– Fugle flyver i flok, når de er mange nok

Først i september fløj tusindvis af landsvaler og bysvaler over Rønne. Samtidig med jeg iagttog de store flokke, kom jeg til at tænke på digteren Benny Andersen, der i Svantes viser skrev: ”Fugle flyver i flok, når de er mange nok”. Sidst på aftenen var de store flokke svaler der stadig, dagen efter var de væk.

Den svenske naturforsker Carl von Linné mente i 1748 at alle nordiske svaler tilbragte vinteren på bunden af søer og moser. Det postulat ændrede sig i 1899.

Overlærer Hans C. Mortensen (1856 – 1921) i Viborg begyndte at mærke fugle med små ringe med dato og adresse håbede han på, at finderen af de døde fugle ville sende ringen retur. Det gjorde man, han opdagede at alle landsvaler og bysvaler om efteråret fløj til Sydafrika, en flyvetur på 10.000 kilometer og så retur igen om foråret. Metoden blev senere brugt i mange lande.

I starten blev fugleungerne i rederne ringmærket. I dag er det mest voksne fugle der fanges under trækket når de raster, og kan fanges i store og for dem usynlige net.

Samtidig er videnskaben gået et skridt videre, og monterer på de fangne fugle en lille mikroskopisk sender, en slags GPS, så ornitologerne kan sidde hjemme ved computeren og følge fuglenes trækruter, hastighed og ændringer under trækket. Dermed er mange af fugletrækkets tidligere gåder løst.

En terne på vej. Den har en lang rejse foran sig.

Lange rejser for at overleve

Mange insekter, pattedyr og fisk foretager lange rejser for at overleve.

Gnuerne i Afrika forlader i juli de tørre stepper i Kenya for at vandre til Tanzania, hvor der er regntid, og de græsser der, og vandrer tilbage, når Kenya får regntid. Ålen forlader de nordiske moser og søer i august for at svømme til Sargassohavet ved Nordamerika for at gyde og dø. Deres afkom, de små blankål, svømmer med Golfstrømmen den samme vej tilbage.

Admiralsommerfugle flyver i september til Nordafrika, parrer sig, lægger æg og dør. Deres unger flyver som voksne sommerfugle tilbage til Norden. Tidselsommerfuglen kan heller ikke overvintre i Danmark, den flyver til stepperne i Afghanistan om efteråret. Deres afkom flyver tilbage til den nordiske sommer. Havets hvaler foretager lange rejser for at føde deres unger. Tropernes havskildpadder svømmer tusindvis af kilometer på jagt efter føde. Når de skal lægge deres æg, kan de efter 30 år finde den samme strand, hvor deres eget liv begyndte.

Havterner har verdensrekord i fugletræk. Hvert efterår flyver de fra Nordpolen til Sydpolen og retur. En tur på 50.000 km om året.

Fuglenes store træk

Fuglens træk har altid fascineret mennesker.

Med deres vinger kan de flyve langt. Rekorden af fugletræk har havternen. Den lille hvide terne med rødt næb og lange vinger yngler i Danmark og Nordamerika og nordpå til isen nær Nordpolen. Hvert efterår trækker fuglene til Europa, langs Vestafrika mod Sydpolen. Her runder havternen Antarktisk og flyver den samme vej om foråret. I alt en tur på 50.000 kilometer. Det lange træk skyldes føde. Fuglene følger de kolde havstrømme og små krebsdyr.

Fugletrækkets mange gåder

I årevis har forskere arbejdet med at studere fuglenes træk, og hvordan de finder vej.

Man ved i dag, at fuglene om dagen orienterer sig efter solen, og om natten månen og stjernernes placering på himlen. De må således tage højde for solen og stjernernes bevægelser i løbet af året og døgnet. Da fuglene også trækker i overskyet vejr, må de bruge jordens magnetiske felter. Trækfuglene har også et nedarvet verdenskort, de anvender sjældent den samme retning og flyver helst ikke over høje bjerge, havområder og ørkener.

En flok traner skruer sig ind over Gudhjems Bokul og flyver sydpå.

Nattrækkende og dagtrækkende fugle

Rovfugle, traner, gæs, kragefugle, storke, duer, vipstjerter og svaler trækker mest om dagen.

De fleste sangfugle, vadefugle og ænder trækker om natten. På stille nætter kan man høre deres fløjtende kald og andre lyde. Normalt har fuglene en trækhøjde mellem 200 og 300 meter, nogle gange endnu højere. Man har på computeren opdaget, at rødrygget tornskader under deres træk til Sydafrika flyver i en højde på 3000 meter.

Piloter har fra flyvemaskiner i 12.000 meters højde set trækkene gæs. Derfor bliver mange flyvemaskiner i vore dage testet for kollisioner.

Når de rødrygget tornskader om efteråret trækker til Sydafrika sker det i højder på 3000 meter over havet.

I oktober passeres Bornholm af mange tusinde Sibiriske blisgæs.

Sløjfetræk

Fuglene foretager også sløjfetræk med forskellige ruter. Det skyldes føden.

Den brune digesvale overvintrer i Centralafrikas regnskove. Om efteråret går trækket sydpå gennem Vesteuropa til Spanien og flyver over Middelhavet til Afrika og fortsætter sydpå langs de vestvendte kyster. På den måde undgår de Saharas golde ørken uden insekter. Senere flyver digesvalerne direkte østpå til de store tropiske regnskove med millioner af små insekter. Om foråret har digesvalerne travlt og flyver direkte mod nord langs Østafrika.

De nordiske fiskeørne spiser fisk, dem fanger de om vinteren i Afrikas floder.

Den islandske ryle

Det er en stor vadefugl der i yngledragt har brun ryg og rødt bryst. Navnet er bare misvisende, den yngler ikke på Island, men i de arktiske områder i Alaska, Canada, Grønland og Sibirien.

Alle fuglene trækker til Vestafrika, men har en mellemstation i det danske vadehav om efteråret, verdens største spisekammer for vadefugle. Med tidevandet er der mængder af føde, snegle, muslinger, orme og andre smådyr. Nogle islandske ryler har en lang rejse foran sig, ofte 4.000 kilometer der varer flere døgn, og foretages uden stop. Inden afrejsen har de forøget vægten med 50 procent, den er tabt når de ankommer til vadehavet.

Mens de magre fugle spiser, anlægges vinterdragtens grålige farve, som passer det afrikanske vinterkvarters mudrede floder. Efter nogle ugers spisning i vadehavet har den islandske ryle fået vægten tilbage, og flyver til Vestafrika. Hvis den ikke finder mad, vil fuglen dø af sult. Om foråret flyver de tilbage ad samme rute, men har fået yngledragtens brune og røde farver, der camouflerer i den arktiske sommer.

Det er fascinerende hvad fuglene formår under deres store træk.

Selv om mange fugle ”flyver i flok, når de er mange nok”.

En nordisk fjeldvåge trækker lavt sydpå over Østersøen.