mange skolebørn, der benytter vejen på cykel eller står og skal med bussen. I påsken kørte jeg bag en af "transporterne" og målte den til 100 kilometer i timen – det er livsfarligt for vore børn!

Forslag: Lav en cykelsti langs Vestermarievej eller afvis!

Berit Noer

"Den projekterede udvidelse af anlægget vil resultere i langt flere tunge, ildelugtende og potentielt farlige gylletransporter til stor gene for de nærmeste naboer, men også for den bornholmske trafik og vejnettet generelt på øen."

Mette Kirk Mailand

Bigadans svar

Bigadan anerkender, at et udvidet biogasanlæg vil forhøje dagens 20 lastbilkørsler til og fra anlægget til 90 lastbilkørsler og skriver:

"I miljøkonsekvensrapporten undersøges den trafikale merbelastning fra biogasanlæggets transport af biomasse."

"Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for, hvor meget støj der tillades fra virksomheder. I miljøvurderingen af projektet udarbejdes en støjmodel for det fulde anlæg til vurdering af anlæggets fremtidige støjbidrag."

"I miljøvurderingen af projektet udarbejdes en støjmodel for det fulde anlæg til vurdering af anlæggets fremtidige støjbidrag. Det samlede støjbidrag skal ikke overskride støjgrænser."

"Omkostninger til slitage på offentlige veje afholdes af ejer af vejen. Det vil være Bornholms Regionskommune på kommuneveje og Vejdirektoratet på Rønnevej, der er en statsvej."

Kommunens respons

"Bygherre anfører, at udvidelsen vil betyde, at der kommer til at køre 90 lastbiler om dagen til anlægget, hvor der på nuværende tidspunkt kører cirka 20 lastbiler om dagen. Det er en væsentlig forøgelse."

"Derfor er trafik og støj miljøfaktorer, som skal undersøges og beskrives i miljørapporten. Emnerne vil indgå i de miljøvurderinger, der skal ledsage planforslagene og projektet. Administrationen vil understøtte, at der tages mest muligt hensyn til naboer og samfund, og at generne minimeres eller afværges."

Miljø

"Anlægget er jo bare en dårlig undskyldning for at kunne øge svineproduktionen på en "grøn" måde."

Anna Margrethe Kjærgaard

"Udviklingen og omlægningen af landbruget ændres. Vi ser ind i en fremtid, hvor omstillingen af landbruget sker, fordi vi ønsker at reducere kvælstofudledningen, og hvor svinekød på sigt erstattes af planteproteiner. Er det overhovedet bæredygtigt på sigt?"

Charlotte Backhausen

"For naturen er det noget skidt og gylle med flere svin. Det er generelt den danske naturs helt store problem, at der tilføres for meget næring, og det skyldes hovedsageligt svineproduktion.

Der er ved anlægget beboelse tæt på, der er registreret paragraf 3-søer, mulige vandrefalk-områder, og der skal nok være andre beskyttede arter, hvis man undersøger det nærmere. Hvorfor ødelægge det?"

Søren Nielsen

"Den skitserede udvidelse er også forbundet med store miljøomkostninger. Disse bør afdækkes i deres helhed, herunder også hvorledes Danmarks internationale forpligtigelser, blandt andet de indgåede aftaler i EU-regi, for eksempel om kvælstofreduktioner, vandmiljø og biodiversitet, påvirkes af det skitserede projekt."

Kristian Kirk Mailand

Bigadans svar

"Biogasanlæg er et affaldsbehandlingsanlæg, som nyttiggør de organiske restprodukter, der findes i samfundet. Biogasanlægget planlægges til at håndtere større mængder gylle fra animalsk landbrug samt madaffald fra restaurationsbranchen og industrier, fordi det findes på Bornholm i dag. Hvis landbruget omstilles til anden produktion, vil biogasanlægget nyttiggøre disse restprodukter."

"Bornholms Bioenergi forventer ikke, at en udvidelse af biogasanlægget får negativ påvirkning på turisme. Tværtimod vil en udvidelse af biogasanlægget give potentiale for øget erhvervsturisme uden for sæson som en del af Energiø Bornholm."

Kommunens respons

"Biogasanlægget aftager ikke kun gylle. Det er et anlæg, som kan modtage al slags organisk affald (fx også fra husholdninger og haveaffald), og derfor kan et biogasanlæg være en vigtig brik i den grønne omstilling."

"Dels er biogasanlægget nyttigt som et led i affaldshåndteringen, og dels er de produkter, der kommer ud af biogasanlægget, værdifulde i den grønne omstilling."

"Biogas kan bruges til mange formål, for eksempel i industrien, hvor det kan erstatte brugen af naturgas eller i fremstillingen af grønne brændstoffer til den tunge transport."

"Biogasanlægget vurderes at have et godt potentiale for at indgå i symbiose med andre virksomheder. Biogasanlæg ses således at indgå i flere af de erhvervsområder, som kommunalbestyrelsen har besøgt."

Klima

"Klimarådet selv ville kalde Bornholms udvidelse af biogasanlægget for et stjerneeksempel på et "lock-in"-scenarie, idet anlægget kræver så store mængder ko- og svinemøg, at den klimatunge animalske produktion enten skal opskaleres, eller alternativt importere al den møg ovrefra. Og i sig selv undergraver dette hele pointen med udvidelsen af anlægget: Grøn omstilling."

Andreas Johannes Holm Nilsson

"For klimaet er biogas i bedste fald et plaster på et åbent sår. Det er naturligvis bedre at forgasse gyllen end ikke at gøre det, men biogas er at investere i gårsdagens klimabelastende løsninger med masseproduktion af billige svin i stedet for at satse på færre dyr og mere kvalitet, som er nødvendigt for klimaet."

Søren Nielsen

"Udrulningen af biogas binder os til en husdyrindustri-form, som klima-eksperter mener skal begrænses og nedbringes. Den påståede klima-gevinst er ubetydelig og afhængig af energiinput i form af diesel og strøm udefra."

"Industrien har fortsat store problemer med lækage af metan. På trods af målsætning om 1 procent-grænse ligger niveauet typisk mellem 2,5 og op til 7-8 procent. Da metan er en kraftigere klimagas, vil lækageproblemet potentielt være endnu mere belastende for klimaet end den CO2, som industrien skal fortrænge."

Mads Jacobi

"At gøre sig yderligere afhængig af svineproduktion er at fastholde landbruget i en position, der vanskeliggør omlægningen til en mere klimavenlig produktion. Det er ikke det vi har brug for, hverken lokalt, nationalt eller globalt."

Signe Anker

"Bigadan regner med et metanudslip af 1 procent, men en rapport fra Energistyrelsen fra 2021 viser, at ikke mindre end 38 procent af danske biogasanlæg havde metanudslip på over 6 procent, hvilket i meget høj grad forringer miljøregnskabet samlet set."

"Nogle mener, at biogas kan være en slags midlertidig løsning, indtil vi har udbygget energiforsyningen fra vedvarende energikilder, men en så stor udvidelse som overgangsfase giver ikke mening: Vi bliver i stedet låst fast i noget, der slet ikke er klimamæssigt forsvarligt."

Ben Woodhams og Tina Lund

"Anlægsudvidelsen legitimerer og "greenwasher" øget svineproduktion på Bornholm. Det har øen ikke brug for - tværtimod."

Mette Kirk Mailand

Bigadans svar

"Biogasproduktion medfører store CO2-reduktioner. Både fordi biogassen erstatter fossile brændstoffer, og fordi biogasproduktionen er baseret på restprodukter, der udleder drivhusgasser, når de ikke nyttiggøres på biogasanlæg."

"Bigadan arbejder på at omstille den tunge transportsektor fra diesel til biogas. Bigadan har allerede syv gaslastbiler, der kører med egen gylle, og over 100 lastbiler benytter Bigadans gastankstationer.

"Bornholms Bioenergi producerer allerede grøn el, og i fremtiden vil andelen af grøn el på Bornholm stige i forbindelse med realisering af Energiø Bornholm."

"Nye biogasanlæg har metantab på mindre end 1 procent. Der antages 1 procent metantab i klimaregnskabet for at have en konservativ tilgang. Når der henvises til undersøgelser med større metantabsprocent, er disse baseret på ældre anlæg, primært renseanlæg, hvor fokus har været rensning af spildevand og ikke tætte gassystemer til biogasproduktion."

Kompensation til naboer

"Det er ikke til at begribe, at de stakkels naboer ikke bliver kompenseret økonomisk. Hvad er det dog for et Bornholm vi ser her?"

Anna Margrethe Kjærgaard

"Hvis nærmeste naboer ikke inddrages i udformning af projektet og heller ikke tilbydes økonomisk kompensation i forbindelse med deres ejendoms værdiforringelse, lades der hånt om centrale grundpiller i den danske samfundsmodel, der ideelt set bygger på den private ejendoms ukrænkelighed og fundamentale demokratiske rettigheder, hvor det ikke kun er de stærkes ret, der gælder, men at beslutninger tages med respekt for mindretallet og deres tanker."

Thor Lund Kure

"Vi som naboer kan ikke søge kompensation hos hverken Bigadan, kommunen eller staten, så her er vores forslag, at det havde klædt alle de organisationer, som sammen med Bigadan har lavet dette forslag om udvidelsed at komme til lommerne og udbetale ejendomsværditab samt herlighedsforringelse ved en eventuel udvidelse."

R. Andersson

"Naboerne til anlægget bliver stavnsbundet. De har ingen mulighed for at komme af med deres ejendom. Hvem skulle dog med deres sunde fornuft ønske at købe ejendom i nærheden af sådan en industri med støj, lugtgener og grimhed?

Hvorfor får de ikke kompensation? Der findes regler for kompensation i forbindelse med placering af vindmøller og solenergi men ikke biogas!"

Charlotte Backhausen

"Hvis udvidelsen af biogasanlægget var en enkelt vindmølle på kun 50 meter, vil det være ulovligt at bygge den så tæt på vores hus! Hvis det var en enkelt "almindelig" vindmølle på 150 meter, skulle ikke mindre end 40 beboelser kompenseres."

"Selv Naturstyrelsen rådgiver, at biogasanlæg bør placeres mindst 500 meter væk fra flere beboelser eller 300 meter væk fra en enkelt beboelse."

Ben Woodhams og Tina Lund

Bigadans svar

"Der er i dag ikke lovmæssige krav om udbetaling af kompensation i forbindelse med udvidelser af biogasanlæg, ligesom der ikke udbetales kompensation ved etablering af fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg i byer eller andre lignende typer virksomheder."

Kommunens respons

"Lokalplanlægning er erstatningsfri regulering. Kommunen har ikke hjemmel til at yde erstatning. Der findes heller ikke lovgivning, som påbyder bygherren at erstatte eventuelle værditab på naboejendomme til et biogasanlæg."

"Kommunens opgave er at tage mest muligt hensyn til naboer og samfundet i øvrigt igennem planlægningen, miljøvurderingerne og endelig miljøgodkendelse m.m. Og der er miljøkrav, der beskytter boliger mod støj og lugt."

"Det vil være virksomheden, der skal leve op til at overholde støjgrænserne m.v. Bornholms Regionskommune følger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser."

Dyre arkæologiske undersøgelser

Det vil efter alt at dømme både tage lang tid og koste mange penge at undersøge området ved Aakirkeby, hvor Bigadan vil udvide sit biogasanlæg.

For jorden under projektområdet gemmer muligvis på resterne af en såkaldt fægade. Og jorden skjuler med sikkerhed forløberen til en gård fra vikingetiden og den tidlige middelalder. Det gør Bornholms Museum opmærksom på i sit høringssvar.

"Med andre ord vil det efter al sandsynlighed blive en meget tung opgave – både hvad angår tid og økonomi – hvad angår arkæologien", skriver museet.

De skjulte fortidsminder tegner sig samtidig som det bedste håb for de naboer, der peger på, at færre naboer vil blive generet, hvis Bigadan udvider sit anlæg mod vest og ikke (som nu planlagt) mod øst.

"Vi kan derfor allerede nu sige, at når museet får den formelle henvendelse, vil vi pege på en placering af nybyggeriet vest for det eksisterende og ikke øst for", skriver Bornholms Museum.

Bigadans svar

"Bornholms Bioenergi er i dialog med Bornholms Museum vedrørende eventuel igangsætning af arkæologisk forundersøgelse."

Kommunens respons

"Bornholms Museum gør desuden opmærksom på kulturminder inden for projektområdet, hvilket også understøtter, at en alternativ placering bør undersøges."