Så let kan man komme til at føle sig jimma i bornholmsk

En ny bog skal bidrage til, at også kommende generationer kan få smag for den bornholmske dialekt og lære de første 1.000 ord. Den bornholmske sprogforsker Alex Speed Kjeldsen er involveret i projektet.

Enhver rejse starter som bekendt med det første skridt, og helt på samme måde kan man konstatere, at tilegnelsen af et nyt sprog begynder med, at man lærer det første ord.

For danske øren er der sprog, der lyder mere fremmedartede end andre, så det kan være en fordel, hvis det er et af de mere tilgængelige, man giver sig i kast med, fransk for eksempel.

Om det sprog sagde Storm P. jo:

Fransk er meget nemt – hest hedder "cheval", og sådan er det hele vejen igennem.

Her i denne artikel taler vi dog ikke sprog, men dialekt, nærmere betegnet bornholmsk, og også her kan vi da heldigvis konstatere:

Bornholmsk er meget nemt – en hest hedder "ejn hæst", og sådan er det hele vejen igennem.

Nu er vi i gang, og med en helt ny bog kan man tage et tegaraspring og snart få lært de første 1.000 bornholmske ord.

Bornholmsk er meget nemt – tiger hedder "tegara", og sådan er det hele vejen igennem.

Eller:

Bornholmsk er meget nemt – mine første tusind ord på bornholmsk hedder "mina fossta tuzen or på borrijnholmst", og sådan er det hele vejen igennem.

Omtalte nye bogs titel er netop "Mina fossta tuzen or på borrijnholmst", og man kan roligt regne med, at det er den absolut autoritative udgave af basissproget, man her får leveret, for dels er udgiveren af bogen Modersmål-Selskabet, som også kalder sig "Selskabet for bevarelse og udvikling af det danske sprog", dels er bogen oversat til borrijnholmst af ingen ringere end sprogforskeren Alex Speed Kjeldsen fra Pedersker, som blandt andet også er bagmanden til det bornholmske ordbogsprojekt.

Modersmål-Selskabet oplyser da også, at stavningen i bogen følger praksis fra "Bornholmsk ordbog", som selskabet støtter med 10 kroner for hvert solgt eksemplar af bogen.

Tre køn

Af bogens forord fremgår det blandt andet:

"Traditionelt har bornholmsk været en af de danske dialekter, der har stået stærkest. De seneste år har dialekten dog oplevet en meget markant tilbagegang, og den tales i dag næsten kun af forældre- og bedsteforældregenerationen, mens de unge taler rigsdansk.

Hvis udviklingen i en eller anden udstrækning skal vendes, kræver det ikke blot, at børnene hører en masse bornholmsk og oplever, at bornholmsk kan bruges i alle mulige sammenhænge. Det kræver også, at de får udviklet en sproglig nysgerrighed og får en følelse af stolthed over at tale bornholmsk. Her kan forældre og bedsteforældre spille en vigtig rolle ved at tale bornholmsk til børnene og ved at inspirere og stimulere dem til at gå på sproglig opdagelse.

Vi håber, at denne bog kan tjene som ledsager på den sproglige opdagelsesrejse. Den er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser".

Også tidens standende diskussion om hvor mange køn, der egentlig findes, tager den bornholmske dialekt ved vingebenet, kan man konstatere i forordet til bogen. Hvor det danske tidsskrift "Illustreret Videnskab" eksempelvis engang har listet 65 forskellige køn op, er der stadig nogle, der vil insistere på, at der kun findes to køn, mænd og kvinder, mens andre går med til tre og dermed inkluderer transpersoner, der ikke føler sig som hverken det ene eller andet – og her skærer bornholmsk igennem, forstår man:

"Bornholmsk har tre køn, som i bogen angives med den ubestemte eller bestemte artikel. Hankøn angives med ejn foran ordet eller -ijn/-jn bagpå, hunkøn med en foran ordet eller -en/-n bagpå og intetkøn med et foran ordet eller -ed/-d bagpå. Kønnet kommer også frem i tillægsordene, hvor formerne i de tre køn adskilles af komma, for eksempel âvijn, âven, âved (åben')".

Har man sagt a ...

Alex Speed Kjeldsen fortæller, at bogen er ud af et internationalt koncept, og at det altså ikke er ham eller for den sags skyld Modersmål-Selskabet, der har besluttet, hvilke ord der er med i den.

– Selskabet kontaktede mig, fordi det har lavet en tilsvarende bog på vendelbomål og en på sønderjysk, men det er faktisk et engelsk koncept, som hed "My First Thousand Words", og som siden er oversat til 70 forskellige sprog rundt om i verden. Det betyder, at ordene er udvalgt på forhånd, fordi tegningerne er de samme, siger han og fortsætter:

– Og derfor er det heller ikke alle ord, der er klassiske dialektord, men man har vurderet, at det er ord, der er relevante for bella (børn, red.), når de skal lære deres første 1.000 ord.

Sprogforskeren tror, at også mange voksne bornholmere vil kunne have glæde af bogen.

– Der er mange sjove bornholmske ord med i form af nogle meget gamle udtryk, hvor der så også lige står et mere moderne alternativ, siger han.

Alex Speed Kjeldsen har netop åbnet webshoppen bornholmiana.dk, hvor man finder bogen og i øvrigt andre ting med fokus på Bornholm såsom plakater. Allerede torsdag, da han satte bogen til salg, blev der bestilt over 40 bøger, fortæller han.

Bogens mange illustrationer gør det let at forstå de forskellige ord i de forskellige kapitler. I kapitlet "Jimma" lærer man diverse ord, som knytter sig til netop hjemmet – under tegningen af en stol står der "ejn stol", ved et billede, man kan hænge på væggen, står der "sjilleri" og så videre.

Det samme gælder for de i alt 31 overskrifter/kapitler, både når det handler om "Kjøkkned", "Varkstæd", "Gårijn", "Botikken" og så videre.

Man kan selvfølgelig også bare slå om bag i bogen til ordlisten og i et snuptag lære sig alle ordene. Den strækker sig fra "âbelsin" til "åviza".

Jo, avisen lukker og slukker.