Energiø: Krav om positiv påvirkning af havmiljøet gælder ikke her

Som det eneste af de planlagte havvindudbud skal Energiø Bornholm ikke være delvist ejet af staten. Parkerne i Østersøen er heller ikke omfattet af et nyt krav om positiv påvirkning af havmiljøet og biodiversiteten, som vil gælde nogle af de andre nye parker, der sendes i udbud. Lea Wermelin

Udbuddet om Energiø Bornholm vil udelukkende blive afgjort af prisen. Dog skal energiselskaberne forpligte sig til at opfylde en række krav om sociale forhold og bæredygtighed for overhovedet at få adgang til at byde.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter over for Bornholms Tidende, at udbuddet af Energiø Bornholm er omfattet af de samme adgangskrav som de øvrige havvindmølleparker. I ét tilfælde stiller partierne bag aftalen dog ekstra krav til tre af de andre havvindmølleparker, hvor det kræves, at opstillingen af møllerne skal resultere i en "positiv påvirkning på havmiljøet og biodiversiteten".

Disse havvindmølleparker– to i Nordsøen og én i indre danske farvande – skal "etableres med såkaldt natur-inkluderende design tilpasset lokalområdet, for eksempel genopretningstiltag i selve havvindmølleparken".

Dette udbudskrav gælder imidlertid ikke energiøens havvindmølleparker syd og sydvest for Bornholm, oplyser ministeriet. Det fremgår ikke af aftalen, hvorfor naturen og havmiljøet ikke prioriteres lige højt i alle områder, heriblandt Østersøen.

Lea Wermelin (S), der som klima- og energiordfører har deltaget i forhandlinger, forklarer, at statsstøtten til Energiø Bornholm er med til at finansiere adgangskravene, som vil resultere i forøgede udgifter for energiselskabet, der vinder udbuddet. Hun understreger, at kravet om natur-inkluderende design er et nybrud, som heller ikke gælder alle de andre parker, der skal udbydes.

– Det er noget nyt, som vi prøver af. Vi har valgt at gøre det andre steder for ikke at gøre det endnu dyrere for Energiø Bornholm, siger Lea Wermelin.

Man kunne ellers sagtens argumentere for, at netop Østersøens havmiljø kunne bruge en kærlig hånd, og det vil der også blive mulighed for at give, bedyrer socialdemokraten. I den historiske udbudsaftale er der i perioden 2024-30 som tillæg til de skærpede bæredygtighedskrav afsat 500 millioner kroner til en havnaturfond. Disse penge kan forbedre biodiversiteten i havet omkring Bornholm, antager miljøministeren.

– Det er min klare forventning, at det vil komme Østersøen til gavn. 500 millioner er mange penge, og det tror jeg også, at vi kan få noget ud af på Bornholm, siger Lea Wermelin, der mener, havnaturfonden skal ses som en unik kobling mellem klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Selvom der skal opstilles så mange møller i Østersøen, står der ikke noget om, at pengene fra fonden skal bruges på tiltag her?

– Nej, der er ikke taget nogen beslutning om, hvor pengene skal bruges. Vi har besluttet at lave en analyse af, hvordan vi laver den bedste konstruktion, så vi får mest ud af pengene. Vi skal finde ud af, hvad der vil virke i Nordsøen, og hvad der virker i Østersøen. Man kan tænke, at det er en god idé med stenrev ved alle havvindmøllefundamenter, men det kan skabe risiko for invasive arter, hvis man gør det forkert. Noget, der kan lyde meget simpelt, kan hurtigt blive meget kompliceret, forklarer Lea Wermelin.

I selve udbuddet stilles der "øgede krav" om, at opstillerne af møllerne skal overvåge natur- og miljøeffekter. Vingerne skal kunne genanvendes, og vinderen af udbuddet skal præsentere en livscyklusanalyse, der både rummer installation, drift og nedtagning, og miljøvaredeklarationer for møllernes hoveddele. Begge dele skal verificeres af en tredjepart.

Lærlinge

De sociale krav i udbuddet indebærer blandt andet, at entreprenørerne skal sørge for at afværge social dumping og anvende "et vist antal personer under oplæring", som det hedder i aftaleteksten. Fokus på lærlinge var et af borgmester Jacob Trøsts seks konkrete ønsker til udbudsmaterialet.

"Der indføres kædeansvar for de sociale klausuler, hvilket medfører, at koncessionshaverne er ansvarlige for, at både koncessionshaverne selv, men også underleverandører overholder kravene, når de udfører arbejde i Danmark," står der i aftalen.

Derfor skal staten ikke eje en femtedel af energiøen

Socialdemokratiet er blandt fortalerne for statsligt medejerskab af fremtidens havvindmølleparker, men det har på grund af EU-regler ikke været på tale for Energiø Bornholm.

Beslutningen om, at staten skal eje 20 procent af havvindmølleparkerne, gælder desuden kun for de øvrige 6 gigawatt, som skal sendes i udbud, bekræfter ministeriet. Årsagen til, at partierne bag aftalen har besluttet, at staten ikke skal have et medejerskab i Energiø Bornholm, er ikke beskrevet i materialet fra ministeriet.

Ifølge Lea Wermelin er det EU’s statsstøtteregler, der forhindrer et statsligt medejerskab.

– For mig at se er det rigtig vigtigt, at vi får et medejerskab. Når vi ikke kan gøre det ved Energiø Bornholm, handler det om, at vi giver 17,6 milliarder kroner i statsstøtte. Diskussionen blev hurtigt lukket, for det har slet ikke været en mulighed, siger hun med henvisning til EU-reglerne.

Flere af de borgerlige partier har i forhandlingerne forsøgt at begrænse det statslige medejerskab. Regeringens udspil var en ejerandel på 25 procent i de andre parker, der sendes i udbud. At staten ikke skal eje 20 procent af Energiø Bornholm, ser energiindustriens brancheorganisation, Green Power Denmark, som en fordel.

– Det glæder mig da, at de på Bornholm ikke blander statsligt medejerskab ind i udbuddet, for det gør det hele mere komplekst, siger Kristian Jensen, som peger på, at enkle rammer vil gøre det lettere at nå klimamålene i tide.

Energiø Bornholm kræver på grund den mere avancerede elteknik og længere kabelafstande større investeringer i infrastrukturen end de andre parker, som forbindes mere direkte til elnettet. Derfor er projektet i Østersøen det eneste af de planlagte havvindmølleparker, hvor der arbejdes med en statsstøttemodel.

Statsstøtten kan give byderne et pristillæg på 880 millioner kroner om året i gennemsnit over 20 år – eller 17,6 milliarder kroner i alt. Hvis selskaber vil stå bedre i konkurrencen, kan de byde ind med lavere tillæg (altså færre statsstøttekroner) eller sågar tilbyde en koncessionsbetaling, hvormed energiselskabet skal betale penge til staten frem for at modtage støtte.

Fakta om adgangskrav til udbud

Den bedste pris er det eneste vurderingskriterium i udbuddene af nye havvindmølleparker. Der opstilles dog samtidig en række krav, bydere skal opfylde for at kunne deltage i udbuddene:

• Koncessionshaver skal indhente tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer for hovedkomponenterne, f.eks. vinger og tårn, på baggrund af en livscyklusanalyse.

• Koncessionshaver skal udarbejde en tredjepartsverificeret livscyklusanalyse, som indeholder både installation, drift og nedtagning af havvindmølleparken.

• Der skal anvendes genanvendelige møllevinger, medmindre markedsanalyse fra Energistyrelsen viser, at kravet vil forhindre opførsel af en eller flere af de 6 GW (gælder også Energiø Bornholm, bekræfter ministeriet, red.) inden udgangen af 2030. Er det tilfældet, vil kravet i stedet være, at vingerne genanvendes til andre formål på nedtagningstidspunktet.

• Der stilles øgede krav om, at koncessionshaver skal overvåge natur- og miljøeffekter af egne havvindmølleparker.

• Der indføres også krav om positiv påvirkning på havmiljøet og biodiversiteten – gældende for to havvindmølleparker i Nordsøen 1 og én havvindmøllepark i indre danske farvande. Havvindmølleparkerne skal i så fald etableres med såkaldt natur-inkluderende design tilpasset lokalområdet, f.eks. genopretningstiltag i selve havvindmølleparken. (Dette krav omfatter ikke Energiø Bornholm, oplyser ministeriet, red.).

• Koncessionshaver skal overholde sociale klausuler, bl.a. sikring mod social dumping, overholdelse af menneskerettigheder og internationale konventioner.

• Der er også krav om kædeansvar for sociale klausuler, hvilket betyder, at koncessionshaverne er ansvarlige for, at de og underleverandører overholder kravene, når de udfører arbejdet i Danmark.