Jeg har et par forslag, som jeg ikke selv kan føre ud i livet, men det er der andre der kan, men de skal altså rykke på det nu! Det er spiritus producenterne. Kan man ikke presse saften af fignerne, lade den gære og så destillere den? Måske kan den komme på fade og om et par år, så er der bornholmsk sprit, lavet af bornholmske figner… Kom nu!!! Måske hvis vi allesammen spontant aflevere et par kilo af de fine modne figner, som vi alligevel aldrig får spist, hos spiritusproducenterne, så er de tvunget til at gøre noget med dem – ellers er det madspild og det er der ikke nogen der vil have :)
Jeg har undersøgt det lidt (altså googlet) og de første figentræer var vidst i Gudhjem: Her er hvad jeg fandt på www.bornholmske-samlinger.dk her kan man også se et billede af et ikonisk figentræ, ved figenhuset i Gudhjem. Det blev plantet i 1893:
Figentræerne i Gudhjem tilhører et par forskellige arter. Købmand Viggo Rønne ejer et figentræ, som står inde i den gamle gård, plantet foran den smukke bindingsværkslænge, og er nu ca. 22 år gammelt. Ejeren fik det i sin tid af den kendte direktør, Stephan Nyeland, Vilvorde, som stikling uden rod medbragt fra Genua.
En anden ting Bornholm er kendt for – måske mere ude i den vide verden, end i resten af Danmark, er oste. Selvom det store mejeri i Klemensker ikke gør særlig meget væsen af sig her på øen, så har de en stor stjerne og er meget anerkendte blandt oste-afficionardos verden over. Det er blevet til adskillige medaljer i konkurrencer, hvor kyndige mennsker bedømmer verdens bedste oste. Særlig stolte er de af deres blåskimmeloste, hvor den danablue, jeg har fået fingre i, har vundet et ostemesterskab i Wisconsin.