– Så fjernede vi overfladevandet med en slamsuger, og ved otte-tiden fjernede vi dæmningen. Ved halv-ni-tiden flød åen stille og roligt, som den plejer med rent vand, fortæller Kim Riis.
Fra omkring klokken 9.30 mandag flød vandet igen fint i Bagge Å. Foto: Niels Ebdrup
Få små døde fisk
Indsatslederen fortæller, at der ikke umiddelbart er sket store ødelæggelser på grund af forureningen.
– I går så vi nogle få – og når jeg siger få, så er det omkring ti stykker – af de her små 8-10 centimeter store fisk ligge døde i åen. Men vi har set masser af andet dyreliv, som lever fint nok. Vi har set mage små insekter og vanddyr, som ikke fejler noget som helst. Jeg håber, at de steder, vi har set, er kendetegnende for hele åen, så der er sket minimal skade, fortæller Kim Riis.