– Det skal ikke lyde, som om at vi ikke tager det seriøst, fordi det gør vi, og det kan vi dokumentere, at vi har gjort. Men jeg ved ikke, hvad man kan presse kommunerne med. Miljøstyrelsen kan jo se, at vi har lavet et udbud, og at vi lige nu ligger i forhandlinger.
– Jeg tror mest af alt, at det handler om, at de vil se, at kommunerne er i gang med at implementere den nye ordning. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi har skrald liggende i gaderne og opfører os uansvarligt, siger Lillian Rasch Madsen.
Det er anden gang, at det bliver gjort muligt for kommunerne at søge om dispensation for at udsætte implementeringen af den nye skraldeordning. Det kræver dog, at man opfylder nogle krav, som Miljøstyrelsen har opstillet. Og de kriterier mener Lillian Rasch Madsen, at BRK lever op til.
– Vi har vedtaget en affaldsplan, vi har et affaldsregulativ, der er på vej, vi har lavet et udbud på den nye ordning, som lever op til alle kravene, så vi kan i høj grad dokumentere, at vi har gjort vores for at få affaldsordningen i gang.
Hvornår regner I så med at kunne søge om dispensation?