I politik vil alle det bedste

– men for hvem?

Lokalpolitik på Bornholm er meget uforudsigeligt - nogle vil sige at det ikke er kedeligt. Mit synspunkt er, at lokalpolitik på Bornholm netop er kedeligt – næsten bedrøveligt.

Seneste kommunalvalg

Senest er der igen uro i Venstre. Efter sidste kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet og Venstre fik katastrofalt dårlige valg, så kunne man nu i begge partier glæde sig over en relativt god meningsmåling.

Vælgerne husker normalt godt og ofte i flere år efter et skandaleresultat. Men i denne valgperiode har tingene udviklet sig så tumultarisk, at vi som vælgere rykker tilbage til de kendte partier i håbet om, at det igen kan blive normale tilstande i bornholmsk politik.

Bornholms Venstre

Efter at man i Venstre havde konstateret, at man uden at være repræsenteret i kommunalbestyrelsen i en meningsmåling kunne opnå fire mandater, så er der nogle i partiet, der ønskede en forandring og ”en ny profil”.

Hvad en ny profil vil indebære af nye og progressive synspunkter henstår foreløbig i det uvisse. Men hvis der ikke blot er tale om nogle enkeltes personlige ambitioner, så må den drivende kraft være væsentlige ideer siden, at man vil kaste partiet ud i en ny krise.

En eller flere i Venstres ledelse har tilsyneladende spillet med fordækte kort i sin anbefaling af den nuværende formand. Hvis dette eksempel var en enlig svale, så kunne man leve med det, men tilsyneladende er det efterhånden ikke unormalt, at et ord ikke mere er noget, som man kan stole på.

Kernen i det bedrøvelige

Her er vi ved kernen af det bedrøvelige i lokalpolitikken på Bornholm. Man kan ikke stole på hinanden.

Sidste budgetbehandling viste det samme. Der var en aftale om et budgetforlig, men på selve mødet viste det sig, at ikke alle holdt ord. Situationen må have forgiftet det politiske miljø.

Men det er jo ikke kun indbyrdes mellem partierne, at man ikke kan stole på hinanden. Forholdet mellem de vælgere, som har valgt en person ind i kommunalbestyrelsen, og den valgte er også kommet under et voldsomt pres. Cirka en tredjedel af de personer, der blev valgt til kommunalbestyrelsen ved det seneste valg, repræsenterer i dag et andet parti eller er blevet løsgængere.

Partihoppere

Ovenpå det dårlige valg som Socialdemokratiet og Venstre havde ved det seneste kommunalvalg, har begge partiers ledende personer draget konsekvenser.

Tidligere borgmester Thomas Thors valgte at udtræde af kommunalbestyrelsen og give plads til en anden fra den socialdemokratiske liste. Det betyder, at hans over 700 personlige stemmer fortsat vil kunne arbejde for socialdemokratiske politik.

Lederen af Venstres gruppe, Søren Schow, valgte også at udtræde, men kun af partiet og fortsætte som løsgænger. Det betyder, at hans 800 Venstre stemmer nu bliver brugt til at føre en politik, som ikke var forudseeligt på valgdagen. Hvis nogle af hans vælgere føler sig snydt, så er det forståeligt.

At Carl Ilsøes Bornholmerliste er blevet en del af Moderaterne var heller ikke forventeligt. Bornholmerlisten opstod på grund af Socialdemokratiets utilfredshed med Carl Ilsøe som formand for Rønne Havn. At Kirstine van Sabbens 2300 stemmer nu arbejder sammen med netop Socialdemokratiet i regeringssamarbejde vil formentlig ikke være en ønskelig position for mange af Bornholmerlistens vælgere.

Linda Kofoed Persson og Torben Kofod Ager, begge valgt for Dansk Folkeparti, er gået til de Konservative. Hvorimod Zille Vangsaa er gået fra Bornholmerlisten til Dansk Folkeparti - alle med beskedne stemmetal.

Valgsystemet

I det danske valgsystem kan man opnå valg med meget små personlige stemmetal, hvis det samlede antal af listestemmer og personlige stemmer er stort nok.

Mange af de valgte i kommunalbestyrelsen har ikke et personligt stemmetal, der er stort nok til at give et selvstændigt valg. Det vil sige, at man er valgt på andre kandidaters stemmer og/eller partiets stemmer. Derfor kan det undre, at loyaliteten overfor de stemmer, som andre kandidater har skabt, er så lille, at man føler sig berettiget til at skifte parti og lade hånt om sine partikollegers og partiets vælgere.

Mig - mig - mig

Årsagen til denne tendens skal formentlig søges i vor tids øgede opmærksomhed på ”mig selv og mig selv og mine behov”.

Man ser ikke sig selv som en del af en politisk holdning, der vil gøre det bedste og skabe udvikling for Bornholm. Derimod synes det vigtigere, at man selv bliver valgt og får den opmærksomhed, som det indebærer. Men hvad mange ser bort fra er, at et sæde i kommunalbestyrelsen forudsætter, at man har gjort sig tanker om, hvad denne indflydelse skal bruges til.

Hvis man ikke har gjort sig sådanne overvejelser inden opstilling,så bliver det vanskeligt at agere i det politiske univers, som man bliver en del af. Den øjeblikkelige personlige indstilling bliver vigtigere end det partis holdning, som man er valgt for at repræsentere. Derfor bærer kommunalbestyrelsens arbejde i denne valgperiode i høj grad præg af, at det har været vanskeligt at skabe flertal for langsigtede løsninger.

Troløshed og vælgere

Den troløshed, som flere politikere udviser overfor det grundlag, som de er valgt på, stiller vælgerne i en vanskelig situation, når det skal besluttes, hvem der kan få ens stemme ved det kommende kommunalvalg.

Hvis man som vælger kunne have fuld tillid til, at kandidater på en partipolitisk liste havde nogenlunde ens holdning til, hvordan samfundet skal videreudvikles, så ville det udelukkende være et valg mellem de forskellige kandidater på listen. Men sådan er det desværre ikke.

Derfor kan man som vælger pludselig opdage, at man har leveret stemme til synspunkter, som man absolut ikke er enig i.

Desværre kan man ikke være sikker på, at det ikke sker, men man må vurdere om ens foretrukne kandidat i andre sammenhænge har udvist en adfærd om, at resultater er vigtigere end det politiske spil og personlige hensyn.

Den troløshed, som flere politikere udviser overfor det grundlag, som de er valgt på, stiller vælgerne i en vanskelig situation, når det skal besluttes, hvem der kan få ens stemme ved det kommende kommunalvalg.

Knud Andersen, kommentator

Knud Andersen er en af Tidendes faste kommentatorer. Han er tidligere mangeårig borgmester og amtsborgmester og har været medlem i mange råd, udvalg og så videre, der har arbejdet internationalt - specielt i EU- og baltisk regi.