"Traditionelt har bornholmsk været en af de danske dialekter, der har stået stærkest. De seneste år har dialekten dog oplevet en meget markant tilbagegang, og den tales i dag næsten kun af forældre- og bedsteforældregenerationen, mens de unge taler rigsdansk.
Hvis udviklingen i en eller anden udstrækning skal vendes, kræver det ikke blot, at børnene hører en masse bornholmsk og oplever, at bornholmsk kan bruges i alle mulige sammenhænge. Det kræver også, at de får udviklet en sproglig nysgerrighed og får en følelse af stolthed over at tale bornholmsk. Her kan forældre og bedsteforældre spille en vigtig rolle ved at tale bornholmsk til børnene og ved at inspirere og stimulere dem til at gå på sproglig opdagelse.
Vi håber, at denne bog kan tjene som ledsager på den sproglige opdagelsesrejse. Den er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser".
Også tidens standende diskussion om hvor mange køn, der egentlig findes, tager den bornholmske dialekt ved vingebenet, kan man konstatere i forordet til bogen. Hvor det danske tidsskrift "Illustreret Videnskab" eksempelvis engang har listet 65 forskellige køn op, er der stadig nogle, der vil insistere på, at der kun findes to køn, mænd og kvinder, mens andre går med til tre og dermed inkluderer transpersoner, der ikke føler sig som hverken det ene eller andet – og her skærer bornholmsk igennem, forstår man:
"Bornholmsk har tre køn, som i bogen angives med den ubestemte eller bestemte artikel. Hankøn angives med ejn foran ordet eller -ijn/-jn bagpå, hunkøn med en foran ordet eller -en/-n bagpå og intetkøn med et foran ordet eller -ed/-d bagpå. Kønnet kommer også frem i tillægsordene, hvor formerne i de tre køn adskilles af komma, for eksempel âvijn, âven, âved (åben')".