Afsløringen af den nye mindeplade finder sted ved træet på søndag den 27. august klokken 10.30-11.30, og faktisk var det lige præcis den 27. august i 2007, Bornholms Politi oplyste, at kobberskiltet var blevet stjålet.
– Museumsinspektør ved Bornholms Museum Jakob Seerup kommer og indvier det nye skilt og fortæller om sangeren, fortæller Aase Bressendorff videre.
Egetræet står ved Kofoedgård på Heroldvej, hvor det har været kaldt "Nøgleegen", da man sagde, at træet bærer nøglerne til gårdens lykke, men et andet navn er altså "Herolds Eg".
Mistede formuen
Faktisk var sangeren født i Hasle, men han blev leder af National Teatret, og ifølge bornholmerneshistorie.dk var han 1893-1903 førende tenor samtidig med, at han udøvede en udstrakt international koncertvirksomhed: Verdensudstillingen i Chicago 1893, gæstespil i Covent Garden i London, Den Kejserlige Opera i Berlin, i Prag og så videre.