Nedbrændt gård spiller rolle i Bornholms historie

Nedbrændt gård spiller rolle i Bornholms historie
Koefoedsgårds historie rækker mindst 500 år tilbage. Natten til torsdag nedbrændte stuehuset, som var fra 1755.
KULTUR | Fredag 26. januar 2024 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
KULTUR | Fredag 26. januar 2024 • 05:30

Koefoedgårds historie strækker sig helt tilbage til lübeckertiden i 1500-tallet.

Natten til torsdag brændte stuehuset på Koefoedgård på Heroldsvej i Østermarie ned til jorden. Ingen mennesker eller dyr kom noget til ved branden på gården, som har en 500 år lang historie.

Den nedbrændte hovedbygning blev bygget i 1755, fremgår det af hjemmesiden Bornholmske bondegårde. Den var 41 meter lang og indeholdt en stor og god bolig.

Gårdens historie går dog endnu længere tilbage, og den har spillet en rolle i Bornholms historie, fremgår det. Da lübeckerne i 1575 skulle give Bornholm tilbage til den danske konge, sendte Frederik 2. kommissærer til Bornholm for at tage imod øen fra lübeckerne, der havde haft den i pant siden 1525.

Mødet mellem kongens kommissærer og lybeckerne foregik på Koefoedgård hos Poul Koefoed, som var sognets oldermand, fremgår det af hjemmesiden. Den fortæller, at Koefoedgård var en af Bornholms proprietærgårde. En proprietær var en ikke-adelig besidder af et større landbrug, oftest på over 100 tønder land. Betegnelserne markerede en mental og kulturel afstand til den egentlige bondestand, og en proprietær deltog normalt ikke i det fysiske arbejde på gården.

I slægtens eje i 400 år

Koefoedgård var selvejende gård nummer 23 i Østermarie Sogn. Talsystemet blev indført i 1616, og i hvert sogn startede man med den gård, der lå vest for kirken. Den fik nummer 1, og så fortsatte man uret rundt.

Oprindeligt havde Koefoedgård ikke noget nummer. Det fik den, da den oprindelige gård nummer 23, Dyndedamsgård, blev lagt ind under Koefoedgård. Det fremgår af Aage Kures "Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art" fra 2002. Der står også, at Koefoedgård går i arv frem til 1918. Den har således været i slægtens eje i næsten 400 år.

I "Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art" kan man læse, at Poul Koefoed blev født cirka 1525, og at Koefoedgård også i 1543 dannede ramme om et møde med lübeckerne. Emnet var en række klager over høvedsmand Bernt Knob. Lübeckernes indflydelse på Bornholm skyldtes, at Frederik 1. i 1525 overdrog Bornholm og Hammershus i pant i 50 år som betaling for Lübecks hjælp til at afsætte Christian 2.

Ifølge Bornholmske Bondegårde var ritmester Herm. C. Koefoed, den sidste i slægten, som ejede gården. Han solgte den i 1918 til O. M. Kirketerp.

Beredskabet fik melding om branden klokken 03.53. Foto: William Sonne Kaalø

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT