Musikhuzet bygger om: 'Vi ønsker at skabe et levende hus'

Musikhuzet bygger om: 'Vi ønsker at skabe et levende hus'
Musikhuzet har planer om at bygge om i foyeren og baren, så folk får nemmere ved at hænge ud både før og efter koncerterne. Arkivfoto Tommy Kaas
KULTUR | Lørdag 20. december 2025 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
KULTUR | Lørdag 20. december 2025 • 15:30

Spillestedet lancerer nyt program med nye koncepter og går også snart i gang med en opdatering af foyeren og baren.

Mange ved uden tvivl, hvordan Musikhuzets program ser ud, altså det på papir, som med undtagelse af farveforskelle har haft det samme udseende i mere end 20 år. Men ikke længere. Spillestedet på Store Torv har sendt et forårsprogram på gaden, som både ser anderledes ud og løfter sløret for nye initiativer og arrangementer.

– Vi håber, at kunne inspirere bornholmerne til at komme ud og opleve musik, fællesskab og måske høre en artist eller to, som de ikke kender i forvejen, siger spillestedsleder John Madsen i en pressemeddelelse.

I forårsprogrammet lancerer Musikhuzet også en række nye arrangementer og koncepter, der kan samle folk om andet og mere end musik, for eksempel folkekøkken med Magnus Sonne, loppemarked og pubaftener med musikquiz, ølsmagning og drag-bingo.

– Vi ser frem til at skabe et format, hvor vi både kan invitere forskellige lokale aktører til at være medskabere, og hvor vi samtidig kan møde vores publikum i øjenhøjde på en afslappet og uhøjtidelig måde, fortæller John Madsen.


Musikhuzet lancerer en række nye arrangementer og koncepter, der kan samle folk om andet og mere end musik, fortæller spillestedsleder John Madsen. Pressefoto

Ny bar på vej

Det er ikke kun i programmet, der sker ændringer i Musikhuzet. Spillestedets foyer står også overfor en opdatering og ombygning i begyndelsen af 2026.

– Vi ønsker at skabe et levende hus, som stedets gæster vil være en del af. Det skal være et naturligt sted at hygge sig, i forbindelse med koncerterne, siger barchef Daniel Mejlvang.

I forbindelse med ombygningen får baren en ny form, og der vil fremover være et siddeområde, som inviterer til at bruge huset både før og efter koncerterne. Daniel Mejlvang fortæller, at Musikhuzet gerne vil åbne døren til en forfriskning inden koncerten og også gerne holde baren åben, når musikerne har forladt scenen igen.

– Det kræver, at vi kigger indad. Derfor er vi i gang med en tiltrængt makeover i vores foyer og bar. Hen over foråret vil vores sortiment i baren også få en makeover efter flere input og ønsker fra husets gæster, siger Daniel Mejlvang.


Her er Musikhuzets nye forårsprogram, som både ser anderledes ud end tidligere og indeholder nye typer af arrangementer. Foto: Musikhuzet


Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT