Wonderfestiwall har føjet fire nye navne til årets program. Det drejer sig om Annika, Peter Sommer, Østen og norske Astrid S.
– Vi vil gerne skabe en musikalsk oplevelse, hvor publikum kan opleve både store, internationale artister, danske legender og nye, lovende talenter, fortæller booker Robin Hounisen i en pressemeddelelse.
Medarrangør Daniel Mühlendorph tilføjer, at festivalen oplever en fantastisk opbakning i år, og med endnu flere kunstnere på vej, tror man på, at billetsalget vil tage yderligere fart.
– Man kan forvente et endnu stærkere program end de forrige år, hvor vi allerede meldte udsolgt i maj, fortæller han.