Sjældne gravanlæg opdaget i undergrunden

Sjældne gravanlæg opdaget i undergrunden
Gryet. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | 9. JUL 2024 • 19:28
Af:
Ritzau
NYHED
9. JUL 2024 • 19:28

I Gryet syd for Paradisbakkerne, hvor der står 60 bautasten, er der gjort fund, der sandsynligvis stammer fra den yngre bronzealder.

Usædvanlige fund er dukket op i den store samling med bautasten, Gryet, der ligger i Bodilsker syd for Paradisbakkerne.

Der er tale om tre nye gravanlæg, som befinder sig i undergrunden og sandsynligvis stammer fra den yngre bronzealder.

Det fortæller Jens Berthold, som er chefarkæolog ved Bornholms Museum.

Fundene blev gjort i april på gravpladsen med over 60 bautasten i den mindre skov Gryet.

Da de netop er opdaget under jorden og ikke er gravet op, kan det ikke entydigt konkluderes, hvad gravanlæggene består af.

Men ud fra geofysiske målinger er det sandsynligt, at der er tale om aflange jordhøje med sten.

- De er meget sjældne, fordi de fleste er ødelagt ved dyrkning eller pløjning. For en plov kan gå 20 til 40 centimeter dybt, og så er det hele væk. Derfor er det også kun i urørte skove, at vi har en chance for at finde dem, siger han til Ritzau.

Det største fund er 26 meter langt og 4,5 meter bredt.

De er alle fundet ved hjælp af georadar, som er en geofysisk metode, der i modsætning til en udgravning ikke forstyrrer undergrunden, forklarer chefarkæologen. Han sammenligner det med, når mennesker får foretaget røntgenundersøgelser, i stedet for at der skæres i kroppen.

Det er to geofysikere fra Østrigs hovedstad, Wien, der har gjort selve fundene.

Ud over at undersøge fundene sammen med geofysikerne har Bornholms Museum blandt andet været med til at forberede pladsen, hvor geofysikerne skulle arbejde. Danmarks Naturfond, som ejer Gryet, har betalt målingerne.

Blandt andet skulle træer, der lå på jordoverfladen, fjernes, så de ikke forstyrrede den maskine, der blev brugt til opmåling og skulle have kontakt til jorden, fortæller Jens Berthold.

Han forklarer videre, at det i øjeblikket er uklart, hvad næste skridt er, når det gælder arbejdet med de nye fund. Og der skal gerne findes en ansvarlig måde at forske på.

- Som arkæolog vil man gerne grave så meget som muligt for at få ny viden. For eksempel vil vi gerne vide, om der er rester af de døde tilbage eller trækul fra et ligbål, som kan hjælpe os med at datere de her grave mere nøjagtigt.

- Men hver eneste udgravning forstyrrer også de fortidsminder, vi ellers skal bevare for fremtiden, siger Jens Berthold.

Ifølge chefarkæologen kan man sandsynligvis datere fundene til den yngre bronzealder ud fra viden, man i forvejen har om den slags gravformer i Østersøområder, hvor der er daterende fund.

Han fortæller videre, at man kender til 30 lignende gravkonstruktioner på Bornholm, men kun få i resten af Danmark.