– Der er simpelthen bare lagt flere omkostninger ind, siger han om energiø-projektet.
Rentabilitet og statsstøtte i tal
Projektøkonomien afhænger af elmarkedets udvikling. Bliver elprisen høj, kan støttebehovet blive lavere. I scenariet med den højeste elpris er behovet for statsstøtte 12,6 milliarder kroner. I de øvrige tre skal der 31,5 mia., 32,1 mia. og 58 mia. kr. til. I alle scenarier er der er et prisspænd på omkring +/- 10 milliarder kroner, og ministeriet tager udgangspunkt i et middelskøn.
I hovedscenariet med et støttebehov på 31,5 milliarder kroner er indtægter fra salg af el beregnet til 44,9 milliarder kroner, mens udgifterne til havvindmøllerne (investering og drift) er 50,8 milliarder kroner.
”Det bemærkes hertil, at havvinden i sig selv ej heller skønnes rentabelt,” står der i notatet om forskellen på indtægter og udgifter.
Dertil kommer 9 milliarder kroner, som udbudsvinderen skal betale til at dække Energinets udgifter til kabler og landanlæg. Der lægges op til, at 61 procent af Energinets udgifter overflyttes til vinderne af udbuddet, mens 39 procent skal betales af de danske forbrugere som tariffer til Energinet via elregningen.