Konsekvensen er, at bestyrelsen har valgt at trække sig, og da der ikke var nogen til at overtage posterne, er foreningen blevet opløst.
– Nu har vi hjulpet med at tage ansvaret i fem år, og så tænker jeg, at det er rigtig ærgerligt, at der ikke står nye kræfter parat. Men jeg kan også godt forstå, hvis man har en normal dagligdag og nogle børn, der stadig er hjemmeboende, at man så ikke har tid til det på samme måde, som vi har haft det i den gamle bestyrelse.
Killinger skal ikke ende i en skraldespand
Foreningen har især hjulpet killinger født af vildtlevende katte og har bortadopteret dem til gode hjem, når de er gjort tamme.
Derudover har foreningen haft meget fokus på neutralisering og genudsætning af vildtlevende voksne og vilde katte på Rønne og Nexø Havn samt tre andre steder på Bornholm. Foreningen har sikret, at kattene har haft ly, og at genudsætningskattene er blevet fodret og kommet til dyrlægen, hvis de blev syge.