Ukrainsk band skabte nye bånd
Det var langt fra nogen helt almindelig koncert, da et af Ukraines mest populære og sejlivede bands gæstede Bornholm.
Lørdag aften blev Musikhuzet i Rønne fyldt med musik, følelser og fællesskab, da det legendariske ukrainske band Skryabin gæstede øen.
For mange blandt publikum – især de bosiddende ukrainere – var aftenen et kærkomment gensyn med både hjemlandets musikalske arv og det kulturelle sammenhold, som bandet har stået for gennem årtier.
Det fortæller Musikhuzet efter koncerten.
Skryabin, der udgav deres første album i 1989, er ifølge spillestedet langt mere end blot et band. Med deres sange har de sat toner til Ukraines turbulente historie, fra Sovjetunionens fald til revolutioner og invasioner.
"Denne historiske tyngde mærkedes også i Musikhuzet, hvor koncerten både rummede glæde og melankoli. Aftenen var et smukt eksempel på Skryabins evne til at samle folk", beretter Musikhuzet.
"Koncerten bød på fællessang og danseglæde, men også stilhed og tændte lys, da publikum mindedes det stiftende, men nu afdøde Skryabin-medlem Andriy Kuzmenko, som i sin levetid skrev over 300 sange og blev en nationalhelt i Ukraine."
"Børn blev inviteret op på scenen, og den familievenlige atmosfære, som Skryabin er kendt for, skabte smil på tværs af generationer. Både den måde blev koncerten også en mulighed for at styrke båndene mellem ukrainere og danskere på Bornholm", oplyser Musikhuzet også.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration