Præst vil hellere afgive en anden dag end Store Bededag

Fælles udtalelse fra biskopperne henstiller til, at man ikke piller ved kirkens helligdage. En bornholmsk præst ærgrer sig over signalværdien, mens en anden hellere havde byttet med en anden helligdag.

KIRKE

For nylig skrev samtlige af Danmarks biskopper under på en fælles udtalelse vedrørende regeringens forslag om at fjerne store bededag som helligdag.

Her henstiller de til, at Folketinget blander sig udenom kirkens anliggende – heriblandt hvilke dage, der holdes hellige.

– Derimod er det op til Folketinget og arbejdsmarkedets parter at bestemme, hvilke fridage der bør være gældende i Danmark. Vi håber naturligvis, at bestemmelsen om folkekirken i Grundloven (§ 4) fortsat vil foranledige, at staten respekterer, at folkekirkens helligdage forbindes med fridage, skriver de i udtalelsen.

Biskopperne mener, at der er tale om et markant indgreb i folkekirkens tradition, og de henviser til, at man lægger sig fred og forsoning på sinde på denne dag, da verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag.

– Vi anser denne dag for at være en passende dag, hvor man fremover lægger sig fred og forsoning på sinde og beder for de mennesker, der lever under krigens gru. Da bededagen oftest falder i maj måned, er der også en naturlig sammenhæng med vores nationale historie.

Værst med signalværdien

Jens Jørgen Rasmussen er præst i Hasle og Rutsker, og han er også ærgerlig over, at kirkeårets eneste dag med fokus på bønnen nu står til at få kniven.

– Jeg synes egentlig ikke, at jeg har en skarp holdning til det. Jeg går da ind for at beholde den, men kirken overlever nok også uden, fortæller han.

Han bekymrer sig primært om signalværdien i at afskaffe lige netop Store Bededag.

– Bøn understreger, at der er noget større end os selv. At det er Gud, der er kirkens herre, og ikke regeringen. Og hvis vi afskaffer den dag, så er der en dag mindre, der minder os om det, mener han.

Han understreger, at han ikke er færdig med at tænke over, hvad det får af betydning for Hasle og Rutsker kirker, men han håber, at der kan findes en erstatning for bededagsgudstjenesten, som plejer at blive afholdt hvert år på Store Bededag.

– Jeg vil nok gå ind for, at vi indfører noget andet, der markerer, at der er en Gud i himlen, man kan bede til.

Han foreslår en bønnegudstjeneste, som måske kunne afholdes om efteråret, for i starten af året har kirkerne i mange år deltaget i en såkaldt bedeuge, hvor forskellige evangeliske forbund mødes hver aften og beder sammen i en uge i januar.

Kutyme at tale om det

Lise Dürr Nielsen er præst i Ibsker, Svaneke, Bodilsker og på Christiansø, og hun er principielt imod afskaffelse af helligdage, for hun oplever at de har betydning både kirkeligt og for mange familier.

– Mange samles på forskellige måder på helligdagene, og fordi Store Bededag er vores store konfirmationsdag, er det jo en af de store dage i kirken, fortæller hun.

Hvis der absolut skulle afleveres en helligdag, ville hun personligt hellere af med Anden Påskedag eller Anden Pinsedag, men hun understreger, at det er meget modstræbende.

– Jeg synes også bare, at processen omkring det har været dårlig, fordi det bare er blevet kastet ud på den måde.

Hun er ærgerlig over, at det virker som om, man slet ikke har talt med biskopperne.

– Der er jo lidt at træde ind på et område, der ikke er deres. Der synes jeg, at det er mærkeligt, at man ikke har talt med kirken først. Som om man bare gør det, fordi man kan.

Hun medgiver, at det kan være svært at finde rundt i, hvad der er kirkens og hvad der er regeringens område.

– Men det har været kutyme, at man taler om det, fastholder hun.

Udover konfirmationsgudstjenesterne i Bodilsker har de i Lise Dürr Nielsens sogne af og til holdt en lille bededagsgudstjeneste i en af de mindre kirker i Svaneke eller Ibsker, men det ser ud til, at der fra næste år skal tænkes nyt i forhold til, hvordan den dag kommer til at se ud.