August Jørgensen vidste dog, at han denne gang ønskede at blive på øen.
Løsningen blev Maskinmesterskolen i Aarhus (MFU), som tilbyder online-baseret undervisning. En form for fjernundervisning, som gjorde at August Jørgensen kunne blive på Bornholm og samtidig realisere sin karrieredrøm.
For Søren Ibsen var vejen en lidt anden. Efter at have fået sin studenterhue fra HTX, brugte han flere år som soldat og arbejdede efterfølgende i bygge- og anlægsbranchen på Bornholm. Senere besluttede den nu 38-årige Søren Ibsen sig for at læse til finansøkonom, men da han blev færdiguddannet midt i Corona-tiden, satte samfundssituationen hans karriere på hold. Pusterummet gav ham plads til at reflektere over sit fremtidige arbejdsliv, og konklusionen blev, at det praktiske arbejde trak mere i ham end excelarkene.
– Jeg kunne ikke se mig selv skubbe regneark resten af livet – der var for meget håndværker i mig, fortæller Søren Ibsen.
Lokalt initiativ var bindeled