Bornholm lever ikke op til forventning

NOTITS | UDDANNELSE | 18. MAR • 12:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | UDDANNELSE | 18. MAR • 12:00

Både politikere og erhvervsliv var glade, da ordningen med juniormesterlære blev vedtaget. En ny analyse viser dog, at det kniber med at leve op til forventningerne.

Det fortæller erhvervsorganisationen SMV Danmark.

Regeringens forventning er, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det er kun tilfældet i 24 kommuner, viser en rundspørge organisationen har foretaget, og som 96 af landets 98 kommuner har svaret på.

Her på øen er 18 elever tilmeldt juniormesterlæren. Det svarer til 1,5 procent af eleverne.

Ideen med juniormesterlæren er at gøre folkeskolen mere praktisk og rummelig, ikke mindst overfor de elever, der ikke lærer bedst gennem såkaldt bagdel til sæde-undervisning.

Lolland er den kommune, hvor den største andel elever er tilmeldt ordningen, nemlig 12,9 procent.

FÅ ABONNEMENT