Derfor bliver Blykobbe Plantage lagt ned

"Urørt skov" er ikke urørt skov, men skov der ikke skal være kommercielt drevet, fortæller skovrider Søren Friese, som her forklarer, hvorfor der på den baggrund netop nu bliver ryddet grundigt ud i Blykobbe Plantage.

Hvad skete der lige der? Den ene dag løfter skoven sig strunk og forårskåd mod himlen, den næste ser den ud, som er den hugget omkuld af en arrig kæmpe, sådan som man de seneste dage har kunnet opleve situationen i Blykobbe Plantage.

Det er dog ikke det, der er tilfældet – ingen kæmpe har været på spil, ligesom det næppe heller er skovrider i Naturstyrelsen Bornholm Søren Friese i egen høje person, der har været ude med hverken motorsav eller økse.

Men han kan forklare, hvad der foregår, hvilket en del vil sætte pris på, for han kan også konstatere, at han har modtaget en del mails fra folk, der undrer sig:

– De spørger, hvad i alverden der sker, for skulle der ikke stå urørt skov?!

Skovrideren kan sådan set godt forstå, hvis folk undrer sig, men forklarer, at "urørt skov" ikke er urørt skov.

– Urørt skov betyder, at den ikke skal være kommercielt drevet, siger han.

– Den skal altså ikke drives med henblik på at producere og sælge træ, men det betyder ikke, at vi ikke kan arbejde i skoven.

Det gør Naturstyrelsen nemlig gerne, idet den arbejder for at fremme dansk, dynamisk, vild natur.

– I Blykobbe og mange andre steder står der blandt andet nogle træarter, som vi har indført alene fordi de er gode til træindustrien. Det er blandt andet sitkagran og rødeg, og de er faktisk nærmest invasive og uegnede til at hjælpe danske arter, der er i nød, fortæller Søren Friese.

Så skovningsmaskinerne kører derfor rundt i Blykobbe Plantage og fjerner sitkagranerne.

– Og når nu vi har brugt 60 år af vores forgængeres møje og sved på at få dem fremstillet, sælger vi dem selvfølgelig til træindustrien, alt andet ville være tosset, siger han og anerkender, at det selvfølgelig godt kan se voldsomt ud, hvis man pludselig passerer noget, der i størrelsen fylder måske et areal svarende til to fodboldbaner, der er blevet ryddet.

Mere sitka

Hvad kommer til at skyde op på området i stedet for?

– Ja ... sandsynligvis sitka, ler skovrideren.

– For sitka er faktisk ret slem til at forynge sig. Så vi har en opgave i forhold til, at vi på en eller anden måde skal begrænse den sitka-opvækst, der ellers vil finde sted, fordi der er masser af frø i skovbunden, og de vil rigtig gerne spire. Men vi skal se, om ikke vi kan lokke nogle hjemmehørende arter ind i stedet. Altså bøg, lærk, rødgran for eksempel, og det kan vi gøre med forskellige metoder. Vi kan bruge en kratrydder mod sitkaskud, men vi kan måske også jordbearbejde lidt, lave nogle små kontrollerede ildebrande og så videre.

Er sitkagran importeret til Bornholm?

– Ja, lige præcis. De bor i Nordvestamerika og var aldrig kommet til Bornholm, hvis ikke vi havde taget dem hertil.

Hvad er det for nogle dyrearter, der skal have glæde af det her?

– Der er rigtig mange såkaldte "rødliste-arter", som har det svært (se også boksen "Rødlisten – mange arter på vippen", red.). Her er det for eksempel sommerfugle, insekter, larver, forskellig botanik, flora – der er mange ting på listen, siger Søren Friese.

– I en sitkagran-bevoksning er der mørkt som i en kælder, der er simpelthen ikke plads til lys på skovbunden, så de danske arter, der har behov for at stå i næringsfattig jord, som vi jo har i Blykobbe, har ikke en chance i sådan en sitkabevoksning. Til gengæld er der ikke nogen fugle, der er afhængige af deres kogler, eller svampe, der lever på træet, for de bor i Nordvestamerika. Det er også derfor, vi skal af med granerne, og så får vi i stedet plads til arter, som fremmer den danske natur.

Naturstyrelsen Bornholm har stillet et skilt op, hvor undrende forbipasserende kan blive klogere på, hvad der foregår. Foto: Sarah Thun Kristensen

Lysåben skov

Findes der steder på Bornholm, hvor man kan se, hvordan det er, I gerne ser Blykobbe Plantage komme til at fremstå engang i fremtiden?

– Det er vi faktisk alle sammen lidt spændte på, men tager man for eksempel til Almindingen og kigger på området omkring Jomfrubjerget og Hallebakken, så har vi noget af den bornholmske skov, der har stået mest urørt, og som ikke blev slagtet dengang i 1700-tallet, hvor vi stort set slagtede al skov på Bornholm, siger Søren Friese.

– Det er typisk en lidt lysåben eg- og avnbøgsdomineret bevoksning, som tilsyneladende finder en fin balance, hvor der er lidt lys på skovbunden. Og eg og avnbøg er sindssygt gode for de bornholmske arter. Dog har vi i Blykobbe den udfordring, at det er en anderledes jordbund, og plantagen er mere eksponeret for vind og salt, og der tror vi, det nok snarere bliver nogle skovfyrsbevoksede områder, vi får. Vi har allerede nogle flotte skovfyrsbevoksninger der, som også ser ud til at finde en form for balance. Måske man kan forestille sig et svensk billede af skovfyr med noget undervækst af nogle hasler og hjemmehørende danske buske.

Skovrideren forklarer, at der op gennem 1700-tallet var særdeles mange græssende husdyr på Bornholm i form af heste, geder og får alle vegne.

– Det er jo også derfor, det hedder Højlyngen. Alt var ryddet, fordi man havde skullet bruge træ til at bygge huse, skibe og alt muligt andet, så der gik dyrene på græs, siger han.

– Den skov, vi har i dag, blev stort set på i hvert fald de statslige arealer etableret af forstmanden Hans Rømer i 1800-tallet.

Seks år

Den træproduktion, der har været på Bornholm, er ved at blive udfaset, idet Naturstyrelsen er blevet bedt om lave forvaltningsplaner for al skov undtagen Lynggårdsskoven ved Pedersker, som er fra 1990'erne og Bornholms yngste statsskov.

– Der fortsætter vi med at producere en smule tømmer, siger skovrideren.

– Resten af skovene fra Hammerknuden og ned til Sydbornholm skal være det, vi kalder urørt skov, og det ligger vi planer for i de her år.

Det er slut med at producere træ?

– Ja, når planerne er vedtaget, har vi seks år til at indfase dem. I løbet af de seks år må vi køre rundt med skovningsmaskinerne og fjerne det, som ikke skal være der. Dernæst skal skovene stort set overlades til sig selv.

Vedtagelsen af de forskellige områder vil ske løbende og altså på forskellige tidspunkter, oplyser Søren Friese.

Produktionen af træ har i statsskovene ligget på godt 20.000 kubikmeter årligt, fortæller han også.

Men snart er det slut?

– Ja. Men der jo nogle forbehold, for vi laver også naturnationalparken, og der har vi fået lov til at udfase det over 30 år, og i den periode kan vi faktisk tage nåletræ ud af parken. Der vil drysse træ ud af skoven i mange endnu, men det er stadig med henblik på at bringe den i en naturlig tilstand.

Rødlisten – mange arter på vippen

På Miljøministeriet kan man finde "Truede arter – rødlisten", som er en oversigt, der viser, hvor truede arterne er.

Her forklares det blandt andet, at:

En rødliste er en oversigt over plante-, svampe- og dyrearter, som angiver, hvor truede arterne er.

Den danske rødliste udarbejdes af Aarhus Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet. De enkelte arter vurderes ud fra en række kriterier, der er fastlagt af den internationale organisation IUCN (International Union for Conservation of Nature).

Ifølge EU-biodiversitetsstrategi 2030, skal tilbagegangen af mangfoldigheden af arter i EU, vendes til fremgang, således at EU kan leve op til de globale verdensmål. Dette understøttes i Danmark bandt andet af indsatserne i "Natura 2000"-planerne og naturnationalparkerne.

Videre oplyses det, at Danmark har flere end 35.000 arter, og i den Danske Rødliste indgår 13.898 arter af svampe, dyr og planter, som er blevet rødlistebehandlede og dermed vurderet efter de internationale rødlistekriterier, fastsat af IUCN.

Den Danske Rødliste opdateres over en 10-årig periode, og den seneste delopdatering blev publiceret i 2023 som en del af rødlisteperioden år 2020-2030.

Cirka. 41,6 procent af de vurderede arter er rødlistet:

• 403 arter er forsvundet fra den danske natur.

• 387 arter er kritisk truede med ekstremt høj risiko for at uddø.

• 688 arter er truede med meget stor risiko for at uddø.

• 857 arter er sårbare med stor risiko for at uddø.

• 638 arter er næsten truede og tæt på at opfylde kriterierne for at være truede.

• 1.662 arter er henført til kategorien utilstrækkelig data, fordi data om udbredelse og bestandsstatus ikke er gode nok til en vurdering af deres risiko for at uddø.

Derfor betragtes denne gruppe af arter som rødlistede,for at lade tvivlen komme arterne til gode og styrke listens troværdighed.

• 6.588 arter er livskraftige og i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

• De resterende 2.675 arter er enten indslæbte, indførte, optræder tilfældigt eller er under etablering og derfor ikke vurderet.