Bornholms byer forsvinder – hvem bliver den næste?

Skal vi snart sige farvel til Nylars? Grænsen er faretruende tæt på.

200 indbyggere. Og ikke færre end det. Ellers er det slut med at kunne kalde sig by. For det er ifølge Danmarks Statistik kriteriet, hvis en by skal defineres som en by i de offentlige statistikker.

– Hvis indbyggertallet er under 200, bliver det registreret som et landdistrikt, siger Connie Østberg, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Det betyder, at to byer i løbet af de seneste seks år ikke længere er byer i officiel forstand. Balka og Listed røg i henholdsvis 2023 og 2019 under 200-indbyggergrænsen. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2010 er befolkningstallet på Bornholm faldet fra 42.154 til 39.332 ved udgangen af 2024, hvilket i sagens natur har smittet af på indbyggertallet rundt om i de enkelte byer. En tredje by ligger nu lige på vippen til at miste sin status. Nylars er nemlig nede på 208 indbyggere, og eftersom Bornholm i februar 2025 for første gang røg under 39.000 indbyggere, kan det allerede være, at Nylars har mistet sin bystatus. Danmarks Statistik offentliggør først indbyggertallene for de enkelte byer ved årsskiftet, og mister Nylars ni indbyggere inden da, er Nylars blevet til et landdistrikt.

Der forsvinder én på 12 år

Regionskommunens egen befolkningsprognose går et spadestik dybere og definerer forventede indbyggertal for byer, der ikke er byer i statistisk forstand.

Olsker kan se frem til at miste fire indbyggere i fra 2024-2036. Danmarks Statistik offentliggør ikke officielle tal på, hvor mange der bor i Olsker.

Rutsker står til at miste tre beboere i samme tidsrum. Danmarks Statistik har dog heller ikke offentlige data, der viser, hvad antallet af indbyggere i Rutsker er dags dato. Heldigvis træder Wikipedia til her som en frelsende engel. Rutsker husede angiveligt cirka 69 personer. Godt nok tilbage i 2005.

I løbet af de kommende 11 år forventer BRK, at indbyggertallet falder med en enkelt i Bølshavn. Bølshavn er dog aldrig blevet defineret som en by, siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre tal om byer.

Olsker har deres byskilt endnu. Og det ser ikke ud til at forsvinde. Foto: Google Streetview

OK til byskilte uden by

Selvom hverken Listed eller Balka længere kan kalde sig en by, har de fortsat deres respektive byskilte. Sådan er tilfældet også flere andre steder, hvor de hvide skilte med bynavn af hamret i jorden uden der er tale om, at de står foran en by. Men det er der sådan set ikke noget galt i.

Transportministeriet oplyser, at der i juridisk forstand ikke er noget krav til antallet af indbyggere i et landdistrikt, før myndighederne må sætte et byskilt op.

Kun én by vokser

De seneste 15 år er indbyggertallet faldet i samtlige bornholmske byer. På nær én. Det er Aakirkeby, som husede 2.090 bysbørn ved udgangen af 2010 og 2.117 ved udgangen af 2024.

Nogle byer har i løbet af de seneste 15 år byttet plads på listen over Bornholms største byer. Allinge-Sandvig, som Danmarks Statistik har slået sammen til én by i deres optælling og Allinge-Sandvig, indtog med sine 1.759 indbyggere en fjerdeplads efter Rønne, Nexø og Aakirkeby i 2010, mens Hasles på daværende tidspunkt 1.741 indbyggere lå nummer fem. Hasle har dog begrænset reduktionen i befolkningstallet. I 2024 boede der 1.637 personer, hvilket er seks procent færre end i 2010. Allinge-Sandvig har mistet 17 procent byens indbyggere og er nu kun 1.457 indenfor byskiltet.

Når man kører ind i Allinge, kører man ind i Allinge-Sandvig. Inde i Allinge er dog et officielt skilt til Sandvig. Foto: Google Streetview

Der skal lineal til

Danmarks Statistik holder nøje øje med, hvad der er byer, hvad der ikke er. Det sker via et avanceret system.

– Vi får koordinator fra Klimadatastyrelsen. På den måde kan vi helt præcis se, hvilke bygninger der skal tælles med i et samlet område, og så kan vi se, hvor mange CPR-numre der er registreret i områderne, forklarer Connie Østberg.

De områder kan ændre sig, da man måler på, hvor langt der er mellem husene. Der må højst være 200 meters afstand mellem husene, før de kan tælle med i det samlede regnskab, der definerer, om et området kan kaldes en by eller må nøjes med at være et landdistrikt.

Det betyder omvendt også, at en by kan vokse sammen med en anden by, hvis der bliver opført huse mellem dem, som gør, at der nu er under 200 meters afstand mellem husene i de to byer. Kommunerne kan dog ansøge om at fortsætte med at definere dem som enkeltstående byer, selvom de burde være slået sammen til én.

Rutsker har kun et blåt skilt at gøre godt med. Men hvis indbyggerne spørger pænt, kan det være, de kan blive opgraderet til et hvidt. Foto: Google Streetview

Kan man miste sit skilt?

Tidende ville gerne have spurgt Bornholms Regionskommune om, hvorfor der er byskilte ved byer, der er defineret som landdistrikter. Vi ville samtidig gerne høre, om der nogensinde er blevet pillet byskilte ned på grund af fald i befolkningstallet, og om det er muligt at ansøge om at få sat et byskilt op.

Rutsker har eksempelvis kun et blåt navneskilt, der ikke indikerer, at her er tale om en by. Det har desværre ikke været muligt at få fat på nogen af de ansvarlige hos BRK.

Selvom Bornholms Regionskommunens skilteansvarlige definerer Allinge og Sandvig som én by på byskiltet, er der inde i selve Allinge et officielt vejskilt, der henviser til Sandvig. For nu at gøre forvirringen komplet.