Ny LGBT+-gruppe med bornholmsk navn: Vil mindske ensomhed

En ny bornholmsk LGBT+-gruppe vil mindske ensomhed, række ud til unge og give et frirum til mennesker, som har brug for nogen at tale med om deres seksualitet.

Søndag eftermiddag mødtes Bornholms nye LGBT+-gruppe for første gang på Den Lille Café i Rønne. Her dukkede mellem 15 og 17 personer op for at bakke op om det lokale initiativ, som er en undergruppe i LGBT+Danmark.

– Vi talte faktisk om at lave en forening for et års tid siden, men folk meldte fra en for en, fordi det blev for uoverskueligt med vedtægter, generalforsamling og bestyrelse, så man kan sige, at det ligesom eksploderede indefra, fortæller Flemming Stougaard, som er en del af styregruppen i Fria Fâula som lokalgruppen hedder.

– Jeg er faktisk ikke selv fra Bornholm, men de andre synes, det skulle hedde noget på bornholmsk, fortæller han videre.

Siden sidste år har de fundet ud af, at man sagtens bare kan lave en lokal undergruppe af den nationale organisation, og så slipper man for at døje med bestyrelser, kontingent og medlemmer.

– For et par måneder siden satte vi os så sammen nogle af de samme igen, og så blev vi enige om at lave denne her gruppe, hvor vi alle er lige meget med til at bestemme. Så slipper vi også for det fnidder, der kan blive i en bestyrelse.

Mindske ensomhed

Målet med gruppen er først og fremmest at mindske ensomheden blandt LGBT+-personer på øen.

– Ensomhed handler ikke bare om at være alene. Man bliver ensom, når man går med noget, man ikke kan tale med nogen om. Vi ved eksempelvis, at der er utrolig mange biseksuelle, som lever i et helt almindeligt forhold, og det er ikke noget, de vil lave om på, men derfor kan der alligevel godt være nogle ting, man har brug for at snakke om med andre, der forstår, hvordan det er.

I styregruppen drømmer de derfor om at have en mulighed for at skrive eller ringe til en ligesindet, også selvom man ikke er klar på at mødes i det åbne.

– Det kan måske være at ringe sammen eller at gå en tur i skoven, så man kan få snakket om nogle af de her ting, man går og slås med indeni og give det en mulighed for at komme ud, forklarer han.

Han har det selv rigtig godt med den nye gruppe, men han ser heller ikke sig selv som ensom i sin seksualitet.

– Jeg har jo været ude længe, og folk på mit arbejde, i min familie og i min omgangskreds ved jo præcis, hvad jeg er for en, forklarer han.

Da han flyttede til Bornholm for 17 år siden, var han med i en forening for homoseksuelle og biseksuelle, men den forening er langsomt løbet ud i sandet, og derfor vidste han ikke, hvor han skulle gå hen, da han for tre år siden gik hver til sit med sin kæreste gennem mange år.

– Så manglede jeg noget netværk med nogen, der forstod mig, og det jeg står i, fortæller han.

Han understreger dog samtidig, at det ikke er fordi der er noget helt særligt hokus-pokus ved mennesker fra LGBT+-miljøet.

– Vi er jo allesammen bare almindelige mennesker, der passer vores arbejde, vores haver og vores kreditforeninger, og så opererer vi med de her 72 forskellige kønsidentiteter, ja, men vi er bare mænd og kvinder, og så er der måske nogen, der har skiftet køn, siger han.

Vil række ud til unge

Han håber, at den nye gruppe kan få fat i nogle af de folk, der ikke ved, hvor de skal gå hen med overvejelser og spørgsmål om seksualitet og kønsidentitet.

– Indtil videre har vi et julearrangement og en gåtur i Almindingen på programmet. Her kan folk bare møde op, og så kan man snakke med hinanden om andet og mere end, hvornår man sidst slog græs.

I styregruppen ligger gennemsnitsalderen et sted i 40'erne. Den yngste er under 30, og den ældste er Flemming Stougaard selv på 64 år. Men det betyder altså ikke, at det er en klub for voksne, forklarer han.

– På sigt vil vi også rigtig gerne have et tilbud til de unge. Vi vil gerne kunne tilbyde foredrag på campus, for vi har et indtryk af, at der er mange unge, der har lidt svært ved at komme ud. Selvfølgelig ikke i samme skala, som da jeg var ung, men det kan heller ikke nytte noget, at vi står og siger, at det var meget værre, dengang vi var unge, når det stadig er en udfordring i dag.

Han håber, at gruppen kan finde et fast lokale, hvor de kan mødes og hænge ud en gang om måneden måske, og det kan måske også danne base for et sted, hvor unge kan mødes – måske i en form for ungegruppe.

Og til forskel fra den tidligere gruppe for homoseksuelle og biseksuelle, så håber Flemming Stougaard, at gruppen her holder ved.

– Vi er meget motiverede for, at denne gruppe ikke skal løbe ud i sandet. Vi håber, at det bliver en god ting, at der ikke er en bestyrelse, der hænger på det hele, og hvor folk bliver sure over noget, bestyrelsen har besluttet. Her er det alle, der bestemmer.