Sådan laver du bornholmsk tiramisu og espressomartini

Personligt kan jeg godt lide kaffe og har også gået meget op i det engang. Nu har interessen fortaget sig lidt, men dog ikke mere, end at jeg foretrækker god kaffe og stadig har alle mulige fancy maskiner til at brygge den brune drik, vi allesammen elsker.

I Danmark bliver der drukket kaffe hele tiden. Uanset hvor man kommer hen, bliver man budt på kaffe. Det kan være til møder, eller hvis man besøger familie og venner.

Når folk støder på bekendte, de ikke har set i lang tid, så falder der som regel en bemærkning om, at “nu må vi også se at få drukket kaffe en dag”. Man kan forholdsvis sikkert konstatere, at kaffe er danskens favoritdrik.

Der findes folk, der krukket nok hævder, at de “simpelthen ikke kan eksistere uden kaffe” – “hvis ikke jeg får kaffe om morgenen så….”

Bevares, kaffe smager da også godt. Naturligvis smager noget kaffe bedre end andet. Den der sure kaffe, der har stået i kolben på kaffemaskinen hele dagen, er måske ikke så lækker som den hipsterbryggede “pour over kaffe”, hvor man i bedste højtidelige stil drypper det næsten kogende vand ned i guldfilteret over single estate kaffe fra et eller andet mellemamerikansk land, hvor bønnerne har gæret på en seng af særligt mos for at få den helt rigtige funky smag. Men den sure kaffe har måske noget genkendeligt og hyggeligt over sig.

Der er også forskel på, hvad man vil have i sin kaffe. Mælk måske? – skal det så være sød, let eller mini? Inden for de seneste år er havredrikken kommet til. Man kan måske kalde den for kaffens svar på koriander… – nogle sværger til den, andre synes, at det er det mest væmmelige, der er overgået den danske kaffetradition. Min mormor brugte piskefløde i kaffen. Det kan jeg altså godt lide. Ikke altid, men når man nu bliver budt.

For et par år siden blev jeg budt på kaffe hjemme hos et ældre grønlandsk ægtepar i en lille bygd. Vandet kom fra de isbjerge, som skyllede op på stranden – altså vand der har været frosset i årtusinder. Ingen forurening i det. Da vi sad der i deres sofa, og kaffen blev skænket op, blev en lille skål rakt hen i mod mig. I den var nogle små hvidgullige klumper, som skulle ned i kaffen. Det så mildest talt lidt ulækkert ud, men det skulle jo prøves. Det var rensdyrtalg, som de brugte i stedet for mælk. Jeg tror ikke, at det er noget, der vinder indpas i Danmark.

Så er der det med koffein. Det er for mange en gavnlig effekt af kaffen. Man kan blive lidt frisk af det. Jeg tror, at det mange gange er placeboeffekten, der spiller ind. Altså med mindre man har bællet hele kolben med den sure bryg. Måske er det kaffe fra Gevalia? Den dårlige kaffe, man byder uventede gæster i håb om, at de smutter igen.

Kaffe kommer i et utal af sorter og variationer. Som regel kan de deles op i undersorterne robusta og arabica. Førstnævnte anses for en lidt ringere kaffe, der er lidt mere bitter og væsentlig billigere end arabica. Robusta indeholder mere koffein. Det skyldes, at den gror i lavere højde end arabica, og koffeinen er plantens naturlige værn mod insektangreb. Arabica vokser i højere oppe, hvor der ikke er helt så mange insekter og har derfor ikke brug for at producere så meget koffein.

Når man bruger sine bønner til espresso, så er man interesseret i at få det fede skum på sine shots, og her er robusta også overlegen i forhold til sin højtvoksende fætter. Men hvis kvaliteten af arabicaen er god nok, så er der næsten ikke nogen forskel.

Hvis man kigger på kaffen i supermarkedet, så vil man typisk se, at de billigere mærker har robusta blandet sammen med arabica, og de dyrere er ren arabica. Når det så er sagt, så er der naturligvis undtagelser. Nogle luksuskaffebrands blander også en lille smule robusta i deres blend. Det er altsammen smag og behag.

Personligt kan jeg godt lide kaffe og har også gået meget op i det engang. Nu har interessen fortaget sig lidt, men dog ikke mere, end at jeg foretrækker god kaffe og stadig har alle mulige fancy maskiner til at brygge den brune drik, vi allesammen elsker. Men i takt med at bæredygtighed er kommet på de flestes læber de seneste år, er jeg blevet meget opmærksom på ikke at lave for meget kaffe af gangen – de bønner skal jo immervæk frites tværs over kloden. Men fragt er jo ikke den eneste form for bæredygtighed, der findes. Der er jo også den sociale bæredygtighed, hvor vi som forbrugere bør gå efter, at kaffebønderne får ordentlig betalt for deres produkt, og at der ikke indgår børnearbejde, som er meget udbredt i kaffe og ikke mindst chokoladeindustrien.

Her på bornholm er der flere kafferisterier, der heldigvis har øje for både kvalitet og bæredygtighed. Tak for det.

Nu er det tid til opskrifter, og de fleste kan nok finde ud at brygge en spand kaffe, så nu går der lørdagsmode i den:

Bornholmsk inspireret tiramisu og espressomartini

Espressomartini 1 person
Vodka 4 cl
Kaffelikør 4 cl
Espresso 4 cl
Isterninger 4
Kaffebønner 3 til pynt

Hæld alt undtagen kaffebønnerne i en cocktailshaker og ryst i 30 sekunder.

Sigt den skummende drink op I et flot glas og pynt med bønnerne.

For at få det flotteste skum, skal espressoen være varm, når den hældes i shakeren.

Hvis man ikke har en espressomaskine, så kan kan man bruge meget stærk kaffe.

Espressomartinien er et vildt godt alternativ til den elskede irish coffee.

Tiramisu

Ladyfingers 1 pakke
Mascarpone 2 bøtter
Vanille 1 stang
Stærk kaffe ca 1-2 kopper
Rom 5 cl af en lokal blend
Havtornsirup smag dig frem – den kommer fra Høstet
Citronskal måske hvis du synes
Kakaopulver 2-3 spsk

Ladyfingers kommes i en tærteform eller tilsvarende. De overhældes med rom og kaffe.

Skrab vanillekornene ud at stangen og bland den med mascarpone. Smag til med kaffe og havtornsirup – evt citronskal.

Fordel massen over de opblødte ladyfingers. Man kan evt lave to lag, hvis formen er lidt lille. En anden mulighed er at lave portionsstørrelser i glas.

Sæt det hele på køl i nogle timer – bedst natten over, så smagene rigtigt kan fordele sig.

Inden servering drysse et gavmildt lag kakao over desserten.