Skriver historien om: Det skal nok give en masse klø

Det har i århundreder været vedtagen viden, at de bornholmske kirker også er bygget som forsvarsværker, men nej, siger den lokale historiker Finn Kjerulf Hansen i sin nye bog, det passer simpelthen ikke.

– Det skal nok gi' en masse klø det her, siger Finn Kjerulf Hansen, lige da vi er ved at forlade rundkirken i Nylars, hvor vi har tilbragt en stund sammen og talt om hans nye bog, som han altså betegner som "det her".

Han ser faktisk ikke nervøs ud ved tanken, men finurligt spændt, og han har formentlig så ganske ret. Hans bog skal nok skabe noget ravage hist og her, for den gør op med særdeles indgroede og vante forestillinger om rundkirkerne, deres funktion og deres iboende formål.

Men egentlig besøger man vel aldrig uberørt en rundkirke. Dér i kirkerummet må man nødvendigvis gøre sig tanker om tiden.

Ja, man kører end ikke forbi en rundkirke uden at bemærke den. De er sære bygningsværker, som vidner om andre tider, andre skikke, et helt andet lod i tilværelsen for de mennesker, som beboede Bornholm for knap 1.000 år siden og i de efterfølgende århundreder frem til nu.

Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang.

Men rundkirkerne – de står her endnu. Og bare fordi de er gamle, kan man godt kaste et nyt blik på dem.

Det har Finn Kjerulf Hansen gjort og også nedfældet, hvad han ser, i bogen "De bornholmske rundkirker – Borgkirker eller kirkeborge?". Hans pointe er et nybrud, for han afviser pure, at kirkerne skulle være bygget til også at være forsvarsværker, hvilket ellers er gængs viden.

Tidende møder forfatteren en lidt klam og våd efterårsdag, hvor man ikke slentrer ubekymret gennem lågen og videre ad perlegruset op mod den runde bygning. Nej, man skynder sig for at komme i læ.

Der, i våbenhusets ly, afventer forfatteren os, og lad det være sagt med det samme: Han ligner ikke ved første øjekast en drot, der forfægter sine argumenter helt frem til, at modstanderens hjerne brister.

Til gengæld oplever man snart, at han er fast i blikket og har en sikker tro på, at han har fat i noget med denne bog. En ny indsigt.

Også i den grad, for man skal sådan set bare læse bagsideteksten på bogen, så står det klart, at han simpelthen omkalfatrer fortællingen om rundkirkerne og ikke har rystet på hånden, da han skrev sit endelige manuskript:

"Forfatteren vurderer efter omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker med videre, at historien om dem må skrives helt om. De var oprindeligt ikke tænkt som fæstninger for lokalbefolkningen som værn mod landgange af slaviske eller baltiske folk på Bornholm midt i 11-tallet", står der blandt andet.

Aha?!

Ydermere gør han det også klart, at rundkirkerne faktisk slet ikke, som det gerne bliver påpeget stort set alle steder, er bygget omkring 1150, men snarere fra omkring 1180 og frem til først i 1200-tallet – og dermed havde de også nogle helt andre bygherrer, end man hidtil har antaget.

Uddrivelsen af Paradis

Vi går ind i selve kirkerummet, hvor han straks begynder at tale om den store midterpille – nærmeste kontakt til det himmelske, som han forklarer i bogen – som er prydet af kalkmalerier, hvoraf et enkelt felt til hans ærgrelse er malet over med blåt, fordi det har været i for ringe stand til at se, hvad det forestillede, da malerierne blev restaureret.

– Malerierne viser viser både skabelsen og så lige her uddrivelsen af Paradis, bruddet på den første pagt mellem Gud og mennesker, siger han og peger.

– Det er ærgerligt med det felt, der mangler, men da man fandt malerierne, var de i så ringe stand, at man simpelthen ikke kunne rekonstruere det ene felt. Det kunne ha' været spændende at vide, hvad det forestillede. Men hvis du ser tårnet der i det sidste felt, så er det faktisk kreneleret. Du kan se, at der er tinder på det.

Dét er lige i hans boldgade, for som det er beskrevet i de uddrag fra hans bog, vi bringer andetsteds, så tolker han ikke kreneleringen –  som kan ligne et brystværn på en borg eller en bymur, der har regelmæssige mellemrum som skydeskår – på rundkirkerne som udført for at skabe beskyttelse, men som noget, der skal symbolisere Jesus Kristus krone.

– Nylars Kirke er den eneste af rundkirkerne på øen, hvor man med sikkerhed ved, der har været tinder eller krenelering, men jeg tænker, der også har været det på de øvrige. Jeg mener bare ikke, at de vidner om et forsvarsformål, men skal afspejle en sejrskrone for den sejrende kristendom, siger han.

– Og jeg har flere eksempler med i bogen af kreneleringer på både rund- og langkirker, hvor man helt sikkert ved, at bygningen aldrig har indgået i nogen form for forsvar.

Det er jo hele pointen i din bog. Rundkirkerne har aldrig været tænkt som forsvarsværker, dertil påpeger du, at de er bygget senere, end man ellers har antaget, og at de har nogle andre bygherrer?

– Ja. Og jeg gør især meget ud af formålet. Det er en vigtig pointe, at de har haft et religiøst formål, et liturgisk formål især knyttet til påsken. Og de er inspireret af ideer, som korsfarerne har taget med hjem efter det andet og det tredje korstog, hvor de havde været i Jerusalem og set Gravkirken.

Finn Kjerulf Hansen er født og opvokset på Bornholm, men uddannede sig siden til historiker og arbejdede i en årrække på CBS. Men da han stoppede i 2013, så han sit snit til at returnere til fødeøen.

– Rundkirkerne begyndte jeg for alvor at interessere mig for omkring 2017-18. Min forrige bog, "... og gjorde danerne kristne" bragte mig videre ind i spørgsmålet, siger han.

– Det var der, jeg blev klar over, at det ikke kunne passe, det der blev sagt om rundkirkerne, og så begyndte jeg at studere en masse kilder og ikke mindst engelsk- og tysksprogede bøger, som tager fat i elementer, som jeg ikke kan se, andre i Danmark har interesseret sig for. Den meste forskning tager udgangspunkt i Fröléns doktordisputats fra 1911, som stort set er blevet kalkeret lige siden. Han argumenterer for, at rundkirkerne er bygget som forsvarsværker mod venderne fra de sydlige østersøkyster – men der er ikke et eneste bevis for, at venderne nogensinde har været her! Der er hverken fund eller kilder.

Google om rundkirkerne

Søger man på de bornholmske rundkirker Google får man eksempelvis dette svar:

"Fire ud af i alt syv rundkirker i Danmark ligger på Bornholm. Den karakteristiske arkitektur skyldes tanken om, at bygningen skulle fungere som halvt kirke og halvt fæstning. Som navnet "Rundkirke" afslører, er alle fire kirker runde. Kirkerne er blevet bygget på denne måde, for at kunne bruges som forsvarsværk.

Kilde: Google

Saxo

Hvordan kan det ske, at man kollektivt bider sig fast i en teori, som du altså afviser? Hvorfor er der ikke andre historikere, der har sagt, hallo, det kan ikke passe?

– Man skulle jo finde en forklaring på rundkirkerne, og det var den mest nærliggende forklaring Frölén fandt, fordi den passede med, at det var en masse uro mellem danskerne og venderne i den periode. Saxo har også beskrevet, hvordan de gik i land i det øvrige rige, men ikke i Skåne og på Bornholm. Det nævner han aldrig! Men man har altså taget Fröléns teori med videre og sagt, at det var derfor, man byggede rundkirkerne. Men så er det, jeg spørger: Hvorfor byggede man så ikke langt flere rundkirker i den øvrige del af Danmark, hvor vi rent faktisk ved, at venderne gik i land? Og i Skåne er der kun én rundkirke, ler forfatteren.

Og andre rundkirker rundt om i verden har heller ikke være bygget som forsvarsværker?

– Overhovedet ikke, de har mest været bygget som prestige-stormandskapeller, og mange af dem er også forsvundet igen, da større dele af menigheden fik adgang til kirken i gotikken fra 1250 og frem, og da var de for små til at huse en hel menighed. Det samme gælder her på øen. Har man kun fire rundkirker, er det klart, at hvis vi nu siger, at der går nogle vendere i land her ved Arnager eksempelvis, så vil folk fra Rønne-Knudsker-området og det, der nu hedder Sose-området og Vestermarie også skynde sig herhen. Men hvor skulle de rummes? Og hvordan skulle de nå herhen inden fjenden? Grundlæggende er rundkirkerne også placeret for langt inde set i forhold til kysten, det giver ingen mening militært set.

– Enten skulle de være placeret helt inde ved højlyngen ved de gamle tilflugtsborge, eller også skulle de ligge ude ved kysten, og så skulle man i stedet have bygget rigtige borge, ligesom man gjorde de andre steder i riget, hvor venderne huserede.

Du nævner også Gravkirken i Jerusalem, som kan have været inspirationskilde – er den rund?

– Ja, en del af den. Og i 300-tallet, hvor den første Gravkirke blev rejst, byggede man også altid mausoleer runde.

En livmoder

Når jeg googler rundkirker på Bornholm, får jeg dette svar: Kirkerne er blevet bygget på denne måde, for at kunne bruges som forsvarsværk. Hvad siger du til det?

– Jamen, det står der også i Trap Danmarks 6. udgave (seneste udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, som H.K.H. Kronprinsen er protektor for, red.) og også i "Bogen om Bornholm".

Så du mener, at historien skal skrives om?

– Ja, det mener jeg. Vi har ingen dokumentation for, at de de blev bygget som det, man kan kalde borgkirker. Godt nok nævner Pedersen Ravn i sin bog om Bornholm sent i 1600-tallet, at der tidligere har været fjendtlige landgange dag og nat og så sikkert ikke mere. Det er faktisk først Thurah, som i 1700-tallet skrev den store bog om Bornholm og Ertholmene, der havde hørt rygter om, at kirkerne var til forsvarsformål. Sent i 1800-tallet kommer der påny en debat om det, hvor oberst Blom og en teolog, der hedder Wiborg, begge hævder, at kirkerne oprindeligt ikke blev bygget til at beskytte befolkningen. Men ingen følger siden op på deres velunderbyggede udsagn.

Vi går ind i koret, hvor alteret befinder sig, og som Finn Kjerulf Hansen fortæller, nogle mener er bygget som en livmoder.

– Jeg tænker mere, det er bygget som en grotte. Koret og alteret symboliserer også Jesus' gravkammer, kan man sige. Det oprindelige alter havde en stenplade ovenpå, som symboliserede den plade, Jesus lå på i sit gravkammer nede i Jerusalem. Og det får sin ekstra dimension ved, at nogle af de lærde såkaldte kirkefædre i 400-500-tallet pludselig også laver herberget med krybben, hvori Jesus skulle være født, om til en grotte. På den måde får man både fødslen, døden og opstandelsen samlet på ét sted, siger han.

Ja, vi står i en kirke.

– Men her i koret, hvor vi står nu, var præstens hellige område i katolsk tid. Du kunne få de værste straffe, hvis du ikke var præst og trådte ind i koret, siger Finn Kjerulf Hansen.

– Og det var også besværligt at komme til, adgangen gennem korbuen ind til koret var langt smallere, den er siden blev udvidet i reformationstiden. Det var ikke et område, hvor menigheden måtte opholde sig inden reformationen i 1530'erne, hvor menigheden endelig fik adgang til koret og kunne samles om alteret til nadveren. Indtil da var præsten også den eneste, der havde adgang til øverste etager i rundkirkerne, hvor han kunne lave forskellige rituelle ting.

Kirken var ikke anvendelig til at huse folk?

– Nej, overhovedet ikke. Og det kunne rent teknisk slet ikke lade sig gøre at forsvare bygningen, i al fald kun kort tid. Tinderne har heller ikke noget med forsvar at gøre, men symboliserer Kristi sejr over døden og som verdens sande herre, fuldkommen som du for eksempel ser det på Temple Church i London.

Vender bøtten

Lad os vende tilbage til de "klø", som forfatteren, da vi er ved at forlade kirken, forudser, hans bog vil give.

Du må da have haft lidt nerver på undervejs og tænkt over, hvad udgivelsen kan afstedkomme?

– Ja, jeg har tænkt meget over det undervejs, det vil jeg ikke lægge skjul på, siger han.

– Men jeg mener altså, at det, jeg konkluderer, er holdbart. Det kan jeg jo se ud fra meget af det, jeg har læst. Det er meget mere sandsynligt, som jeg skriver, at rundkirkerne kun er bygget som kirker, end at de skulle have fungeret som fæstninger og beskyttelse af lokalbefolkningen. Det er jeg helt sikker på. Men det er også derfor, jeg har så voldsomt et noteapparat i bogen. Jeg vil gerne dokumentere de teorier – nogle vi kalde dem påstande, men det er veldokumenterede teorier – som jeg fremfører i bogen.

– Jeg ved godt, det vender hele bøtten om i forhold til den tidligere tænkning om det her. Der er mig bekendt ingen, bortset fra den nævnte oberst og teolog, der har sagt "arh, kan det nu være rigtigt?", og de to ytrede sig om det for henholdsvis 130 og 150 år siden. Men man har altid kolporteret det, som professor Frölén sagde om forsvarsværker i 1911, næsten ordret.

Nu kommer din bog så på gaden, hvilken reaktion har du gjort dig tanker om, den kan afstedkomme?

– Det kan da godt være, der kommer nogle læserbreve i Tidende, haha.

Jo, men den kommer vel ud til et bredere lag af læsere og også til de landsdækkende aviser. Hvad har du gjort dig af tanker i forhold til Google, som altså gerne fortæller, at der er tale om en kombination af kirker og forsvarsværker?

– Når der skal ændres noget på Google, så har det vist sig, at det tager mange, mange år. Nu har jeg fremført min teori, men jeg er jo ikke forsker med stort F, så der skal være nogle fra universiteterne og museerne, der griber faklen og fører den videre. Så langt, man kan rent fysisk, kan de undersøge, om der er hold i teorien, siger Finn Kjerulf Hansen, inden vi igen forlader kirken – kirken! – og bevæger os ud i småregnen.

Finn Kjerulf Hansen: "De bornholmske rundkirker – Borgkirker eller kirkeborge?" (forlaget Trykværket, 126 ill. sider). Bogen kom på gaden fredag.