Affaldet flyder på Nørrekås: 'Det værste er plastik og rebstumper'
Foreningen Nørrekås' Venner samlede torsdag skrald ind på Nørrekås. Otte sækfulde blev det til.
– Enormt meget plastik. Flamingo og rockwool. Øldåser. Spartler og malerdåser.
Anna-Maria Brahe Bonke remser op, hvilket skrald Foreningen Nørrekås' Venner har samlet ind torsdag.
– Så er der en, der lige har tabt en pakke søm, som vedkommende ikke gad at samle op. Der er også skarpe ting som glasskår, men det er ikke det, der er mest af. Det værste er plastik og rebstumper, fortæller Anna-Maria Brahe Bonke, der er foreningens næstformand.
Mindst to gange om året tager foreningen en tur rundt i området på Nørrekås i Rønne for at samle skrald ind. I løbet af de sidste par år er mængden af skrald, der ligger og flyder, blevet værre, mener næstformanden.
– Det er især bag bådpladserne, hvor bådene er lagt op, at folk ikke rydder op efter sig. Så får plastikken lov til at ligge i flere år og komme ned i jorden, siger hun.
Forårets indsamling varede to timer, og medførte otte sækfulde skrald, fremgår det af billeder, foreningen har sendt til avisen. Foreningens aktivitet foregår efter aftale med havnefogeden, som efterfølgende sørger for, at sækkene bliver kørt på Bofa.
Hvordan lyder din opfordring til folk?
– Det skal jo ikke være skældud, for så er folk ligeglade. Men folk skal passe på miljøet og jorden. Vi er de seneste år blevet tudet ørerne fulde om, at det er vigtigt, man tager sig af de ting, siger Anna-Maria Brahe Bonke.
Et kig ned i en af skraldesækkene. Foto: Nørrekås' Venner
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration