Ny kunst i køjerne

Kristian Zahrtmann uddannede 194 malere på sin kunstskole i København. Undervejs gjorde han op med mester- og lærlingedogmet, og det ses tydeligt på Bornholms Kunstmuseums nye udstilling.

Tine Nygaard, der overtog den kunstfaglige ledelse på Bornholms Kunstmuseum efter Lars Kærulf i 2020, var ved genåbningen i 2024 klar til at præsentere sit svendestykke: En nyindretning af den klassiske samling på Bornholms Kunstmuseum.

Køjerne er ni sale på snor, som er dedikeret ældre bornholmsk kunst. Nogle af navnene er selvfølgelig gengangere, men bag opsætningen ligger en ny tankegang, som er styret af Tine Nygaards ønske om at placere Bornholmermalerne i et bredere kunstnerisk perspektiv.

Hans indflydelse var enorm

Omdrejningspunktet er Kristian Zahrtmann, født og opvokset i Rønne. Han var selv en berømt maler, da han i 1885 blev ansat som underviser på De Frie Studieskoler.

Studieskolerne blev etableret af P.S. Krøyer og Laurits Tuxen, som et alternativ til – og ikke mindst et oprør mod – Det Kongelige Danske Kunstakademis professorvælde.

Samtidig spillede Zahrtmann en anden, men lige så væsentlig rolle.

– Det der er rigtig spændende ved Zahrtmann er, at han faktisk er den eneste kunstner, der binder de tre store kunstnerkolonier i Danmark sammen. Kunstnerkolonien på Skagen, Fynbomalerne og Bornholmermalerne. Det gør han gennem undervisningen på De Frie Studieskoler, siger Tine Nygaard, chefkurator og kunstfaglig leder på Bornholms Kunstmuseum i Rø.

Ifølge Nygaard var Kristian Zahrtmanns indflydelse enorm.

– Han underviste i 23 år, og i den periode uddannede han 194 malere. Fynbomalerne var i starten af hans tid på De Frie Studieskoler, og bornholmermalerne i slutningen. Han står fadder til en stor del af dansk modernisme, og han står bag et opgør med det herskende kunstsyn.

Netop denne indflydelse er årsagen til, at blandt andet Fynbomalerne Frits Schyberg og Peter Hansen og Skagensmalerne Laurits Tuxen og P.S. Krøyer er repræsenteret i udstillingen, fortæller Tine Nygaard. De repræsenterer de tre kolonier med deres værker, men illustrerer samtidig et opgør med datidens dogme om mesteren og lærlingen.

Peter Hansen, Fynbomaler. Modelfigur, 1887. Elev på Kunstnernes Frie Studieskoler fra 1885-1906.

Edvard Weie, Bornholm. Nøgen yndling under et træ, 1908. Elev på Kunstnernes Frie Studieskoler i 1905 og 1906.

Zahrtmann og den kunstneriske frihed

De fire Bornholmermalere Olaf Rude, Jais Nielsen, Edvard Weie og Karl Isakson udviklede gennem tiden deres egen, individuelle malerstil, hvilket tydeligt fremgår af Tine Nygaards valg af værker.

– Zahrtmann var en enestående maler. Men det, denne udstilling i virkeligheden handler om, er, at han aldrig danner skole på den klassiske måde, hvor eleverne ligner deres professor. Han gør en dyd ud af, at eleverne får deres eget udtryk, siger Tine Nygaard.

De unge malere lod sig i begyndelsen af 1900-tallet inspirere af udefrakommende strømninger, som blandt andet blev ført til Danmark af studieskolernes stiftere, Krøyer og Tuxen. Det gælder også modernisterne Isakson, Rude, Nielsen og Weie, som alle var optaget af farver, flader og form.

– Krøyer og Tuxen bragte et helt andet kunstsyn med sig hjem fra Frankrig, der var præget af impressionismen. Og det kan man jo tydeligt se her, siger Tine Nygaard og peger på to malerier, det ene fynbomaleren Peter Hansens Modelfigur, og Edvard Weies Nøgen yndling under et træ. Det første er malet i 1887, det andet i 1908.

– Begge har været elever hos Zahrtmann, men har vidt forskellige kunstneriske udtryk. Zahrtmann formåede altså at uddanne ikke bare en ny generation af malere. Han startede også et helt nyt kapitel i kunsthistorien.

P.S. Krøyer, Skagensmaler. Bondehus og træ, 1883. Underviser på Kunstnernes Frie Studieskoler fra 1882-1902.

Ville ikke undervise kvinder

Som en selvstændig pointe er der et lille pauserum mellem de syv lilla sale, hvor der ikke hænger noget på væggene.

– Her hænger alle de kvindelige malere, siger Tine Nygaard med et stænk af galgenhumor.

Der er få kvindelige malere i kunstmuseets samling.

– Der er nogle få, men kvaliteten er ikke altid så god, blandt andet fordi Zahrtmann ikke ville undervise kvinder. De kom først ind på kunstakademiet i 1908. De kunne tage til Paris, de har kunnet få en privatlærer. Og der var også en kunstskole for kvinder i København fra 1888 og frem, men det var blomstermaleri.

Der ligger ikke et ønske om at provokere bag det tomme rum, understreger Tine Nygaard.

– Det er meget tydeligt, at Zahrtmann har gjort en kæmpe forskel. Han har en meget stor betydning i den danske kunsthistorie. Men når man kigger på den tid, han agerede i, med nutidens øjne, så mangler feltet af kvinder. Og det syntes jeg ikke, man kunne lade gå ufortalt hen. En væsentlig del af historien mangler.

Jais Nielsen, Bornholmermaler. Tre danserinder, 1911. Elev på Kunstnernes Frie Studieskoler i 1907 og 1908.