Motorvejskørsel i Nyker

NOTITS | 13. MAR 2025 • 09:34
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
13. MAR 2025 • 09:34

En 17-årig pige fra Rønne og en 16-årig pige fra Aakirkeby blev onsdag klokken 13.46 standset på Østre Ringvej i Rønne for at køre sammen på knallert. Den 17-årige blev sigtet for at køre med flere personer på knallerten, og den 16-årige blev sigtet som passager på en lille knallert. Begge fik en bøde på 500 kroner, fortæller Bornholms Politi.

Onsdagen bød også på en bøde på 1.500 kroner til en 58-årig kvinde fra Sjælland, som benyttede en håndholdt mobiltelefon under kørsel i Torvegade i Rønne, og en bøde på 3.000 kroner og et klip i kørekortet til en 47-årig mand fra Hasle, som blev målt til at køre 105 kilometer i timen på Aabyvej, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen.

Torsdag kort efter midnat blev en 23-årig mand fra Falster sigtet for at køre personbil i Gartnervangen i Rønne uden at medbringe sit kørekort, hvilket kostede ham en bøde på 1.000 kroner.

FÅ ABONNEMENT