Mystiske bautasten og historien om øens kronhjorte

På Hjortebakken i Bodilsker blev øens sidste kronhjort skudt i 1785, men stedet er også kendt for tre meget store bautastene fra oldtiden, som er oprejst tæt sammen, ligesom soluret på Store Torv i Rønne.

Da den japanske kunstner Jun-Ichi Inoue for en halv snes år siden lavede soluret af granit på Store Torv i Rønne, anede han ikke, der 2000 år før var lavet et tilsvarende. Måske blev der lavet et solur på Hjortebakken i Bodilsker. Her blev der i yngre jernalder opsat 10 store bautasten og 9 mindre i én rundkreds. Sådanne bliver Sverige kaldt en domarring (døds) og er meget almindelige, de findes kun på Bornholm.

Stedets navn er også interessant. Det skyldes, at øens sidste kronhjort i 1785 blev skudt på denne bakke. Artiklen handler således både om stedets bautasten og historien om øens kronhjorte gennem tiden.

Hvor: Hjortebakken kaldes også Skovgårdskoven. På landevejen Aakirkeby – Nexø passerer man Ølenevej og fortsætter mod øst til skoven. Efter et par hundrede meter ses til højre et grønt skilt med kulturminde tegnet. Her findes en lille P. Plads. Herfra fører en skovsti gennem skoven. Ved et primitivt skilt med BAVTASTEN er der kun 50 meter til den mystiske samling af bautasten.

De gådefulde bautasten

Bautasten er lange oprejste sten af granit, som i oldtiden blev opført ved grave eller som minde om en hændelse. Det bornholmske navn er jættekegler. Engang har der været over 1000 på Bornholm, i dag er der kun 250 tilbage. Mange af dem er hugget til skærver eller brugt som byggematerialer. Det vil være logisk at opfatte dem som gravsten, da de ofte ses ovenpå gravrøser, andre har ingen forbindelser med grave.

Bautasten er faktisk nogle drilagtige sten, der befinder sig i en arkæologisk brokkasse af forskellige oldtidsminder, der bare ligner hinanden. Nogle af dem kan således være rejst som et astronomisk anlæg, da stenene kan være sigtelinjer til at kunne bestemme årets vigtige tider. Oldtidens bønder havde behov for at vide tiden for såning og den efterfølgende høst, samt afholdelse årets vigtige religiøse højtider.

Hjortebakken

Tre meget stor bautasten er oprejst tæt sammen, ligesom soluret på Store Torv i Rønne. De små sten danner en rund cirkel og ved ældre arkæologiske udgravninger har fundet brændte menneskeknogler fra jernalderen. Dengang var der ingen høje træer, kun en stor åben bakketop med udsigt over landskabet og solen. Derfor var stedet velegnet for en astronomisk kalender.

I øvrigt er hele egnen fyldt med bautasten. Kun fire km herfra i østlig retning findes Gryet med 60 store bautasten, og mod vest er der ved Egeby en begravelsesplads med 90 runde stenrøser og otte store skibsformede stenrøser fra jernalderen.

Fakta om kronhjorte

Danmarks største hjort. Hannen med sit store gevir kan have en skulderhøjde på 130 cm og opnå en vægt på 200 kg. Hunnen vejer kun 90 kg. Rødbrun sommerdragt og gråbrun vinterpels. Horten har i brunsttiden dyrerigets mest maskuline brøl, der kan høres på lang afstand.

Det næststørste er dådyret, hannen har et skovlformet gevir, en skulderhøjde på 100 cm og en vægt på 85 kg. Hunnen (hinden) meget mindre. Den rødbrune sommerdragt har hvide pletter. Om vinteren har de en grå pelsdragt med utydelige pletter. Kan kendes bagfra på den sorte hale og den hvide bagside (spejlet), der på begge sider har en sort stribe, der danner tallet 111. I forhold til kronhjortens brøl har dådyr under brunsten kun en hæst og skrattende grynten.

De bornholmske kronhjorte

Efter istiden var Bornholm forbundet med Tyskland som en lang halvø. I den åbne tundra kom rensdyrene vandrede og med dem de første mennesker. Jægerfolket.

Da det blev varmere forsvandt både tundraen og rensdyrene. Halvøen var bevokset med fyrretræer, og der indvandrede elge, urokser, vildheste, kæmpe hjorte og andre pattedyr. Senere også kronhjorte, rådyr, bæver, harer og små mus. Der er aldrig blev fundet spor af bison, bjørne og ulve, det er måske en tilfældighed. For 5000 år siden var al isen i Østersøen smeltet væk, vandstanden steg, og Bornholm blev en isoleret ø. Dermed ophørte indvandringen af pattedyr.

For oldtidens jægere har kronhjorte sikkert været et eftertragtet bytte. Også i jernalderen har man jaget krondyr, der er fundet knogler i mange udgravninger. Desværre kender man ikke antallet af bornholmske kronhjorte fra den periode.

I lens regnskaberne fra Hammershus ved man, at øens bønder klagede over de mange kronhjorte, der åd af deres afgrøder. Det var forbudt at skyde dem, jagtretten havde Hammershus. Lybækkerne i 1500'tallet og svenskerne i 1645 og 1658. Efter at bornholmerne i 1658 havde skudt den svenske kommandant på Hammershus i Rønne. Tog man til København og overdrog Bornholm til den danske konge. Til evig arv og eje.

Kongens Vildtbane

Det udnyttede hoffet og sendte hvert år et stort antal skytter til øen for at skyde hjortevildt. På en enkel jagt blev der nedlagt 100 dyr, der nedsaltede i tønder skulle bruges til hoffets fester. Jagterne gentog sig år efter år. Kronvildt blev også indfanget og sendt levende i store kister til Chr. 5 nyanlagte Jægersborg Dyrehave. Det var i 1671 omkring 25 dyr.

Den kongelige vildtbane blev i slutningen af 1600 markeret af et stort antal pæle. Da de efterhånden rådnede væk blev de i 1722 erstattet af 16 store sten med kong Frederik IV navnetræk og nogle år efter endnu flere sten med Christian VI navn. De to sidste vildtsten kan stadig ses i Almindingen i nærheden af Bolsterbjerg. Fra landevejen skal man følge Jagtvej gennem skoven, stenene kan ses fra skovstien.

Fra en indberetning til kongen om øens hjortebestand i 1755 var der kun 100 dyr. Derfor mistede kongen sin interesse for jagt på øens kronhjorte, og 1771 blev den forpagtet ud. Det var det samme som en dødsdom, og allerede 1785 blev øens sidste kronhjort skudt på Hjortebakken i Bodilsker.

Fra Jægersborg Dyrehave til Bornholm

Den planlagte Natur Nationalpark i Almindingen skal være et stort indhegnet område på 1100 ha. I alt har Almindingen et areal på 2400 ha, Her skal være endnu flere bisonokser, og udsættes en bestand af kronhjorte. Man tænker på at få dem fra Jægerborg Dyrehave og på denne smarte måde er ringen sluttet, deres forfædre har bornholmske aner.