Borgkirker eller kirkeborge?

Tidende bringer her to beskårne uddrag fra to af kapitlerne i "De bornholmske rundkirker – Borgkirker eller kirkeborge?".

"Krenelering til forsvar eller Kristi krone?"

Et af de væsentligste argumenter for at betragte de bornholmske rundkirker som forsvarskirker eller i al fald som befæstede, er, at de var krenelerede. Altså forsynet med tinder bag hvilke forsvarskrigere kunne beskytte sig mod fjendtlige pile, spyd, sten med videre.

I virkeligheden tyder de seneste undersøgelser – dog for snart 70 år siden – på, at kun Nylars har været forsynet med krenelering øverst på det, man kalder for murkronen. Denne krenelering er efter de sagkyndiges vurdering endda påmuret et ikke nærmere angivet tidspunktet efter rundhusets bygning. Men vi ved endnu ikke, om tinderne er sat op 10 eller 100 år efter afslutningen på kirkebyggeriet. Set i forhold til formålet mest sandsynligt få år efter. Et enkelt kalkmaleri i Nylars – overmalet igen efter affotografering – viser også tårne med krenelering i en by.

Det kan og skal ikke afvises, at de bornholmske rundkirker kort tid efter færdiggørelsen blev krenelerede. Det ville give god mening ud fra deres religiøse anvendelse. Men ud over Nylars har vi ikke længere spor, der tyder på dette. Enkelte vurderer uden nærmere dokumentation, at også Østerlars havde krenelering, hvilket også fremgår på senere modeller af den datidige kirke. Ofte på modellerne udstrakt til at omfatte koret og i enkelte tilfælde midterpillens allerøverste del, lige som vi ser det på Tempelkirken i London.

Langt flere mener dog, at Østerlars aldrig har været kreneleret. En rundkirke uden murtinder har en stærkt svækket forsvarskraft. En hel murkrone med kun en såkaldt skyttegang, og uden huller mellem tinder til at skyde eller kaste fra, har ingen større militær værdi. Forsvarerne kan ikke beskytte sig, mens de skyder eller kaster.

Murkronen på alle tre rundkirker med en oprindelig tredje etage har desuden været så lav inden eventuel påmuring af tinder (under en meter), at den på ingen måde kunne yde eventuelle krigere beskyttelse. De ville kun kunne beskytte sig inde i den indre omgang tæt på midterpillen, men denne var med sine godt to meters højde til gengæld højere end krigerne, så de kunne reelt intet se eller genere belejrerne, medmindre de stod på en opsats af for eksempel træ.

Her på denne mur vil krenelering også være en nødvendighed, men denne mur har efter det, man kan se, ikke været forsynet med tinder.

(...)

Derudover findes tinder på kirker som domkirken i Ely, England. Denne kirkes arkitektur med tinder på såvel sine facadetårne som på det kæmpemæssige vesttårns fire hjørnetårne virker ganske imponerende.

Set vestfra ligner Ely en af normannerkongernes mange borge, som de byggede for at undertvinge den engelske befolkning, men kirken har aldrig været tænkt som en kirkeborg vendt mod lokalbefolkningen eller mulige fjender udefra. Den er bygget som en gudsborg for at vise de lokale, at her bag disse mure hersker den kristne Gud, og at troen på ham vil give de troende den tryghed i livet og efter døden, de sikkert har anglet efter i levende live.

Her beskytter Gud sin menighed. Kirken er Guds bolig på Jorden og det sted, hvor hans folk samles for at hylde og tilbede ham. Her forkyndes det kristne budskab. Ely og de øvrige oven for omtalte kirker er alle bygget fra cirka år 1100 og nogle årtier frem. Det har været mig helt umuligt at finde oplysninger om, at disse tinder uanset kirkeform tjente militære formål, så det har næppe været tilfældet.

(...)

For at finde årsagen til at murtinder på kirkerne må vi igen ty til de tidligere omtalte middelalderlige bykort over Jerusalem tegnet i især Frankrig og England forestillende byen som verdens nuværende og kommende centrum for kristenheden. Ofte tegnet helt rund med mure med tinder på og med Gravkirken i centrum, som på denne tid også selv var forsynet med tinder.

Disse tinder var bestemt ikke til militært, men snarere til kristenhedens trosmæssige forsvar! Tegningerne er for manges vedkommende et billede og et sindbillede på både Det jordiske og himmelske Jerusalem. Disse tegninger er blevet kopieret igen og igen for det store betydningsindhold, man kunne lægge deri.

Se på nogle af vore bevarede gyldne altre, herunder Vamdrup, men især det i Sahl kirke – formentlig fremstillet mellem 1150 og 1200. Nærstudér himmelbuen med Det himmelske Jerusalem i centrum med de typiske angivne fire hjørnetårne og det store midtertårn.

Forklaringen er den simple, at dette motiv er et sindbillede af byen Jerusalem. Denne hellige by var omgivet af store bymure med tårne, begge dele stærkt krenelerede. Det jordiske- og dermed fremstillingen af det himmelske Jerusalem måtte derfor blive med tinder. Disse tinder har dog her ingen militær betydning, men er kun tilegnet Guds hellige borg på Jorden og i Himmelen.

(...)

Det er derfor i tilfældet Nylars kirke mest logisk, at også tinderne her er et sindbillede på den sejrrige konge over alle på Jorden, som her har sin jordiske bolig. Her hersker han og ingen andre.

Der findes hellenistiske mønter, der blandt andet viser gudinden Artemis med murkrone med tinder på oven på sit hoved. Så også her har de kristne lånt fra den antikke, hedenske verden, hvorfra vi kender flere runde romerske grave med tinder, blandt andet fra Via Appia og ikke mindst Hadrians mausoleum i selve Rom.

Der er også enighed om, at den oprindelige gravkirke i Jerusalem, bygget af kejser Konstantin den Store omkring år 325, var rund og menes forsynet med tinder lige som andre romerske gravmæler.