Ja tak eller nej tak: Stor uenighed om nytårstorsken

Ja tak eller nej tak: Stor uenighed om nytårstorsken
Skal du sige ja tak eller nej tak til nytårstorsk? Det afhænger af, hvem du spørger. Arkivfoto
MILJØ | Søndag 29. december 2024 • 11:00
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | Søndag 29. december 2024 • 11:00

Ifølge Danmarks Fiskeriforening kan man roligt spise dansk nytårstorsk. Til gengæld mener WWF Verdensnaturfonden, at man skal finde alternativer.

For mange er torsken en traditionel spise til nytår, og en del spørger måske sig selv, om man med god samvittighed kan sætte tænderne i en nytårstorsk i år. Svaret afhænger af, hvem man spørger.

I Danmarks Fiskeriforening mener man, at folk roligt kan købe dansk torsk til nytårsfesten, for der er masser af de populære spisefisk.

– Rygterne om torskens død i Danmark er vildt overdrevne. Faktisk vil jeg kalde det en misinformationskampagne, siger formand Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse.

Fiskeriforeningen anerkender, at torsken helt åbenlyst har det skidt i Østersøen og i de indre danske farvende, men i Nordsøen og Skagerrak er billedet et andet, lyder det.

Hos WWF Verdensnaturfonden deler man den opfattelse, at torsken er hårdt presset i de danske farvande, og i Østersøen er tilstanden så kritisk, at det er forbudt at fiske efter så meget som en enkelt torsk. Derfor anbefaler organisationen, at man springer nytårstorsken over.

– Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger havbiolog Henrike Semmler Le hos WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

Hun anbefaler, at man med fordel kan servere østers, muslinger og blæksprutte i stedet for torsk.

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT