Det bliver milliondyrt: Derfor vil forening frede Paradisbakkerne

Danmarks Naturfredningsforening har foreslået en fredning af Paradisbakkerne. Kommunen er mere skeptisk.

I denne uge skal politikerne i økonomi- og klimaudvalget forholde sig til en mulig fredning af Paradisbakkerne. Det er DN – Danmarks Naturfredningsforening, der foreslår at frede området på 642 hektar, og umiddelbart synes kommunen ikke, det er en god idé.

Vurderingen fra den kommunale administration er, at omkostningerne ved en fredning kan vise sig ikke at stå mål med den natur- og rekreative gevinst, der kan opnås ved fredningen.

DN's egen vurdering er, at det vil koste omkring 4,5 millioner kroner, hvoraf regionskommunen skal betale en fjerdedel. Kommunens folk vurderer dog, at nogle af erstatningstaksterne i DN's budgetoverslag er sat lavt, og derfor er der risiko for, at det samlede erstatningsbeløb kan blive noget større foruden udgifter til rådgivere og advokater. I kommunen ser man heller ingen umiddelbare trusler i forhold til Paradisbakkernes natur og de landskabelige og rekreative værdier, som DN ønsker at bevare.

Sikre særlig natur

Hos Danmarks Naturfredningsforening handler forslaget om en fredning både om at sikre sjælden natur og om at løfte områdets samlede biodiversitet.

– Vi befinder os i en biodiversitetskrise, og det er afgørende, at vi sikrer den eksisterende særlige natur og arbejder for at øge naturværdierne i området, siger bestyrelsesmedlem i DN Bornholm Michael Stoltze i en pressemeddelelse.

Han nævner, at man i Paradisbakkernes kulturlandskab kan plante træer, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark.

– Det medfører lavere biodiversitet, så det vil vi gerne forhindre. Desuden vil vi gerne styrke indsatsen med at vedligeholde og skabe flere lysåbne og artsrige områder. Den udvikling kan en fredning sikre, siger han.

Den sjældne natur i Paradisbakkerne omfatter orkideerne skov-gøgelilje, plettet gøgeurt, ægbladet fliglæbe og tyndakset gøgeurt, sumpplanten vand-portulak, svampearten fløjls-mælkehat og engperlemorsommerfugl. I nogle af områdets mange søer findes løvfrøer og stor vandsalamander, og man kan også opleve ynglende traner. Alle tre er arter, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte. Endelig vokser den ekstremt sjældne bregne nordisk radeløv i området, fortæller DN.

Alternative tiltag

Anderledes har DN det med det faktum, at dele af skovene i Paradisbakkerne i mange år har været brugt til intensiv drift med ikke-hjemmehørende træarter som douglasgran og sitkagran.

De huser ikke levesteder for nær så mange tilknyttede arter som for eksempel eg og bøg, fortæller DN. En fredning vil ifølge foreningen betyde ændringer, men ikke sætte en stopper for skovdriften.

– Vi foreslår blandt andet konkret, at man i flere skovområder overgår til en mere skånsom, såkaldt naturnær drift, der er bedre for naturen. Samtidig lægger vi op til, at man i forbindelse med skovdrift er forpligtet til kun at bruge hjemmehørende træarter og at lade noget af træet ligge i skovbunden. Det er nemlig helt grundlæggende for mange arter, siger Michael Stoltze.

DN har sendt sit fredningsforslag til Fredningsnævnet, som på et tidspunkt vil holde et offentligt møde og en besigtigelse i området. Forventningen er, at Fredningsnævnet træffer afgørelse om fredning inden for to år, efter at sagen er rejst.

Da den foreslåede fredning var til behandling i natur-, miljø- og planudvalget, var der opbakning til administrationens modstand mod en fredning. Samtidig lægger flertallet op til, at kommunen skal invitere til et møde med deltagelse af DN, repræsentanter for lodsejere og udvalget, hvor alternative tiltag til sikring af beskyttelsen af områdets eksisterende naturværdier identificeres og drøftes. Det er i sidste ende kommunalbestyrelsen, der beslutter kommunens holdning til den foreslåede fredning.