Er 17,6 milliarder nok? Støtten er lavere end forventet underskud

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer i et notat fra april, at behovet for statsstøtte i de fleste scenarier er over 30 milliarder kroner, og at opstillingen af havvindmøller ikke ser ud til at være rentabel. Trods usikkerheden tror Green Power Denmarks Kristian Jensen og Lea Wermelin (S), at energiselskaber vil være interesseret i at byde på kæmpeprojektet.

17,6 milliarder kroner. Det er det maksimale beløb, som staten over en 20-årig periode vil give i støtte til byderne på Energiø Bornholms havvindmølleparker. Selvom støtten synes stor, er det langtfra sikkert, at milliarderne vil være nok til at sikre byggeriet af energiøen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede i et notat fra 26. april, som Tidende har fået aktindsigt i, at støttebehovet i det scenario, som ministeriet selv lægger mest vægt på, vil blive 31,5 milliarder kroner.

Der er således næsten 14 milliarder kroner til forskel på vurderingen og den vedtagne statsstøtte.

Underskuddet for selve projektøkonomien i hovedscenariet er ganske vist ”blot” 16,3 milliarder kroner. I regnestykket er der dog medtaget en præmis om, at opstillerne af havvind skal have et afkast på tre-fire procent om året, og når dette indregnes med en tilbagediskontering, stiger støttebehovet til 31,5 milliarder kroner.

Ministeriet har i notatet lavet fire scenarier, og kun i ét af dem er statsstøttebehovet lavere end 17,6 milliarder kroner.

Det store spørgsmål, som formentlig først kan besvares, når udbudsrunden er slut i 2024, er, om energiselskaberne er interesseret i at byde på Energiø Bornholm med disse økonomiske vilkår.

Tidende har stillet spørgsmålet til Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, der repræsenterer energibranchen.

– Det er der en mulighed for, men ikke nogen garanti, når aftalepartierne har lagt et loft over støtten, siger den tidligere Venstre-minister, der i dag er top-lobbyist.

Teknologisk gulerod

Han forventer, at der trods støtteloftet vil være interesse for at opføre energiøen.

– Jeg vurderer, at der vil være selskaber, som vil byde ind med tre gigawatt, siger Kristian Jensen.

Energiøen bliver den første af sin slags. Tror du, at muligheden for at få erfaring med ny teknologi øger interessen blandt energiselskaberne for at byde på opgaven?

– Det tror jeg klart. Man kan se, at interessen for energiøer breder sig til andre lande.

Vil det også gøre selskaberne mere villige til at løbe en økonomisk risiko?

– Jeg tror, at de gerne vil være risikovillige, fordi de kan få noget erfaring, som vil kunne øge deres fremtidige indtjening, siger Kristian Jensen.

Total Energies, der driver mange danske olie- og gasfelter i Nordsøen og planlægger investeringer i grøn energi, har givet udtryk for interesse i energiøen og de øvrige havvindudbud.

– Umiddelbart er vi interesserede i det hele, men det er klart, at Energiø Bornholm ligger i en kategori for sig selv, siger Betina Jørgensen, der er direktør for udvikling af vedvarende energi, til Børsen med henvisning til, at energiøen med den teknologiske løsning er et nyskabende projekt.

Det er tilstrækkeligt

Partierne bag aftalen har besluttet, at ”såfremt der ikke indkommer bud på at etablere havvind under det fastsatte støtteloft, vil projektet ikke blive realiseret”. I så fald vil der være gået 1,2 milliarder kroner til spilde, hvis projektet falder helt til jorden.

Lea Wermelin (S) tror ligesom Kristian Jensen på, at støtten fra staten er tilstrækkelig.

– Min klare forventning er, at vi med den her aftale kommer til at få både energiøen og op til 14 gigawatt havvind i alt, siger energi- og klimaordføreren til Tidende.

Hun lægger vægt på den store usikkerhed i ministeriets tal.

– Beregningerne er ikke hugget i sten. Der ligger en lang række antagelser bag, blandt andet om elprisen om 10, 20 og 30 år, siger Wermelin.

Statsstøtten går kun til at dække bydernes udgifter til infrastruktur og bæredygtighedstiltag, men ikke selve opstillingen af møllerne, fremhæver Lea Wermelin.

– Vi har lagt ind som præmis, at havvinden er støttefri.

Aldrig nogen tvivl

Tidende gør hende opmærksom på, at ministeriet i støttenotatet har beregnet, at udgifterne til at etablere og drive parkerne tegner til at blive mindre end indtægterne fra elsalget – også før forventningen om et afkast regnes med.

”Resultaterne indikerer, at havvinden isoleret forventes at generere et underskud,” står der i notatet.

Lea Wermelin har en forhåbning om, at de næste par år vil vise, at denne vurdering ikke skræmmer potentielle bydere væk. Den stærke tro på projektet henter hun blandt andet i de mange ansøgninger om nye havvindprojekter, som private selskaber sidste år sendte til Energistyrelsen.

– Branchen tripper for at opføre havvindmølleparker på rent kommercielle vilkår, siger Lea Wermelin.

– Og hvis ikke det lykkes, må vi mødes og tage en snak om det.

Var det under forhandlingerne på tale at opgive Energiø Bornholm helt?

– For mig og Socialdemokratiet var der aldrig nogen tvivl om, at energiøen skulle blive til noget, siger Lea Wermelin om partiets standpunkt i forhandlingerne.

Hvordan så de andre partier på det?

– Det må du spørge dem om.

Samfundsøkonomien

Bredere økonomiske beregninger af projektet viser, at det er overvejende sandsynligt, at Energiø Bornholm ender med at give en negativ samfundsøkonomi.

Når fordelene indregnes – for eksempel billigere strøm til forbrugerne og en indtjening på cirka 6 milliarder kroner til Energinet ved handel med el – er det samfundsøkonomiske resultat væsentligt bedre end projektøkonomien med et spænd fra minus 16 milliarder kroner til plus 4 milliarder kroner – med et underskud på syv milliarder kroner som det mest sandsynlige udfald.

I de samfundsøkonomiske tal mangler faktorer, som er svære at omsætte til tal, men som er vigtige for projektet. Det drejer sig blandt andet om klimaeffekter, miljøeffekter og forsyningssikkerhed, skriver ministeriet i notatet.

– Vi skal huske, at selv om vi kan blive uafhængige af russisk gas, er vores sikkerhed jo ikke reddet af det, hvis tyskerne er afhængige. Derfor er der et større perspektiv i denne aftale end den snævre enkelte parks samfundsøkonomiske gevinst, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Børsen.

Et grønnere Europa

De talmæssigt skjulte fordele fremhæver også både Lea Wermelin og Kristian Jensen, når de taler for energiøen. Begge peger på, at energiøen med udlandsforbindelsen til Tyskland vil være vigtig for bestræbelserne om at skabe et grønnere Europa.

Samtidig fremhæver Kristian Jensen, at en udbygning af elinfrastrukturen mellem Sjælland og Tyskland under alle omstændigheder var nødvendig, og det bør man huske i vurderingen af Energiø Bornholm.

Adspurgt af Tidende fortæller Kristian Jensen, at han har det indtryk, at det under forhandlingerne har været overvejet at droppe Energiø Bornholm på grund af den økonomiske usikkerhed. Han glæder sig dog over, at politikerne ikke valgte at afblæse planerne.

– Hvis man ikke lavede et vindmølleprojekt på Bornholm, skulle man alligevel lave en international forbindelse mellem Sjælland og Tyskland. Også derfor er det en god idé at lave Energiø Bornholm, siger Green Power Denmarks direktør.

Han finder det ikke bekymrende, at det bornholmske projekt ikke er levedygtigt på rent kommercielle vilkår, som man forventer, at de øvrige havvindmølleparker fra udbudsaftalen vil blive. Kristian Jensen sammenligner det med, hvis man til et motorvejsbyggeri også indlægger udgifter til alle tankstationerne langs vejen.

– Der er simpelthen bare lagt flere omkostninger ind, siger han om energiø-projektet.

Rentabilitet og statsstøtte i tal

Projektøkonomien afhænger af elmarkedets udvikling. Bliver elprisen høj, kan støttebehovet blive lavere. I scenariet med den højeste elpris er behovet for statsstøtte 12,6 milliarder kroner. I de øvrige tre skal der 31,5 mia., 32,1 mia. og 58 mia. kr. til. I alle scenarier er der er et prisspænd på omkring +/- 10 milliarder kroner, og ministeriet tager udgangspunkt i et middelskøn.

I hovedscenariet med et støttebehov på 31,5 milliarder kroner er indtægter fra salg af el beregnet til 44,9 milliarder kroner, mens udgifterne til havvindmøllerne (investering og drift) er 50,8 milliarder kroner.

”Det bemærkes hertil, at havvinden i sig selv ej heller skønnes rentabelt,” står der i notatet om forskellen på indtægter og udgifter.

Dertil kommer 9 milliarder kroner, som udbudsvinderen skal betale til at dække Energinets udgifter til kabler og landanlæg. Der lægges op til, at 61 procent af Energinets udgifter overflyttes til vinderne af udbuddet, mens 39 procent skal betales af de danske forbrugere som tariffer til Energinet via elregningen.

Samlet set anslås projektunderskuddet til 16,3 milliarder kroner, men støttebehovet er væsentligt større. I regnestykket er der i tilbagediskonteringen indregnet en præmis om, at opstillerne af havvind skal have et afkast på fire procent om året – og tre procent for Energinets andel. Herved ender støttebehovet over 20 år på 31,5 milliarder kroner i det scenario, som udfoldes mest i notatet.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet