Det, jeg ikke kan lide ved honningsyp, er, at den er hvinende sød. Jeg prøver nu at tilsætte noget syre. Det bliver skovsyren, der bliver dumpet ned i honningsnapsen.
Virkningen er, at den bliver lidt mere syrlig, og at de flotte grønne blade mister deres farve. To fluer med et smæk.
Før i tiden klarede man sødmen med at dyppe tørre kommenskringler ned i honningsyppen. Fin idé. Man får udlignet noget af sødmen med kringlerne og har en lille snack samtidig.
Mit problem med det er, at jeg synes, at kommen smager ad %&€/(# til. Der er virkelig ikke nogen grund til, at kommen skal være i nærheden af fødevarer, overhovedet! Jeg ved, at der er mange, der har det stramt med koriander, og ligefrem har facebookgrupper om hvor væmmeligt det smager. Jeg har ikke tjekket det, men der bør være en facebookgruppe mod kommen, og den har forhåbentlig virkelig mange medlemmer.
Heldigvis er jeg jo også kok. og derfor er det ikke noget problem at finde på noget andet at komme i kringlerne end kommen.