Vi skal huske at sige tak

SYNSPUNKT | DEBAT | 2. JAN • 14:00
Af:
Ellinor C Christoffersen
Aakirkeby
SYNSPUNKT | DEBAT | 2. JAN • 14:00

Det er vigtigt, at vi også husker at takke hjemmeplejen for alt det gode arbejde, de udfører, lyder det i læserbrevet.


Før jul hørte og læste vi i flere dage om et tilfælde med en gammel mand, der er blevet svigtet på groveste vis.

Helt klart, sådan noget må ikke ske!

Men, nu har jeg i cirka et halvt år haft besøg af læge, sygeplejersker og hjemmehjælp efter flere uheldige fald, som har givet mig sammenfald i ryggen. Det har krævet hjælp i forskellig form.

Efter hvert besøg har vi været glade og taknemlige for den omsorg og sødme, som vi er blevet mødt med. Tak for den!

Man glemmer tit at sige tak, når man er tilfreds. Det modsatte huskes oftere.

Min mand og jeg hører under Aakirkeby Øst.

Med venlig hilsen og en stor tak for alle besøg fra hjemmeplejens, sygeplejerskernes og lægernes side.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT